I could use some time off (Razor) xxx

Det var ikke fordi han ville blive irriteret på dværgen - men det gjorde han altså. I det mindste lyttede Reign bare en smule til hvad Razor havde sagt. Men selv ikke ord fra Reign fik dværgen til at skifte mening omkring at fortsætte efter ej. Razors mavefornemmelse så gerne at de stoppede - inden det blev værre. Hvor stærke hestene så end var ændrede det ikke på at et uvejr kunne være grumt nok til at sætte dem i fare. Han rynkede kort næsen lidt og lignede måske nok mest et øjeblik en utilfreds druknet mus. Reigns smil hjalp dog lidt på det - og det resulterede i et lille smil om læberne på Razor.
Det var næsten overraskende at det først var nu at turen gik galt. Men hvor heldig kunne de også være? Lift og problemfri rejse. Det lå slet ikke til deres hånd at gynge i en hestesko. Medmindre det bogstavelig talt var hvad de gjorde. Okay det gjorde de ikke - men det kunne da have været meget muligt at få slynget sådan et stykke metal i hovedet i den fart hestene havde på. Et øjeblik var den eneste tanke en håndlig tanke - Ha! Så kunne dværgen lære at lytte. Men det var pludselig ikke så relevant en tanke når vognen tiltede omkring i kaosset.

Razor slap med et slag over benet fra vognen i det han havde forsøgt at springe væk for ikke at ende under den selv. Men han havde også siddet anderledes. Hans blik løb kort over jorden før han fik sig skubbet op og rettede blikket mod vognen som han ud fra at dværgen var på den rigtige side af den - gik ud fra at Reign og katten stadig var gemt under.
" Reign!?.. " Kaldte han hurtigt. En ting var at han kunne dufte mennesket men en anden var om han var okay under vognen. Han skubbede sig op på knæ men så helt op på benene og rendte hurtigt hen til vognen som han alligevel var et lille stykke fra i sit spring. Han var kort ved at glide i det mudrede underlag men fandt sin balance og greb fat ved kanten af vognen i et forsøg på at løfte den - Enormt uhandy men det var alligevel muligt at løfte den lidt på trods af trykket vinden kom med og det glatte træ under hans hænder.
" Shelter he said! Stupid dwarf! you never listen! " knurrede katten i det den sprang fra under vognen. Dens pels strittede i alle retninger og dens blik var lige vel alle steder. Den ene hest var væk og den anden trippede ængsteligt rundt foran den væltede vogn og gjorde det kun endnu sværere at få vognen på plads igen, eller hvert fald bare rykket nok til at Reign forhåbentlig kunne komme ud fra under den.
Et tordenskrald lød og flere glimt for hen over himlen. Hvor flot det så end var, så var det noget så irriterende og frustrerende midt i det hele. Eller også så var det vinden der gjorde at man ikke kunne synes om resten af det forfærdelige værd. Han måtte nok indrømme at han var lidt ligeglad med dværgen og katten lige nu. Han havde ikke tænkt sig at tvinge sig selv gennem vejret - de måtte kunne finde bare en eller anden form for ly tæt her på.

Han mistede grebet om kanten på vognen da flere rystelser slog gennem jorden - i stedet mistede han balancen og gled i mudderet under sine fødder. Men kunne heldigvis hurtigt gribe fat i vognen inden han landede helt på jorden.
" Jeez.. " mumlede han lidt og fik sig trukket op igen. Kunne kun nå at håbe at Reign var nået ud fra under vognen. Det kunne umuligt være et lyn. Han skæve rundt men det var svært helt at finde fokus med de alt for store dråber der kastede sig omkring dem.
" Thats... not good.. " mumlede han så lidt og rettede sig lidt op men rystede så bare lidt på hovedet. " We need to get away from here.. " Sagde han så hurtigt og rettede blikket mod Reign. Hvad det så end var der var på vej vidste han ikke med sikkerhed - men det lød ikke som noget småt og ikke som vejret der trak tænderne ud. Det havde vækket en beboer i området.

Reigns hoved dunkede, som han hævede sig så lang op, han nu kunne komme. Børstede så meget mudder af ansigtet som muligt med sweaterærmet og forsøgte at regne ud, hvorvidt han var alene eller ej. Kattens mudrede pels fangede snart hans blik, og i et øjeblik var han nervøs for, den var død, men der gik ikke mere end et øjeblik, før den var oppe og hoppet ud af den lille afstand, der snart blev mellem vognens ende og jorden under.
Reign begyndte med et lavmælt støn selv at kravle mod åbningen, mens hundværgens stemme lød udefra, "shut up, it's not my fault! Those stupid horses..." Han nåede halvt ud og befandt sig sig ved siden af Razors fødder, da de gled, og han gjorde sig klar på at få en vognvægt ned over sin ryg. Heldigvis var halvdæmonen hurtig, og Reign kravlede lige så hurtigt det sidste stykke ud og i sikkerhed.

"Thanks..." fik han fremstammet og trak sig op ved hjælp af et godt greb i Razors jakke. Han spyttede lidt mudder ud og havde en utilfreds grimasse malet henover ansigtet, som han atter førsøgte at fjerne mudder fra ansigtet, der nu næsten så helt rent ud i forhold til tøjet, der var fuldstændig sølet ind.
"What? Yeah, yeah, in a second," sagde Reign forpustet og ikke særlig koncentreret - mest fordi der var sket så meget, at han ikke havde lagt mærke til den underlige rystelse, men også fordi den stakkels hest, der stadig sad fast til vognen, gjorde ham utilpas til mode. Snart trodsede han også den mudrede jord for at hjælpe den fri og lade den løbe, hvilket den også hurtig fik gjort.
Mennesket kiggede i et øjeblik efter den, inden han vendte sig, "everyone okay?" Overraskende nok var han ikke selv kommet det mindste til skade, udover det smæld i ryggen, da han var blevet smidt på jorden, men det gik jo nok.

Razor så efter hesten da den rendte afsted - om den vidste hvor dens ven var løbet hen? Well - man kunne sikkert finde hestene igen når stormen havde lagt sig. Dværgen havde sikker en måde at finde sine dyr på. Mon ikke? Razor anede det ikke - men på den anden side var chancerne for at det ville blive en tur under samme omstændigheder resten af vejen ikke så store. De skulle nok forvente at gå resten af vejen. Razor skævede rundt men rettede så blikket mod Reign - hvis hånd han rimelig hurtigt snuppede og trak ham med.
" No one is dead - yet... So lets go.. " Sagde han så bare hurtigt og ville sådan set gerne at folk begyndte at lytte bare en lille smule til ham. Når Razor blev mere opmærksom på tingene omkring sig betød det altså for det meste at der var noget om sagen. Han skævede sig kort over skulderen. Dværgen og katten måtte følge med eller gøre hvad de ville - Reign var Razors prioritet.

Der gik heller ikke længe før et nyt lyn nedslag afslørede gæsten der dukkede op fra mellem træerne. Det kunne til forveksling minde om det bæst de havde mødt den gang i arenaen - men den var ikke bestående af sten. En kæmpe - hvad var det? Razor havde ikke set noget lignende. Men tydeligt var det heller ikke en skabning der normalt bevægede sig langt, det lignede den havde sidder fast i jorden og den pludrede jord havde gjort det muligt for den at komme fri. Eller hvert fald bare vågne fra en lang lur.
En brøl fyldte luften mellem de tordenskrald der stadig var at høre. Og en rungen i jorden under dens kraftfulde skridt fik. Razor rystede bare kort på hovedet før han spejdede omkring sig efter et sted de kunne komme i ly og uden for synsvinkel fra kæmpen. Det var ikke engang sikkert det var en ondsindet kæmpe - men var det virkelig værd at tage chancen? De kunne i sidste ende ikke stille meget op imod en på den størrelse. Det var som at drukne en fisk - nærmest umuligt.
Han stoppede kort op, men trak så hurtigt Reign et par skridt tilbage, da jorden under hans fødder gav efter. " Why does everything have to go all at once.. " knurrede han så bare lidt og skævede ned i den enorme sprække i jorden de nær var faldet i. Han rettede blikket lidt mod Reign men så rundt igen. Regnen distraherede hans sanser - måske var det i sidste ende bare ansvar hans hoved ikke kunne håndtere og pludselig følte han igen at han havde alt for meget af det.

" This way! " Lød det fra katten som hvert fald var fuldt med - men meget hurtigt skiftede retning og luntede afsted - så godt den kunne. Det var tydeligt at se på den at den voldsomme blæst gjorde det svært for den at holde en bestemt retning i en nogenlunde balance. Razor slap ikke Reigns hånd men trak ham med i samme retning før han kort skævede rundt - blade, regn, grene fløj jo nærmest om ørerne på dem. Det var ikke voldsomt sikkert at bevæge sig rundt her.

"Wha--" nåede Reign blot at sige, inden Razor havde trukket afsted med ham. Han forstod ikke, hvad problemet var. Okay, så det var ikke helt ufarligt at være udenfor, når det lynede, men SÅ store var chancerne, for at et lyn slog ned i en af dem, heller ikke. Og de var allesammen allerede våde og mudrede - nogle mere end andre - så læ kunne også være ligegyldigt at finde hurtigt.
Men inden der blev tid til at beklage sig, fik Reign lov at se, hvad det var, der fik Razor til at reagere så kraftigt. Et monster, en- form for kæmpe vist. Stor var den i hvert fald og ikke særlig køn. Til gengæld var den skræmmende som én i helvede og fik i et øjeblik Reign fastfrosset til jorden i rædsel i lang nok tid til, at dværgen nåede at overhale dem på de små ben, der kunne løbe overraskende stærkt.
"Holy shit..." lykkedes det ham at fremstamme, inden Razor atter fik fut under fødderne på ham, og han ikke selv længere kæmpede imod at komme væk. De vidste ikke, hvad væsenet var for et, og måske var det slet ikke farligt. Men der var ingen grund til at tage chancer nu - slet ikke med sådan et kæmpe bæst.

Løbet stoppede hurtigere, end Reign ønskede det, da jorden gik fra hinanden og en kløft i den blev skabt. Igen var der en chance for, der ikke var så langt ned, og det ville fungere som det perfekte gemmested, og endnu engang havde de ikke tænkt sig at tage chancen og risikere at falde i døden. Også selvom det lød bedre end at blive kvast af et gigantisk skovmonster.
"Maybe we- we can jump over it," foreslog Reign stresset og blev ved med at kigge sig tilbage over skulderen efter monstret. Den var ikke til at se lige nu, men de tunge skidt kunne stadigvæk tydeligt høres. Mennesket havde egentlig slet ikke lyst til at hoppe over og blev derfor lettet, da den talende kat, som han næsten havde glemt alt om, tog beslutningen og drev dem i en anden retning.
Han dukkede sig under op til flere grene, der kom flyvende og snildt kunne ende i øjnene på en, mens en plan desperat forsøgte at udforme sig i hans hoved. Det var bare ikke nemt med presset og tanken om, at der gik en kæmpe bag en, der kunne brække ens ryg så let som ingenting.

Kom nu... tag dig sammen!
Razor klarede altid alting med sin styrke, det kunne Reign stole på. Men denne her var alligevel for stor, det ville være at dødsdømme drengen at smide ham i arenaen med sådan en krabat. Mennesket måtte bruge sine hjerne. Tænke... tænke, tænke, tænke! Energien svandt ind, og de kunne ikke løbe for evigt.
Så uden at kunne nå at gennemtænke planen helt, strammede Reign grebet i Razors hånd til og trak ham til siden hen mod et træ. Snuppede også katten med sig i farten - hånden under maven og op - inden han smed den op i træet med håbet om, at den kunne holde fast i noget deroppe med kløerne, og gjorde sig derefter klar til at give Razor en hestesko derop, "up, up, up, up, up!"
Ville egentlig gerne have forklaret sin plan om at splitte op for at gøre dem mindre synlige, når kæmpen gik forbi, men nåede det ikke og skyndte sig i stedet væk efter at have hjulpet halvdæmonen op, videre hen til dværgen. Hun var tydeligvis blevet inspireret af idéen og forsøgte selv at kravle op i et træ, selvom højden gjorde det svært. Reign måtte derfor hjælpe hende op først, inden det endelig blev hans tur, men da var det for sent, og monsteret var for tæt på, til han kunne nå det. Derfor tog han den hurtige beslutning om at finde sig til rette på ryggen i midten af et buskads, som han kun kunne tigge og bede om var tykt nok til, man ikke kunne se ham igennem det.

Hvor sikkert var det alligevel at rende rundt hernede på jorden? - Mudderet gjorde det ikke ligefrem nemmere at skynde sig afsted på de bare fødder. Han formåede da heldigvis alligevel at holde balancen og ikke falde på noget tidspunkt. Sikkert fordi koncentrationen om at sætte sine fødder rigtigt var helt i top. Tankerne der fræsede omkring for at få folk i sikkerhed - Reign i sikkerhed. Der var ikke meget andet der var så vigtigt på nuværende tidspunkt. Kæmpen havde en fordel - den var større og kunne tage nogle skridt der meget hurtigt ville gøre det muligt for den at indhente dem. Hvor kunne de overhovedet løbe hen? Det virkede ikke til at der var nogle gemme steder der som sådan var til at regne med. Gemme sig bag et træ virkede som gemmeleg blandt børn - og det var slet ikke hvad der kunne bruges lige nu.
Heldigvis var planen ikke at springe over dødelige sprækket men Reign tog handling og fik hurtigt guidet dem hen til et træ som turen gik op i. Han skævede kort mod mennesket og formåede alligevel at få et smil frem over læberne i hele kaosset. Razor var mester i at klatre i træer - klatre i det hele taget og dette øjeblik var ikke anderledes. Han kravlede op - reddede hurtigt katten undervejs så den ikke tog et stabilt dyk ned mod jorden igen. Grenene var våde og klatte hvilket gjorde det en smule mere kompliceret at klatre på end det ellers ville have været, så han kunne kun forestille sig hvordan det ville være for andre end ham selv.

Dog var det ikke en hjælpende hånd Reign havde brug for da Razor vendte rundt for at give ham en så han også kunne komme op i træet. Tværtimod stod Reign slet ikke længere ved bunden af træet og det satte med det samme en panik i gang i Razor som hans blik flakkede rundt efter mennesket.
" Reign.. " Han bed sig kort i læben men fik så øje på ham henne ved dværgen som han tydeligt hjalp op i et træ. Ugh - den kunne måske ingenting selv den dumme dværg. Okay den havde sine korte ben i mod sig. De var sikkert ikke bygget til at kravle i træer. Men det betød jo ikke at Reign skulle sætte sit liv på spil for den? Han bed kort tænderne lidt sammen og måtte nok indrømme at han havde mest lyst til hurtigt at kravle ned og hjælpe for at det gik hurtigere.
" Hurry... " mumlede han så bare lidt og skævede lidt i retning mod kæmpen som kom tromlende i deres retning. Det var først nu det var tydeligt at det ikke var en venligsindet kæmpe der var efter dem - den havde et knap så behageligt udtryk malet over sit ansigt og de lyde den fyldte omgivelserne med var ikke blide og freds fyldte. Han fulgte hver en bevægelse Reign lavede, kæmpen lavede. Han kunne da ikke bare lade ham ligge dernede? Det var ikke sikkert - kæmpen ville finde ham. Også selvom han var gemt i et buskads. Det gjorde ikke Razor sikker på noget som helst. Det var svært nok at sidde roligt i træet i forvejen. Sådan som vejret rev og ruskede i alle retninger.

Kæmpen var slet ikke så forstyrret af det som den burde. Men på den anden side - den var sikkert vandt til vind og vejr og en lille storm gjorde ikke den store forskel når man var på størrelse med en klippe som ikke kunne blæse væk bare sådan lige. Men den havde spottet Reign - den havde spottet at ikke alle var højt oppe i træerne. Der manglede en. Dang it - tænkt at det store grødhoved alligevel havde hjerne og kunne tænke sig til det. Det var tydeligt at den ledte efter Reign.
Razor lukkede hånden om sin kniv og trådte længere ud på den gren han var placeret på. Klar hvis kæmpen kom for tæt på hvor Reign var. Han kunne håbe at den inden længe ville skifte retning, men det virkede ikke sådan.
" Reign!! You gotta move! " Lød det så bare fra Razor da der ingen mulighed ville være ellers end at den ville ende med at træde på mennesket. Razor bevægede sig hurtigt ud på grenen før han så bare satte af og sprang på ryggen af kæmpen som han holdt sig godt fast på ved hjælp fra kniven. Det ville forhåbentlig distrahere kæmpen så den ikke tog flere skridt mod Reign. Dog havde Razors forsøg på at distrahere den ikke helt samme effekt som han havde håbet. Den havde allerede grebet om Reign med den ene hånd - men slap ham og lod mennesket falde til jorden. Den greb i stedet fat om et mindre træ og hev det uden problemer op af jorden for egentlig bare at bruge det til at slå Razor af sig. Den havde han ikke lige set komme og måtte tage slaget og styrtet mod jorden. Av - ikke bare av. Det var helt ulideligt et øjeblik og det at finde fokus på den våde jord var nærmest umuligt.
Vejret måtte være deres redningsmand for det der slog kæmpen ud af kurs var et lyn der slog ned og fik den til at trampe et par skridt til side og kastede træet den havde i sin hånd fra sig. Flyvende træer var ikke ligefrem sikkert at have - en ting var grene, men træer? Nej.. Træet lynet havde ramt gik i flammer og fik kæmpen til at trække sig længere væk. Okay det var sikkert begrænset hvor længe træet ville brænde under alt den regn - men måske de kunne nå væk på den tid. Razor fik sig skubbet lidt på benene ved hjælp fra en sten han var landet tæt ved. Hvor var Reign? - Forhåbentlig ikke kvast under kæmpens fødder. Hans blik søgte med det samme efter mennesket. Om han selv var okay kunne bliver undersøgt når der ikke var fare på færde længere.

Det var en mærkelig følelse sådan at ligge ned på ryggen, noget der normalt ville være en ganske behagelig stilling, velvidende om, at en kæmpe snart ville passere. Forhåbentligt ville den passere. Åh gud, bare den ville passere...
Det rystede i jorden for hvert skridt, hvilket fik Reigns hjerte til at galopere hurtigere og hurtigere afsted. Til sidst måtte han placere en hånd stramt over sin mund for ikke at lade de stressede vejrtrækninger blive hørt af monstret, der kun befandt sig få meter fra buskadset, han lå gemt i.
Udsynet var ikke godt men desværre heller ikke dårligt nok til slet ikke at kunne se gennem de mange kviste og grene. Reign kunne ikke kun høre væsenet men også se det - det var nervepirrende og fik ham til at knibe øjnene sammen i et forsøg på at skåne sig selv for synet, der kun forhøjede frygten.

Men Razors stemme fik dem åbnet igen, og ligesom Reign uden at tænke det mindste over det parerede ordren og nåede halvvejs ud af krattet, greb noget fat i hans ben. Han nåede dog kun at hænge dinglende på hovedet fra kæmpens næve og sprutte lyde ud i rædsel i et kort stykke tid, inden der blev givet slip, og han gudskelov nåede at lave et kejtet rullefald, inden han ramte jorden, hvilket ellers nemt kunne have resulteret i en brækket nakke.
Mennesket rystede på hovedet og forsøgte rundtosset at komme op at stå, da dværgens efterhånden genkendelige stemme lød oppe fra træet, mens hun pegede voldsomt, "the cave! There's a cave over there!"
Reign var ved at snuble i mudderet, da han vendte sig og fulgte dværgens finger med blikket. Han kunne ikke se noget fra, hvor han stod, men hun havde trods alt også et bedre udsyn, så der var ikke andet at gøre end at stole på hende.
Så det gjorde han. Det tog Reign et øjeblik at opfange, hvor Razor var, før han satte i spurt mod hulen og på vejen fik grebet kraftigt fat i drengens underarm og hevet ham med sig.

Dværgen havde haft ret. En indgang i en bjergside kom til syne og gav Reign håbet om overlevelse tilbage igen. Kæmpen burde kunne mase sig lidt ind, men huler som disse havde det med at blive smallere og smallere, jo længe ind man bevægede sig, så hvis de bare løb langt nok ind, burde det hele gå. Hvis altså de var hurtige nok. Og hvis der ikke boede en bjørn eller et andet farligt dyr derinde - det ville være noget af et antiklimaks.
Reign så sig tilbage over skulderen, da de nåede huleindgangen, og fik et kort glimt at kæmpen, der brølede vredt ud. Ilden var blevet slukket, og den satte mod dem i et løb, der fik jorden til at føles som om, der var jordskælv. "Crap..." menneskets stemme knækkede midt over, inden han endelig tog sig sammen til at løbe videre ind i hulen, der blev mørkere og mørkere jo længere ind, man kom. Hele tiden med et fast - måske en anelse voldsomt - greb i halvdæmonen, der i hvert fald ikke skulle blive væk fra ham nu.

Reign var heldigvis hurtigere til at opfange hvor Razor var end Razor selv var til at finde Reign. Han var i live - thank god for that. Det havde ellers på kort tid føltes som en evighed ikke at vide hvad der var sket med Reign i det øjeblik kæmpen havde haft fat i ham - og tabt ham, kastet med ham? - Intet alvorligt virkede det til. Heldigvis. Razor ben reagerede dog heldigvis hurtigt og var med på at komme væk fra kæmpens rækkevidde. Det kunne vidst kun gå for langsomt. Hans fokus var ikke det bedste, men det virkede til at den adrenalin der susede rundt i hans krop alligevel formåede at give ham nok til at være med på farten uden at falde eller for den sags skyld sænke dem.
Han skævede sig kort tilbage over skulderen men lod så blikket falde frem mod hulen. Så kunne de bare håbe på ikke at støde på noget der var værre når de nåede derind. Nah - kæmper var nok det værste. Så store og irriterende og de krævede jo nærmest en mindre hær at nedlægge. Ikke noget de havde tid til at overveje lige nu. Reigns greb i ham gjorde måske bare det ekstra for at Razor ikke vendte om for at sænke bæstet der langsomt halede ind på dem som de selv nærmede sig hulen. Det ville være så ærgreligt at blive fejet væk af en kæmpe hånd lige inden man nåede i mål.

" Smells like sticky socks in here.. " var det første Razor fik sagt da han endelig kunne fjerne sit blik fra kæmpen bag ved dem og rette det frem igen. Det virkede til at den pludselig havde problemer med at følge efter dem. Sikkert fordi hulen ikke helt var stor nok - held i uheld kunne man vel sige. Han skævede lige en sidste gang tilbage mod den men lod så blikket falde på Reign kort efter.
" Where's the cat..? " Han lod blikket glide rundt men rettede så blikket mod dværgen, som på sin vis vidst heldigvis også var kommet sikkert med ind i hulen. Det havde nu ikke gjort Razor noget hvis.. Han rystede hurtigt på hovedet for at slå tanken væk og fokusere på hvad han selv havde sagt i stedet. Katten var ikke kommet med - sad den stadig tilbage i træet? Den havde da heldigvis sin størrelse som en fordel - kæmpen ville nok ikke bemærke den lige så meget som hvis det havde været en af de andre der havde været efterladt derude. Han trak så bare kort lidt på den ene skulder. Han stoppede så et øjeblik op og rynkede panden en smule og nåede lige i tide at rette blikket mod udgangen af hulen til at kunne trække Reign med ned i noget mere lignende knæhøjde -
" Get down! " - Ikke at det havde været nødvendigt, for det der var kommet flyvende mod dem satte sig i spænd et stykke over deres hoveder - en stor sten. Wauw okay. Kæmpen var vidst for alvor vred. Han børstede kort lidt noget fnuller ud af sit hår før han rettede blikket mod Reign og lod et smil glide frem over sine læber. " Are you okay? " Spurgte han så lidt. Han var vidst selv okay - udover en flænge på armen efter at have været i karambolage med et træ for et øjeblik siden.

Hulens sider omfavnede dem overraskende hurtigt, og det så rent faktisk ud til, de ville klare det. Hvis kæmpen skulle kunne klemme sig ind, ville den i hvert fald skulle være lavet af gummi. Reign satte farten ned og stoppede næsten op med kun helt små, langsomme skridt - den syrende fornemmelse i benene efter at have løbet så hurtigt begyndte for alvor at kunne mærkes.
Han drejede sig en halv omgang for at se efter katten, da Razor nævnte den, men fik kun øje på dværgen, der både lignede og lød som en, der var dobbelt så forpustet som Reign. "No worries, he's-" hun hev efter vejret og bøjede sig udmattet forover, "he's gonna be okay. He can be very quiet when- when he wants to." Reign brød sig ikke om sådan at efterlade katten, der trods alt havde hjulpet dem derude, men der var ikke meget at gøre - at vove sig derud nu ville være selvmord. "Yeah, plus he's really small. The giant probably won't see him," gav han dværgen ret, mest for at overbevise sig selv om, at de ikke var forfærdelige for at efterlade det stakkels væsen derude med et kæmpe monster.

Reigns liv nåede at passere revy for hans øjne, da stenen kom flyvende mod dem, og Razor kommanderede ham ned. Gudskelov for gode reflekser og dårlige kasteevner fra kæmpens side af. Men det beviste i det mindste, at den ikke kun var ude på at give dem alle et stort kram.
"I'm okay," mumlede mennesket som svar, da han lige så stille rettede sig op igen med blikket på den store sten, der lige så godt kunne have mast hans indvolde i smadder. At han skulle mødes med et smil på Razors læber gav ingen mening og var næsten en anelse skræmmende. På den anden side var de alle i live indtil videre, og det var vel noget at smile over. "You...?" blev spørgsmålet sendt tilbage af Reign, hvis blik allerede var ved at scanne Razor for skræmmer. Det var ikke til at sige, hvad der var sket med ham, mens han selv havde hængt med hovedet nedad og mildest talt været ukoncentreret.

Men dværgen fik stoppet bekymringerne og bevæget sig ind mellem dem, længere ind i hulens mørke dyb, "can we save the hugs and kisses for later? If you haven't noticed, rocks are literally flying in over our heads. There's gotta be another way out..." Selvom Reign ikke var meget for at indrømme det, måtte han give hende ret. Jo før de kom ud og væk, jo bedre. Kæmpen kunne stadig nå at finde på en snedig plan til at få fat i dem. Desuden var han ikke interesseret i at overnatte i hulen med tanke om, at den stod derude og holdte vagt.
Han fulgte med. Kiggede lidt ned af sig selv, og trods mørket var det tydeligt, at hans stakkels tøj aldrig ville blive sig selv igen. Så meget mudder og skidt havde han ikke set længe. Og sikke en elendig tur at have taget en sweater på - der var ikke meget tilbage af den. I hvert fald ikke uden huller i. "I look like a bum..." beklagede han sig lavt og hev sweateren af for bare at smide den fra sig. Den var ubrugelig nu og kunne da slet ikke nå at repareres.
"Shut up and listen. We're still not safe," bed dværgen af Reign, der atter lukkede munden i. Han vidste godt, det ikke var retfærdigt at beklage sig nu - de andre havde det mindst lige så træls, som han havde det - men det var svært at forholde sig positiv med kviste i håret og mudder i næsen. Han rullede sine skjorteærmer ned og forsøgte at gøre sig selv mindre ubrugelig ved faktisk at lytte - både efter mulige fjender men mest efter lyden af vinden, der kunne hjælpe dem med at finde en vej ud.

Razor skævede mod dværgen og med et forsvandt smilet fra hans læber. Den dværg var begyndt at gå ham på nerverne. Om hun så havde slået kæmpen ihjel og reddet deres røve for alvor - så var hun pisse irriterende. " You're lucky we're not feeding your tiny legs to the monster.. " knurrede han så bare kort og rynkede kort panden en smule. Så meget nemmere det ville være - de var alligevel ikke langt fra Bloodrage Village så hvorfor overhovedet stadig være i selskab med dværgen. Det var måske der Razor skilte sig ud fra en del andre. Den hjælp de havde fået - han var alligevel ikke taknemmelig nok til ikke at ville kunne ofre dværgen uden at tænke hvis det kom til stykket. Efterlade hende hvis muligheden var der.
Han rettede så blikket tilbage mod Reign. " Never been better.. " Sagde han så bare med et kort lille smil før han alligevel trådte efter dværgen med dybere ind i hulen. Hvad fanden, der var vel ikke andet at gøre alligevel. Kæmpen vogtede nærmest hvor de var kommet ind så det var en dårlig vej ud. Om ikke andet virkede hulen spændende nok, så udgang eller ej i den anden ende - så var der lidt eventyr over det. Han lod blikket glide rundt i mørket før han kort grinte lidt af hvad Reign sagde. " Mmm eyecandy-like-bum.. " Sagde han så bare og så kort mod Reign før han rettede blikket frem igen. Ignorerede lidt bare dværgen. Befalinger om ikke at tale - pfft! Nope, ikke noget Razor kunne leve op til.

Han rettede sig kort lidt op men lod så bare sin hånd finde såret ved sin arm. Som nu alligevel gav sig mærke nu hvor der var lidt mere ro på med alt andet. Han rynkede kort næsen en smule. " Smells odd.. " mumlede han så lidt. " Odd good though.. " han skævede rundt men bed sig så kort i læben. Det var en underlig luft der var i grotten - det ene øjeblik slet ikke særlig koldt og det næste som en tung kulde der hvilede omkring ens skuldre.
Hulegangen havde vidst også en ende - men det var ikke et dystert mørkt rum de endte i - nej i stedet nærmere en grotte hvor et par fakler kunne ses i modsatte ende. Lyden af stemmer var der også - men ikke stemmer der vekslede ord der var til at forstå. Han lod hovedet glide lidt på skrå og forsøgte at spore sig ind på hvad det var for væsner der var længere fremme. De lavede mad - tydeligvis. De duftede sådan, en blanding af - krydderier og bål. Men der var intet bål - kun gløderne tilbage fra et.

" Hello! " Sagde Razor så bare højt - måske en smule for højt. Det sendte hvert fald et echo igennem grotten og fik det til at virkede en smule mere voldsomt end ment. " Whoops.. " mumlede han så lidt og skævede kort rundt. Der blev stille henne ved faklerne og de to væsner der før havde kunne anes i mørket var forsvundet. " Oh.. " Måske havde han slået hovedet. Det at være diskret var hvert fald slet ikke en tanke der strejfede ham på noget tidspunkt. Han trådte så bare tættere på - mellem de mystiske knolde underlaget under deres fødder bestod af. Ikke voldsomt rart at træde rundt på med bare fødder - men i det mindste ikke giftigt eller ætsende.
Stemmerne vendte langsomt tilbage - men ikke længere henne fra faklerne. Nej denne gang kom de fra hvor indgangen til selve grotten var. Han rettede blikket lidt tilbage over sin skulder og lod hovedet glide på skrå - ingenting. Ugh!

Reign skulle til at rette på sin taskerem, da det gik op for ham, at der ikke var nogen rem. Der var ikke nogen taske. Den lå stadig et sted ved den væltede vogn. Det var virkelig noget skidt - der var vigtige ting i, de kunne have brugt nu. Lanternen... tæppet... en ekstratrøje... mad... mad... hvorfor blev han pludselig så sulten? Hvorfor duftede der af mad?
Han gav sig til at inhalere duften, der virkelig skilte sig ud fra stanken af fugtig grotte. Snart kom lys også til syne, og hvis Reign ikke vidste bedre, ville han tro, han var død og kommet i himlen. Lys og mad... hvad mere kunne man have brug for lige nu? Det var jo næsten hyggeligt.

Til gengæld gjorde væsenerne ham utryg og fjernede den hyggelige aura, der ellers havde hvilet over situationen. Han vidste ikke, hvad de var, men selvom de var små, kunne de skabe meget postyr. På den anden side; de var kun to, mens de selv var tre. De burde kunne vinde, hvis der blev lagt op til kamp.
"Razor...!" skældte Reign hviskende ud, da halvdæmonen uden at tænke fortsatte ind. Men det var for sent nu, så efter at have skævet lidt rundt fortsatte han også selv ind med en lav mumlen, "oh, god... oh god, oh god, oh god..." Dværgen var også med. Der var ikke meget at gøre, nu de havde fået væsenernes opmærksomhed. Så var det trods alt bedre at møde dem i lyset fra faklerne end i mørket, i færd med at stikke af.

Reign vendte sig hastigt om, da stemmerne lød igen ag dem og kunne mærke, den lettelse, der endelig havde fået lov at bane vejen frem, blev mast ned til ingenting igen. Det måtte være en ond drøm - hvordan kunne man ellers være så uheldig så mange gange på så kort tid? Han lukkede øjnene lidt og håbede, at når de blev åbnet igen, ville alt være væk, og han ville vågne derhjemme i sin seng.
Men i stedet blev de åbnet ved, der blev trukket i hans ene bukseben, og blikket fløj hastigt ned på et væsen, der havde formået at snige sig lydløst ind på ham. Hvad det var, kunne han kun gætte sig til. Der var noget troldet over den, men den var alt for lille - en anelse lavere end dværgen - til at være en rigtig trold. Hvidt hår stod ud til alle sider på dens hoved og stod i kontrast til de store, sorte øjne, der gloede nysgerrigt på menneskets bukser, som den pt. havde travlt med at få hevet af.
"Nononono," skyndte Reign sig at sige og rykkede sig samtidig til siden med et godt tag i sine bukser for snart at opdage, at det ikke var det eneste af slagsen. Der var kommet flere af dem. Mange. De lignede allesammen hinanden med deres store, hvide hår, sorte øjne og dyreskind bundet om kroppen. Talte med hinanden med små, lyse stemmer på et underligt sprog, der mest af alt lød som noget, et barn ville kunne have fundet på.
Der var nu to efter Reign, der bakkede hjælpeløst mod Razor. "Nonono, you can't have my pants," forsøgte han sig at kommunikere med dem på. I stedet fik han taget sine sko af og sparkede dem hen til de små troldelignende væsner, "you can have this. Yes, this. Take it." Hjertet hamrede løs, som mennesket fortsat klamrede sig til kanten af sine bukser. Heldigvis virkede væsenerne til at tage godt imod skoene - i hvert fald jublede de og forsøgte sig med at tage dem på hænderne, mens de dansede rundt.

Det tog noget tid før Razor opfattede at hvis man ville opdage de væsner der var her måtte man kigge ned. Men det var som om de havde evnen til at forsvinde for øjnene af en alligevel - kunne de gøre sig usynlige? Det måtte være det! Ellers var der da ingen chance for de ikke kunne have opdaget dem komme herhen hurtigere. Han kneb kort øjnene lidt sammen men kunne så ikke helt lade være med at grine.
" What in the world.. " sagde han så bare lidt og lod kort blikket hvile mod Reign men lod så blikket glide over de små væsner igen. " I guess we found her coloni! " Sagde Razor så hurtigt - selvfølgelig hentydede han til dværgen. Også selvom der var en tydelig forskel på hende og disse små væsner. Måske var det bare Razor der havde brug for at lægge ekstra vægt på at han ikke var den lave længere! Dværgen var lavere end ham og hun var voksen.
" Oh my god! Reign don't be scared! They're freaking adorable.. " Sagde han så bare med et smil om læberne mens hans blik flakkede rundt på de små væsner som kun virkede til at blive til flere og flere. Deres begejstring over den sko Reign endte med at kaste var nu også meget underholdende. Når de sådan kom tæt på var de nok nærmere bare en smule mærkelige frem for mystiske. På ingen måde skræmmende. Om det var naiv tænkning? Naaah.

" I don't think you'll ever get that shoe back.." Sagde han så bare lidt og rodede sig kort lidt i det mørke hår før han rettede blikket lidt mod Reign. Han rettede sig så bare lidt op før han lod blikket glide rundt i grotten. Bare lige for at tjekke om der overhovedet var en anden udgang. Ikke at han kunne se alt i grotten men for at være ærlig virkede det ikke til at der var andre udveje en den vej de var kommet ind. Han gik så bare helt hen til hvor der var mad under opvarmning over de sidste gløder fra et bål. Han skævede kort ned i gryden før han så mod væsnerne igen.
" Sooooo this seems like a dead end.. " Sagde han så lidt før han kort rynkede næsen lidt. " You think they'll eat us if we stay? " Spurgte han så bare og vendte sig rundt og rettede blikket mod Reign. Han skævede dog et øjelbik kort mod dværgen. Ordet 'stay' havde åbenbart vækket de små væsners interesse og pludselig var de fokuseret på Razor. " You don't mind do you? " Han hævede kort lidt et bryn før han overvejede det lidt. Eller forventede de så også noget fra ham? Han skævede mod dværgen som også havde fået en mindre gruppe af de små væsner efter sig.
" Or maybe you do mind.." han rynkede kort panden lidt og trådte et par skridt tilbage før han så bare rodede lidt i sine lommer efter noget der evt kunne slå deres fokus fra ham men han ikke ikke ligefrem noget spændende andet end en kniv. Og den havde han altså ikke tænkt sig at forære væk - aldrig i livet. Medmindre han som med den anden han havde mister den under kamp - efterlader den i ryggen på en kæmpe eller lignende.
" It feels like I'm being mugged! " knurrede han så bare før han alligevel trak sin kniv og skar gennem luften for at få dem på afstand. Det lille væsen der stod nærmest fik pludselig et endnu mere strittende hår i takt med at dens krop nærmest skiftede farve og blev helt lilla. Razor kneb kort øjnene lidt sammen og trådte endnu et skridt tilbage. Var den ved at få et hysterisk anfald? Stille og roligt fortsatte det fra den ene til den anden af de små væsner. Razors blik flakkede lidt rundt på dem før han så bare rettede blikket lidt hen mod Reign.
" What am I surpose to do? " Spurgte han så bare hurtigt og bed sig kort lidt i læben. Han kunne bare slå dem ihjel selvfølgelig - men.. Han skævede kort lidt mod sin kniv før han rynkede panden lidt men rystede så hurtigt på hovedet. Havde han været alene i denne situation havde han ikke tøvet med hvad han skulle gøre - men det virkede pludselig som en dum idé. Reign var her. Og det var jo ikke fordi de små dippedutter havde gjort dem noget.

" The giant is blocking the entrence! " Lød det pludselig - katten var tilbage, tydeligt forpustet. Det lignede nok mere en druknet mus end en kat. Men hey den var her. " Is there a way out somewhere else? " Den rettede blikket mod dværgen - derefter Reign, så Razor - og til sidst mod de mange små væsner. " ... No no no! Don't hurt them! They're not dangerous.. " Sagde den så hurtigt før dens blik gled rundt i grotten. " They're just driven by their curiosity.. "
Væsnernes lilla farve var forsvundet ved synet af katten. Men de virkede mere bange for den end interesseret i at tage ting fra den også - sikkert fordi den ingen ting havde på sig.
Razors blik var forsvundet hen mod hvor de var kommet ind. Hvis kæmpen var ved at lukke indgangen til skulle de enten meget hurtigt ud eller virkelig være grundige i deres søgen efter en anden udgang. At være lukket inde her var ikke specielt fristende.

Reign nåede lige at fange dværgens forargede grimasse over Razors kommentar, inden han skyndte sig at kigge væk igen for ikke at blive hevet med ind i en eller anden dum racehøjdediskussion.  
"I don't know if they're adorable excactly..." mumlede han og blev stående tæt på Razor for en sikkerheds skyld uden at fjerne fokus fra de små, sære væsener, der havde omringet dem. Okay, de var ikke så hæslige, som så mange andre skovvæsener var. Og jo, i forhold til kæmpen var de måske en smule søde. Men der var også et eller andet grimt over dem - måske var det størrelsen på deres øjne, der var lige store nok til de små hoveder. Måske var det de lange, spidse ører, som Reign aldrig havde været særlig pjattet med. Ører var generelt ikke kønne, men spidse ører var decideret grimme.

Mennesket skævede først mod Razor og derefter ned på sine bare fødder. Fedt, nu var de to særlinge uden sko. Hvordan kunne drengen klare aldrig at have sko på? Reign savnede allerede sine - jorden var fugtig og kold og mærkelig... og fyldt med knolde, der kradsede undersiden på hans fødder. Dog var intet af det ubehageligt nok til at prøve at stjæle skoene tilbage fra de små væsener, som han stadigvæk ikke stolede på.
"Maybe- no, stop touching me!" dværgen viftede de små hænder, der opsat forsøgte at røre hendes røde, flettede hår, væk fra sig og fortsatte, mens blikket søgte rundt i den del af hulen, de befandt sig i, "maybe there's another way out. One that we missed."
Reign nikkede, "I agree. We should head back and--" veg forskrækket tilbage fra halvdæmonen, der var gået i forsvarsposition med kniven som hjælp, "Razor, no! No, no, let's not- do that." Han greb blidt fat i drengens håndled og førte armen ned for at virke mindre fjendtlig mod væsnerne, der reagerede højest mærkværdigt. Havde ærlig talt lyst til bare at tage kniven, men sådan fungerede det ikke - Razor var ikke bare et barn, man kunne tage legetøjet fra, når han ikke legede pænt.

En ny stemme lød pludselig og stjal Reigns fokus. En bølge af lettelse skyllede ind over ham over at se katten i live og i god behold.
"You sneaky-ass bastard, how did you get past him?" Spurgte dværgen, der ligesom Reign var lyst op i ansigtet efter at have set katten. Reign ville gerne give dem et øjeblik til at fejre genforenelsen, men det kunne ikke lade sig gøre lige nu, hvis katten havde ret i, at deres måske eneste udvej var ved at blive spærret.
Endelig slap mennesket hybridens håndled, "this is not good... not good at all." Han kørte tænksomt og en anelse stresset fingrene tilbage gennem det stadig våde og mudrede hår. De kunne ikke vende tilbage til kæmpen - chancerne for at overleve var så mikroskopiske, at det ikke ville være det værd. Måske de kunne lave deres egen udvej? Nah... væggene var for hårde, og de havde intet værktøj.
Reign vendte opmærksomheden tilbage på væsnerne, der var kølet ned efter kattens ankomst. Tog så en dyb indånding, stillede sig hen foran en lille gruppe af dem og satte sig på knæ for at komme ned på deres niveau og forhåbentligt virke mindre skræmmende, "do you know a way out? You know- out. Outside," han forsøgte sig med fagter med hænderne, "where there's sun. And rain and wind. Outside. You understand?" Mennesket så forhåbningsfyldt på væsnerne, der blinkede og så forvirret på hinanden. Den ene gik hen og samlede en sten op fra jorden, som den gav til Reign. "... Thanks," sagde han og følte sig ærlig talt en smule besejret. De fattede ikke en brik af, hvad han sagde. Han rejste sig op igen og så et øjeblik på stenen, inden blikket faldt hen på Razor, "I think we just have to search for a way out and hope for the best."

" I'm not! Doing whatever you think I'm doing! I'm just! They're freaking me out! Nothing adorable - you're right.. " Sagde han hurtigt og skævede kort mod Reign, men rettede så blikket tilbage mod væsnerne. Sikken en lettelse at de pludselig fandt katten mere interessant. Det var også bare fordi de pludselig skiftede farve - hvad i alverden. Han holdt dog bare blikket mod Reign et øjeblik som havde fat om hans håndled - hjalp det? Helt sikkert. Ingen var døde. Katten havde også lidt af æren, men Reign havde også en stor del af den. Han rettede sig kort lidt op men skubbede så kniven tilbage i sin lomme da Reign endelig slap grebet om hans håndled.
" Giants aren't really that smart.. I - simply just walked pass him while he was busy collecting stone to block the entrance with. It's like - actually really bad. We need to get out.. " Sagde den så bare og lod blikket falde på dværgen et øjeblik. Tydeligt at den heller ikke længere var helt så utilfreds med dværgens væren som det ellers resten af turen havde virket til. Pludselig gik det vel op for folk hvad man ikke kunne undvære - så snart det nærmest blev revet væk mellem ens hænder.

Razor kunne ikke helt lade være med at grine lidt af Reigns noget så kære forsøg på at spørge væsnerne til råds. " Maybe if you dance it out like a question. I bet they would understand body language.. " Sagde han så bare med et smil om læberne før han lod blikket glide rundt. Faktisk var der ikke voldsomt meget at smile over - Reign havde ret de skulle meget hurtigt finde en vej ud. Eller tage kampen op mod kæmpen? De ville nok dø ved begge muligheder, blive her for evigt eller kæmpe en allerede tabt kamp. Måske var det at finde en udvej det bedste lige nu.
Han lod blikket glide rundt i mørket før han kort rykkede lidt på sig da væsnerne begyndte at bevæge sig tilbage mod den mad de var ved at tilberede. Ikke at det var voldsomt interessant at kigge på så han søgte hurtigt væk fra hvor han stod og hen over det ujævne underlag for at nå en grotte væg. Han lyttede så godt han kunne efter vind, vand - et eller andet der kunne give et tegn på naturen fra udenfor - men de fjantede lyde der kom fra væsnerne var nærmest som en tinnitus når man forsøgte at koncentrere sig og fange andre lyde. " Jeez.. " knurrede han bare lav.
" But the weather isn't getting any better either. It's probably best to stay here for a while anyway. Even though it feezing in here. " Mumlede katten så bare lidt og blev siddende på sit plet for nu. Initiativ til at finde en vej ud var vidst alligevel ikke dens første prioritet.

Razor havde i mellemtiden gjort sig den frihed at kravle op af væggen, kun for at undersøge om der var huller - eller andre gange i et andet plan af grotten der kunne føre ud. " Stop complaining - you're the one with fur.. " Sagde han så bare fra efterhånden ret højt oppe. Det var dog alligevel ikke svært at høre hvad der blev sagt, den hule lyd i grotten afslørede næsten alle lyde. Han hoppede hen på et mindre udhak i væggen som han så bare satte sig på og lod blikket glide rundt. " If we're going to die in here.. I have something to say first.. " Sagde han så bare lidt med et lille smil. " I thi... " han gik i stå da en dråbe vand ramte hans kind hvilket med det samme fik ham til at se op.
" Nevermind - I don't think we're going to die - water is dripping from the ceiling.." Han bed sig kort lidt i læben før han kom på benene igen for at kravle op og kigge nærmere på det. Vand kunne komme fra mange ting. Fugt var en ting - men måske også fra en eller anden form for gennemgang til udenfor hvor regnen havde trængt igennem. Det kunne selvfølgelig også være et vandløb et sted, men første de ikke også næsten altid ud et sted? - Hmm.. Man kunne vel kun håbe på det bedste. Loftet var hvert fald ikke helt let at bevæge sig rundt på. Det var koldt og fugtigt hvilket først fik ham til at miste håbet omkring sit fund et øjeblik. Men et hak i loftet bragte det med det samme tilbage, det var nok nærmere et hul i loftet til noget der lignede en grotte passage over den grotte de var endt i. " The is like a labyrinth.. " Sagde han så bare lidt og rodede sig kort lidt i sit hår. En ting var at løbet ikke var kørt - og dog. Hvordan i alverden fik han de andre med herop?

"I'm not much of a dancer..." mumlede Reign ud og kradsede sig opgivende i nakken, inden blikket endnu engang søgte rundt efter en udgang, selvom han udmærket godt vidste, der ikke var nogen.
"Maybe we can use the weather to our advantage. I don't know, the fire seemed to scare the- the..." dværgen var godt igang med at forklare sin idé, inden Razors klatren på væggen fik hende stoppet, og blikket lå på ham, mens munden stod måbende på klem, som havde hun aldrig set noget lignende. Hendes blik fløj snart hen på Reign, der bare forsøgte sig med et kejtet smil og et træk på skulderen i håb om, at han ikke behøvede at forklare det - især fordi han ikke helt vidste præcist, hvorfor drengen kunne dette. Desuden havde han heller ikke selv vænnet sig til Razors særlige evne, så der var ikke meget hjælp at hente hos ham. På en måde var det helt vildt sejt - og brugbart ikke at forglemme! - men det var også en smule frastødende. Fik Razor til at minde om et form for kæmpe kryb. Ligesom dem, der havde været i arenaen. Bare med et noget sødere ansigt...

Reign kunne se, dværgen efter lidt tid åbnede munden igen, parat til at fremføre resten af sin plan, da halvdæmonen kom hende i forkøbet oppe fra hulens top og fik alle til at kigge op - selv nogle af væsenernes blikke faldt nysgerrigt på Razor, og de snakkede livligt med hinanden og pegede, som var de små børn.
Ordene fik håbet frem igen, og Reign tog et par skridt ind mod midten for at følge Razor, hvis det utænkelige nu skete, at han faldt ned. "Really? Is there a way out?" spurgte han forhåbningsfuldt og fjernede først blikket, da dværgen kom på bane igen, "if there is I'm going up there. If a kid can do it, so can I." Hun greb fast i et lille udhak i hulevæggen og gav sig til at kravle. Reign ville gerne hjælpe men havde på fornemmesen, det ikke ville nytte alligevel, og det havde han ret i. En, to, tre, bum - så var hun endt på gulvet af knolde igen. "Stupid, fucking, slippery...!" bandede hun ud, rød i hovedet af frustration.

Reign overvejede kort mulighederne men blev ved med at nå tilbage til det samme. Razor var den eneste, der kunne komme derop. Katten var godt nok adræt, men uden noget at holde fat i med kløerne var den ligeså hjælpeløs som han selv og dværgen var.
Der var stadigvæk muligheden for at løbe tilbage mod indgangen og se frygten i øjnene - bekæmpe kæmpen - men Reign nægtede. De ville alle dø. Han havde været utrolig heldig og overlevet de vildeste situationer - vampyrer, stengolem'er, kæmpeinsekter, ildebrande - men dette gik ikke. Hvis nu det udelukkende havde været ham og Razor så måske - de passede på hinanden og formåede at gøre nogle ret vilde ting, når de blev tvunget til det. Men med en lille kat og en kortbenet dværg på slæb turde han ikke. Reign var typen, der løb tilbage efter folk, der var i nød, især fordi de havde hjulpet dem tidligere. Razor ville løbe tilbage efter Reign. Det ville ende i kaos og død.
Mennesket bed sig lidt i læben og vendte opmærksomheden tilbage på halvdæmonen, der utroligt nok formåede at blive hængende oppe på det stejle og ujævne loft, "Razor, just go. Get out of here. Head to Bloodrage Village and get some help. Ask someone to help us beat that thing out there," sagde han og vidste, at det var deres bedste - og nok også eneste - mulighed for overlevelse. Han fortsatte og sendte drengen et lille smil i håb om, han ville gøre, som der blev sagt, "we'll be okay. Nothing can hurt us in here. Just hurry up and don't let the giant see you."

Razor var stadig i en verden omkring hvordan han skulle få dem med op. Han kunne måske bære dem, men det ville være enormt hårdt og i sidste ende også enormt farligt, det var jo ikke ligefrem fordi det var et kort fald hvis det skulle risikere at være det der skete. Han rynkede kort panden lidt før han så rettede blikket lidt ned mod dværgen der forsøgte at kravle op selv. Elegant, overhovedet ikke. " Wauw.. " mumlede han så bare med et lille grin før han kort rodede sig lidt i håret. Han skævede så bare lidt mod Reign da han pludselig talte. Et øjeblik var han helt stille - men meget kort efter rynkede han panden noget så gevaldigt. Efterfulgt af en rysten på hovedet.
" No no no no.. You must've hit your head or something. There's no way I'm leaving you. " Sagde han så bare før han overvejede det en smule. Men bare det at overveje det fik han også hurtigt droppet. Det var ikke noget der skulle overvejes. Razor forlod ikke stedet uden Reign. Ingen tvivl om at han måske var en smule ligeglad med hvad der skete med katten og dværgen. Men Reign skulle med ud. Han mistænkte dog at Reign langt fra havde samme tanke gang. Han ville nok næppe lade dem blive. Selv hvis de ikke havde været deres lift.
Alligevel tog han sig selv i faktisk at overveje det et øjeblik - mest fordi alle andre muligheder virkede umulige. Men intet var umuligt! Han rystede hurtigt på hovedet.
" No! I'm not leaving you.. " Sagde han så bare igen før han lod blikket glide rundt. " Don't they have some kind of rope maybe? I mean... I don't know - I could pull you up. " Sagde han så lidt. " Or... Carry you. I'm not going anywhere.." Han bed sig kort lidt i læben og måtte gentage det for sig selv lidt for mange gange. Han håbede virkelig ikke det at smutte var den eneste løsning. Han kunne ikke efterlade Reign her. Det ville han ikke - det kunne han simpelthen ikke!

" Jeez! Why do you have to say stupid things like that.. There gotta be another way to get you out.. Besides - I'm not even sure there is a way out up here.. " Sagde han så bare før han skubbede sig frem for at finde ordentlig fodfæste og bevæge sig afsted og undersøge grotten han havde fundet. Dog vendte han hurtigt tilbage igen. Meget klogere på deres situation. " I found a way out - but I'm not using it without you.. " Sagde han så bare da han kravlede ned på jorden til dem igen. " So.. What do we do? I can try clibing up with you on my bag - or we could force those thingys to give us some sort of robe - or whatever. Or we could tie them together - make a rope out of tiny creature - hn? " Han hævede kort lidt et bryn - dog alligevel med et lidt drillende glimt i øjet. Han havde ikke ligefrem travlt med at finde en løsning længere. Nu vidste han da i det mindste at det var muligt at komme ud på andre måder end hvor de var kommet ind.
" Or... we could use our clothes.. " Han lod blikket glide en tur ned af Reign - for at lade det tage turen op igen.
" OKAY! Shut up! You're crazy - and disgussting and not at all good with solutions.. " Lød det fra katten som endelig gav lyd fra sig. Den havde fulgt med på sidelinjen helt stille. Meget flot klaret eftersom han havde et snakketøj der fungerede ligeså fint som Razors. Det havde de da hvert fald hørt på vejen i vognen. " I vote! That you simple just find someone who can help - or maybe find the cart and get the rope fro... No, don't do that.. " mumlede den så bare lidt.
" Wait what? - There's a rope back there? So I wouldn't even have to run all the way to Bloodrage? - Stupid cat.. Why didn't you say that before? " Sagde han så bare og himlede kort lidt med øjnene.
" 'Cause it's a bad idea! And I'm not a stupid cat! You're the one with the stupid ideas! We could die you know! What if you dropped us? Or... something like that? " Hvæste den tilbage.
Razor klikkede kort med tungen. " You're lucky I'm not turning you into a rope.. " Sagde han så bare før han trådte mod grotten væggen igen. Hvis der var et reb ved vognen. Så kunne han jo bare hente det. Forhåbentlig havde kæmpen travlt med at lege med sten.

Smilet forsvandt ligeså stille fra Reigns læber, da Razor ikke virkede særlig imponeret over forslaget. Det var vel at forvente. Reign ville heller ikke bryde sig om at gå, hvis det havde været den anden vej. Men dette gjaldt liv og død - halvdæmonen var nødt til at gå, det var den eneste måde.
"Razor..." begyndte Reign en anelse bedende men blev afbrudt af dværgen, der havde kæmpet sig op at stå igen i takt til de små væseners hånende latter og nu pegede truende op på Razor, "you head outside right now or I'mma personally kick you out there!"
Reign rullede på øjnene af hende. Selvfølgelig kunne hun ikke vide bedre, men det ville i den grad ikke hjælpe at råbe af Razor. Han havde selv gjort det mange gange, og det havde blot gjort drengen ked af det - ikke hjulpet overhovedet.

Han vendte sig om og sukkede højlydt ud i opgivelse, da Razor vendte tilbage til jorden. Rodede sig i håret i håb om, at det kunne få hjernen igang med at finde på nogle andre idéer. Eller bare én idé. Et eller andet.  
Heldigvis bød katten ind med noget, der muligvis kunne hjælpe. Faktisk var det en perfekt mulighed - Razor skulle godt nok stadig forlade hulen, men det ville ikke være i lang tid. I hvert fald fik det Reign til at vende sig om igen og følge med i samtalen, der ligeså stille udviklede sig til et skænderi. Overvejede kort at bryde ind og stoppe det, inden halvdæmonen satte mod væggen og virkede til faktisk at ville gøre det.

"C'mon, hurry up! get the rope!" hundsede dværgen vredt hen mod Razor og fik endelig Reign til at reagere og melde sig ind i samtalen igen. "Hey! He's doing the best that he can so shut up!" han sendte dværgen et truende blik, der ikke så ud til at ville lade sig bestemme over men alligevel holdte mund. Reign var ikke typen, der råbte af folk, han knapt nok kendte, og han var da slet ikke typen, der beskyttede Razor mod noget som helst verbalt fra andre - ofte forstod han godt, hvorfor der blev råbt af drengen. Men denne gang var det bare for meget.
Han lod blikket vende tilbage til drengen og kunne først nu for alvor mærke et tryk af nervøsitet. Han skulle trods alt være derude helt alene med sådan et kæmpestort bæst. "If the giant sees you don't be a hero. Just run away, okay?" sagde han, og nu var det pludselig blevet Reigns tur til at afholde sig selv fra at bede ham om at blive alligevel.

Razor skævede sig kort over skulderen mod dværgen. Han skulle lige til at sende en spydig kommentar tilbage - men den reddede Reign ved faktisk.. At stå op for Razor et øjeblik. Han kunne ikke helt lade være med at smile skævt. Oh well - så gjorde det pludselig ikke så meget at dværgen var et bæst i mundtøjet. Han begav sig dog op af væggen få sekunder efter. Han måtte jo nok hellere komme afsted. Ikke fordi de egentlig havde travlt - men på den anden side var det nok heller ikke så smart at blive her meget længere - ikke hvis det endte med at blive et kompliceret projekt at få folk ud. Løbe fra kæmpen? Pfft - det var ikke hvad han havde planer om. Jo selvfølgelig hvis den kom efter ham, men han ville under alle omstændigheder vendte tilbage her til så snart det var muligt. Han efterlod ikke Reign. Nope - eller, altså. Han ville gøre alt hvad der stod i hans magt for ikke at gøre det. De var på eventyr. Det skulle ikke allerede ende nu. Nope. Han overvejede lidt mulighederne han havde når han nåede ud mens han kravlede op. Inden han forsvandt helt væk fra grotten og ud i den mindre passage - vendte han rundt og lod blikket falde ned mod Reign.
" Reign... " Sagde han kort lidt før han kort bed sig lidt i læben.
" I love you. You know, in case I die. " Tilføjede han så lidt med et lille smil men smuttede så ud fra grotten og fortsatte sin færd ud i det stadige voldsomme vejr. Startede med at falde på halen i det alt for mudrede underlag. Sikken en start på en redningsaktion.
" He better figure it out.. " mumlede katten kort.

Han startede med at orientere sig om hvor han var. Det var ikke ligefrem svært. Indgangen til grotten var bevogtet af en kæmpe som dog heldigvis stadig var i færd med at lave en imponerende blokade af sten. Den måtte finde sig en ny hobby. Han var hurtigt og sikkert forbi den og i retning mod hvor han kunne mindes de var væltet omkuld i vognen. Så havde den kat bare at have ret i at der var et reb ved vognen. Måske lå nogle af deres andre ting også tilbage på stedet. " Shit.." knurrede han kort da han var ved at falde igen. Det var glat og vinden opførte sig som om at den ville hive en med til vejrs. Han skævede kort tilbage hvor kæmpen var, men heldigvis var den ikke efter ham - så han var sluppet forbi. Vognen var ødelagt, kæmpen havde nok haft fingrene i den. Der var ikke mange ting at finde ud over sin egen taske der var revet lidt i stykker. For ikke at nævne kartofler der lå spredt ud over det hele.
Det føltes som en evighed han vandrede rundt i området for at finde rebet - kun for at finde det dinglende på vognen. Dumslag havde man vel lov at give sig selv i sådan en situation. Han fandt også Reigns taske - hvilket på sin vis var en god ting - hvis det ikke var fordi den lå mast under vognen. Alligevel svingende han den over sin skulder sammen med rebet og begav sig tilbage. Han nåede dog ikke langt før han pludselig opdagede at kæmpen stod og stirrede på ham.

Han rynkede kort næsen en smule men skævede så kort lidt rundt. Nødplan. Han havde ikke en nødplan. Så han satte i løb - fulgte Reigns råd. Så længe han kunne få den rystet af sig hvis den fulgte med og ikke afsløre den anden indgang til grotten. Det gik ikke så godt til at begynde med. Egentlig fordi han startede med at blive overrasket over hvor tæt den var på den et brøl forlod den.
" Shiiit.. " mumlede han lidt og satte farten op. Han skulle ryste den af sig - hvor skulle han løbe hen. Den største ulempe var vel egentlig at regnen havde aftaget en smule og gjorde hans fodtrin på det våde underlag mere tydelige - også selvom han forsøgte at være så stille som muligt. Det var han normalt god til - men lige nu var det nærmest umuligt. Et øjeblik havde han nær fået en flyve tur da kæmpens hånd langede ud efter ham. Han nåede at dukke sig og så sit snit til at forsvinde fra kæmpens syn da en anden vej op til indgangen viste sig. Endnu et brøl forlod den som det gik op for den at den løb forgæves i en anden retning end den Razor var forsvundet i. Razor skyndte sig og lod sig nærmest glide tilbage i grotten - bare for at være sikker på ikke at være i farezonen længere. " That was way to close.." mumlede han lidt for sig selv men fandt så vejen hen til hvor han kunne se de andre igen.

Reign overvejede alt for længe, om han burde gengælde de søde ord eller blive vred over, at Razor sådan mindede ham om, at han snildt kunne dø derude. Længe nok til at han ikke nåede at sige så meget som et pip, inden drengen var væk og efterlod ham med en brændende rastløshed i kroppen. Hvor var han pisse streng at sige sådan noget, lige inden han skred. Møgunge.

Sekunder føltes som minutter, og minutter føltes som timer. Hvor lang tid var der gået? Hvor blev Razor af? Hvad nu hvis der var sket noget? Disse spørgsmål og mange flere til vandrede igennem Reigns hoved, trampede på enhver positiv tanke, der prøvede at snige sig ind, og fik ham til at føle sig fortabt og skyldig. Hvis han havde sendt halvdæmonen i døden, ville han aldrig kunne tilgive sig selv. Så fortjente han at dø af sult i grotten.
"How long has it been? You think he's okay? Should I head to the exit?" spurgte han bekymret og gned hænderne mod hinanden efter at have vandret frem og tilbage lidt. Dværgen havde fundet plads på jorden, lænet op af grottens væg. Nogle af væsenerne havde forsøgt sig med at stjæle hendes tøj, men hun havde formået at skræmme dem væk, inden det var lykkedes. "Calm down, it's only been a couple of minutes," forsikrede hun og rullede øjne af mennesket. Kiggede hen på katten og tilføjede mumlende, "remember when we discussed how dramatic gay people are? Well, there you have it."
Reign stoppede i et øjeblik sine bekymringer for i stedet at blive en anelse fornærmet, men frygten vendte stærkt tilbage på mindre end et millisekund, da kæmpens brøl kunne høres et sted langt væk fra. Han gloede storøjet op mod hakket i loftet, inden han for alvor brød sammen og rystede panisk på hovedet, "oh god, I killed him... why would I send him out there? I'm such a fucking idiot..." Kunne mærke dværgens dømmende blik på sig, inden hun skældte ud, "can you shut up for a second? He's probably still alive, give it a second."

Dværgen viste sig heldigvis at have ret, trods Reign havde nægtet at tro på det, før det velkendte ansigt dukkede op i sprækken. En byrde blev fjernet fra hans skuldre, og selvom den frygtindgydende færd forbi kæmpen og væk ventede forude, betød det ingenting lige nu. Så længe Razor var i live.
"Rope, rope, rope, rope," kommanderede Reign hastigt og stillede sig parat til at kravle op. Havde aldrig set sig selv som egocentreret, men lige nu kunne dværgen og katten rage ham et vis sted, for han ville først op. Og det kom han.
Så snart Razor havde sænket rebet ned, kravlede mennesket op ad det - ikke med lethed, faktisk var det sværere end forventet at trække hele sin krop op kun med hjælp fra armene. Men det lykkedes, og så snart han var nået op, tvang han hybriden ind i et kram. Mest for at sikre sig, at det virkelig var ham, og at han var i live.
Først da utålmodigheden kunne mærkes nedeunder fra, slap Reign. "Let's- not split up again," foreslog han med blikket på Razor og hjalp derefter med at få de andre op.

" And hello to you.. " Sagde han så bare kort med et lille grin. Razor rystede kort nogle dråber vand ud af sit hår før han skubbede tasken til siden for at kunne komme til rebet. Nu hvor Reign gav udtryk for at tingene vidst ikke kunne gå for langsomt. Han kastede det kort efter ned mod dem og placerede sig så han kunne holde ordentlig fat i det uden at det smuttede fra ham på noget tidspunkt. Godt nok var han stærk - men det betød ikke at det var let at holde et reb mellem hænderne som der var en der kravlede op af. Desuden var der glat så det var med at holde tungen lige i munden da Reign bevægede sig op. Han bed sig kort lidt i læben men skævede så kort lidt mod udgangen. Han strammede grebet om rebet efter at have viklet enden omkring sin arm endnu engang, bare lige for en sikkerhedsskyld.
Han skulle lige til at hjælpe Reign det sidste stykke - men mennesket havde overraskende travlt og med et var Razor fanget i armene på ham. Hvilket Razor sådan set ikke havde et problem med. Så han gengælde rimelig hurtigt krammet. Et kram der varede længe - men alligevel ikke helt længe nok. Det var underligt. Det havde været sammen på hele turen og alligevel virkede det som om de havde været langt fra hinanden. Nærkontakt måtte være hvad der manglede. Mere eller mindre... Hele tiden.
" Well.. " Mumlede han så bare lidt og lod kort blikket falde på Reigns ansigt før han så bare trak lidt på den ene skulder. " Okay.. Not splitting up sounds pretty good too me. " Tilføjede han så et øjeblik efter før han rettede blikket lidt ned mod dværgen og katten. Han holdt et øjeblik rebet i en højde hvor dværgen lige nøjagtigt ikke kunne nå. Kun for at vedligeholde sit irriterende jeg. Også fordi han jo sådan set lidt havde magten over hvem der slap ud herfra. Reign var ved hans side og det var for Razor det vigtigste.

" Come on! What are you doing!? " Hvæsede katten og holdt blikket rettet op mod dem.
" Why would I even bother helping you? Its not like your life is counting on it.. Or wait - it does.. " Han trak så bare kort lidt på den ene skulder før han svingede lidt med rebet. Han skævede kort mod Reign - men besluttede så alligevel bare at sænke rebet og lade dem komme op. Katten sprang ombord på dværgens skulder for ikke at blive efterladt - den havde ingen mulighed for at kravle op af rebet selv.
Razor trak i rebet da de var på vej op - kun for at få det til at gå bare en smule hurtigere. Han stolede desuden ikke på dværgens styrke til at lade hende vikle sig hele vejen op af rebet. Han vidste ikke meget om dværge. De kunne vel ikke alle være hård arbejdende hule boere. " You're welcome.. " Sagde han så bare kort da de var kommet med op. Men han rullede så bare rebet sammen og slyngede det over sin skulder. " Oh.. " Sagde han kort før han så snuppede tasken. " Found this outside too.. " sagde han med et lille smil da han rakte den frem mod Reign. Det var vel lidt en god ting - om der var noget brugbart tilbage i den havde han ikke lige overvejet at tjekke. Om ikke andet kunne de da bruge den til at samle ting i.
" So what's the plan now? The giant is still outside - We might be able to sneak away - but then we won't end up back where the cart is. That is way too risky.. " Sagde han så lidt og lod blikket falde på dværgen - men så på Reign kort efter.
" We need to find the horses.. " Lød det så fra katten et øjeblik efter.
" Maybe we can find another cart in Bloodrage village, but the horses we're not leaving without - right? " Sagde den og rettede blikket mod dværgen. Razor hævede bare kort et bryn. Dumme kat. " Well in that case this is where we're no longer travel buddies - we need to get going. I'm not waiting around for you to find the horses.. " han rystede så bare lidt på hovedet. Aldrig i livet, det tog for lang tid.

Reign vidste, han nok burde sige noget til Razor, men lige nu var han for optaget af det faktum, at han ikke var død, til at tage sig af et par drillerier. Og så gav det dem jo en lille smule mere alenetid sammen, så det var helt okay.
Da dværgen endelig kom op med katten hængende over skulderen, pustede og prustede hun forpustet, som havde hun lige været ude og løbe et helt marathon. Ville tydeligvis meget gerne kommentere på halvdæmonens tidligere drillerier men kunne ikke få det ud gennem den hurtige vejrtrækning. Desuden blev der pludselig snakket om tasker i stedet.
"Wauw, thanks," sagde Reign oprigtigt overrasket og tog imod rygsækken. Havde godt nok ikke regnet med, Razor ville have haft den med sig. Men det var nu rart at have noget til opbevaring, og hvis tingene stadig lå i, var det jo bare endnu bedre.
Mennesket lod blikket hvile lidt på halvdæmonen og følte sig i et øjeblik helt nyforelsket og slet ikke til stede i den ellers alvorlige samtale.

"Yeah, no. The cart I can handle losing but not the horses. Horses are expensive," gav dværgen katten ret og kradsede sig tænksomt under hagen. Hun så forbavset på Razor og rynkede så brynene i en vred grimasse, "what? You're just gonna leave us? After everything we've done for you?"
Reign røg ud af sin trance, da problemer begyndte at opstå, og han så lidt frem og tilbage fra dem allesammen. "Well..." Det var lidt af et dilemma. Han kunne godt se, hvad Razor mente - var det værd at dø for at et par næsten fremmede kunne få deres heste tilbage? Næ. Men på den anden side havde de virkelig hjulpet dem - de ville ikke engang være halvvejs, hvis de stadig havde været på gåben. Han så på Razor og forsøgte sig forsigtigt, "I mean, they did help us."
"We did!" gentog dværgen enigt og forsøgte at rotte sig sammen mod drengen, "and all of this is actually your fault! We would've been in Bloodrage by now if I didn't have to stop every two seconds. Peeing breaks, hunting breaks... you owe us this!"
Reign kneb øjnene lidt sammen, og nu var det hans tur til at rotte sig sammen mod dværgen, der sagde noget værre gøgl, "now, that's not true. You would've stopped, anyway. You have basic needs like the rest of us."
"Bullshit, I wouldn't have stopped as much. Besides, your extra weight slowed the cart down," svarede hun igen med store armbevægelse for at kompensere for sin lille størrelse.
"Oh, please, there's no such thing," Reign havde forsøgt at være venlig mod dværgen og se det gode i hende - hun havde trods alt hjulpet et par fremmede, og det var en imponerende gerning - men hun var simpelthen for irriterende, respektløs og virkelig, virkelig uhøflig. Og hun havde tilsyneladende samme tanker om ham, for snart stormede hun mod grottens udgang i vrede.

Reign havde sådan lyst til at lade hende gå, glemme hende, komme videre, få noget tørt tøj på, sove frustrationerne ud, putte sig ind til Razor og være ligeglade med de andre. Men skyldfølelsen ramte ham allerede lige så stille og efter at have stået der lidt i stilhed, rullede han øjne af sig selv og gik efter, "come on, just forget about the horses and come with us. We'll figure out another way for you to get to Thorban, I promise." Men dværgen var ligeglad og fortsatte sin standhaftige gang udenfor. Et skridt Reign alligevel ikke havde lyst til at tage sådan uden videre. Han blev derinde og spejdede ud i skoven, hvis grønne og brune farver var smeltet sammen i regnen og lignede et stort, forvirrende rod, "the giant saw you, right? I could hear him roar. Where did you last see him?"

Razor følte sig hurtigt trampet på. Dog var det ikke ligefrem ord han havde mange af til at begynde med - i stedet flød en lav knurrende lyd ud fra ham som han holdt et irriteret blik mod dværgen. Hvad bilde hun sig ind? Havde han ikke lige sat livet på spil for at få dem op dernede fra? Jo.. Han kunne let bare have efterladt dem dernede! Reign var hans prioritet. Der var ingen chance for han ville satse hans liv for dem igen - også for deres åndssvage heste. De havde sandt nok samlet dem op og haft dem med længe - men nej. Det var ikke fordi de havde været til besvær. Razor følte hvert fald ikke de havde gjort noget som helst under vejs som kunne have været til besvær. Hvis det havde været et problem tidligere med ekstra vægt på vognen kunne dværgen have smidt dem af. Men at det nu - i sådan en situation pludselig var et problem? Det gjorde ikke andet end at en voldsom irritation bredte sig i Razor. Stædigheden meldte sig også - så nu, var der mere eller mindre ingen chance for at han ville hjælpe dem. Heller ikke selvom Reigns gode hjerte helt sikkert rakte sig andre veje. Og dog - mennesket virkede faktisk skeptisk. Razor fulgte bare lidt med i deres samtale, mindre diskussion.
" Great.. Now she's mad - this is no good.. " Lød det opgivende fra katten. Den vidste et øjeblik ikke hvad den skulle, men til sidst sprang den efter den tydeligt vrede dværg. Som om den i sidste ende havde et valg.

" Thank you Razor for risking your life getting us out of here.."
" You're welcome - That won't ever happen again.. " Sagde han så bare lavt og skævede efter dværgen og katten. Han rykkede sig dog ikke selv ud af stedet. Hvorfor skulle han gøre det? De kunne gå deres vej hvis de ville. Han blev her - indtil han var sikker på at kæmpen ikke længere strejfede rundt lige udenfor.
" Out there - not far away.. But I don't really care. They can go die if they want. You're safe for now. " Sagde han så bare kort og lod blikket hvile et øjeblik mod Reign før han så bare skævede lidt rundt.
" Going out there is stupid - the giant is probably really pissed. " Han skævede lidt ud mod skoven for enden før han trak lidt på den ene skulder. " Is there anything useful in the bag? I mean.. I found it squashed under the cart. " Sagde han så lidt før han rettede sig lidt op. Han prikkede bare kort til tasken men rettede så blikket lidt mod Reigns ansigt.

" Please don't consider following them.. I'll tie you up - right here if you think about going.. " Sagde han så og kneb kort øjnene sammen. Han rettede kort lidt på rebet over sin skulder men skævede så bare ud igen. " They'll probably be back in a second - when they realize the giant is wandering around keeping watch. " Tilføjede han så kort efter. De kunne i det mindste vente et par timer - bare for at være sikker på at kæmpen ikke var der. Eller at den måske bare var en smule på afstand. Ikke så opmærksom på området hvor Razor for et øjeblik siden var forsvundet fra den. Det var jo selvmord at bevæge sig ud.

"Well, we're gonna need to head out there eventually. Staying here for too long gives the giant the opportunity to find this place and block it, too," forklarede Reign og forsøgte at finde dværgen med blikket ude blandt træerne, men hun var forsvundet. Nu var det endnu farligere at hjælpe hende og katten. Alligevel kaldte en usynlig kraft på ham derude - sagde han var en kujon og et dårligt menneske for at gemme sig sammen med Razor, når uskyldige befandt sig derude.
Da tasken blev nævnt, gav Reign sig til at kigge den igennem - mest for at tænke på noget andet end sin egen skyldfølelse. "Let's see... money, clothing, matches," han trak forsigtigt lanternen op, hvis glas var blevet knust, og lyset indeni var forsvundet. Lå måske nede i tasken et sted. Stillede den fra sig med et ærgerlig grimasse malet henover ansigtet, "that's too bad. Could've been useful."
Mennesket åbnede rygsækken mere op og kiggede ned i den. Der lå glasskår over alt, og det havde ærlig talt været et mirakel, at han ikke havde skåret sig før. Han tømte resten ud på jorden for at få fjernet al skarpt dernede fra og lagde derefter tingene tilbage - penge, tøj og tæppe. Der var også en meget fladmast fritte, der skulle have fungeret som deres aftensmad men nu ikke virkede særlig tiltrækkende at se på med involdende hængende ud fra siden, så den lod han ligge. Og tændstikkerne var våde og ubrugelige, så dem var der heller ingen grund til at tage med.

Reign så op fra taskens åbning, da han hørte, hvad Razor sagde. Lod blikket hvile lidt på drengen, inden det atter faldt ned på tasken, der snart efter blev lukket og trukket over skulderen, "I just- I feel really bad. I know she was an asshole and the cat was kind of a douche, too, but we can't just-" han lavede en håndbevægelse mod udgangen og stønnede opgivende ud. Hvem prøvede han at narre? Han forsøgte kun at overbevise Razor, fordi han vidste, han ville sige nej. Havde stadig ikke overbevist sig selv det mindste om at redde de to. Mage til en kujon skulle man lede længe efter.

Reign bed sig i indersiden af læben med et tænksomt, næsten drømmende, blik fremfor sig, inden han i stedet valgte at skæve hen mod halvdæmonen. Sende ham et mildt smil, "it was really brave of you going out there all by yourself. You're a--" Mere blev det ikke til, førend et efterhånden velkendt brøl lød udefra et sted. Samme brøl som han havde hørt nede i grottens dyb, da Razor hentede rebet. Et vredt brøl, et truende brøl.
Og selvom det måske var den mest effektive måde at få folk til at fryse af skræk på, gjorde Reign det komplet modsatte og satte i løb. "Let's go!" kommanderede han og løb den modsatte vej af, hvor lyden havde været kommet fra. Måske var det en komplet idiotisk plan, men måske var det den eneste mulighed, de fik, for at vide, hvor kæmpen befandt sig. Ikke nøjagtigt men et sted mod højre. Højre... altså, skulle de til venstre. Han spurtede, alt hvad han kunne. Kiggede sig et par gange over skulderen for at se, om kæmpen var at se, og om Razor stadig var med.
Tiden gik, og planen så ud til at kunne virke. I hvert fald indtil Reign ud af øjenkrogen kunne se noget flyve forbi dem. Noget der viste sig at være 'nogen'. Dværgen var blevet kastet afsted i høj fart og landede ind i en træstamme. Der var ingen tvivl om, at hun var død - det højlydte knæk, de vidt åbne øjne og kroppen, der lå på jorden i en unaturlig forvredet stilling.

Reign stoppede brat op ved synet, malet hvid i ansigtet og med benene rystende under sig i både skræk og anstrengthed. Godt nok var han ikke den skarpeste under pres, men han vidste, at der kun var én ting, der kunne have kastet dværgen med sådan en lethed. Højlydte bump lød bag dem og fik den rædselsslagne Reign til at løbe igen, tæt på at falde over sine egne ben. Alt håb virkede ude, indtil en af hestene kom til syne længere fremme. Hvis de bare kunne nå hen og op på den, ville der være en chance. Heste var både hurtigere og langt mindre klodset bygget end sådan en skovkæmpe - den ville kunne løbe fra den.

Det var kun et øjeblik han egentlig fulgte med i Reigns gennemrodning af tasken. I det mindste var der nogle brugbare ting tilbage i den. Han skævede kort lidt mod glasskårende der blev dumpet ud på jorden men rynkede så kort næsen lidt. " That beast is dangerous. And I don't say that alot. It's suicide walking out there. " Sagde han så bare lidt før han rettede blikket lidt ud mod skoven. Razor var ligeglad med hvad der skete med dværgen og katten. Det var dem der havde været dumme og fare ud uden at tænke. Razor havde efterhånden fundet en del fornuft inde i sig selv - eller også var det bare når han var sammen med Reign at et beskyttelses instinkt slog til og gjorde at han tænkte bare en smule mere over hvad næste træk skulle være.
Han rystede så bare lidt på hovedet før han rettede sig lidt op. " Stupid.. " mumlede han så bare kort til sidst. Reign kunne sige hvad han ville - det ville ikke hjælpe til at få Razor til at mene anderledes. Hvad der skete med dem derude var ikke andres ansvar.
Razors opmærksomhed blev dog vundet lidt mere over da det lod til at Reign havde noget godt at sige frem for overtalelser omkring at gå derud. Et lille smil skulle til at spille hen over hans læber - men brølet fra kæmpen og Reigns dumme reaktion på det fik ham slået helt ud af kurs. " What? No.." - " Reign! " Han bed tænderne sammen og et kort sekund var hans blik efter mennesket der farede ud i farezonen. Heldigvis gik der ikke mange øjeblikke før Razor satte efter ham. Hvad tænkte han på?

Det hele gik pludselig meget stærkt. Razor forsøgte at finde kæmpen mens han fik indhentet Reign. Lyden af kæmpen var ikke til at tage fejl af. Den trampede afsted. Da Reign pludselig stoppede op var Razor kort ved at løbe ind i ham - men han nåede at stoppe op inden det gik helt galt.
" Jeez.." mumlede han kort og så kort mod Reign, men han blik hurtigt fandt dværgen der netop var vredet i en forkert retning og tydeligt ikke havde meget liv tilbage i sin krop. Han bed sig kort i læben for at holde et lille grin tilbage - men kunne ikke helt bremse sig selv i det smil der alligevel dannede sig om hans læber. Ud af øjenkrogen fangede kæmpen dog hans blik - den var alt for tæt på og var alt for hurtigt. Han satte i løb da Reign selv var i bevægelse igen. Razor så selv hesten, men de skulle sænke kæmpen før de ville kunne nå derhen. Desuden var det ikke sikkert hesten ville blive stående samme sted særlig længe når kæmpen blev synlig for den. " This way! " Sagde han hurtigt og greb Reigns hånd for at trække ham med ind i et tættere 'be-træet' område. Håbede på at det gjorde det en smule sværere for kæmpen at følge trop. Det så ud til at virke til at begynde med - men kun indtil lyden af træer der knækkede meldte sig i stedet.

" No no no no.. " Sagde han hurtigt da hesten rørte på sig. Han slap hurtigt Reigns hånd - kun for at sætte farten op og være ved hesten før den valgte at smutte sin vej i alt kaosset. Han skævede kort tilbage mod Reign da han havde fået fat i en af de ødelagte tøjler - efter et øjebliks besvær fordi hesten ikke ligefrem havde samme plan.
" God I hate horses.. " knurrede han lavt for sig selv før han så mod Reign. " Up up! " Sagde han hurtigt før han så tilbage mod kæmpen der hastigt nærmede sig. Det galt om at komme væk hurtigt. Dværgen var død - katten? Han havde ingen anelse om hvor den var henne. Hvis den overlevede alt dette ville nok vende tilbage til Bloodrage selv. Han var selv på hesten så snart Reign var kommet op og der behøvede ikke gøres mere før den hurtigt var afsted. Så kunne han håbe Reign var bedre til at ride end Razor selv var så de ikke endte med at tumle af med det samme. Ikke fordi Razor havde planer om at falde af - han gjorde sit for at holde sig på ryggen af den stærkt løbende hest. Af en eller anden grund var det nemmere at holde sig fast når det gik stærkt end hvis det havde været - langsommere gangarter. Men nu var der vind i håret og adrenalin i blodet. Det var jo nærmest sjovt. Han holdt dog alligevel øje med kæmpen. Som heldigvis sakkede bag ud - til sidst virkede det oven i købet som om den stoppede op. Eller også var det bare fordi hesten havde så travlt at de hurtigt kom på en afstand hvor kæmpen slet ikke virkede så kæmpe.

Det var også først da de var sikre på at være på afstand - at hesten blev stoppet. Sænket lidt, det klarede den helt fint selv. Sådan at tonse afsted med to personer på ryggen var måske alligevel lige hårdt nok for den. Razor hoppede dog hurtigt af - hvis Reign ville blive på ryggen var han mere end velkommen til det.
" And here I thought you were just a little smarter than the dwarf lady.. " Sagde han så bare med et kort skævt smil om læberne. Han så sig kort over skulderen men rettede så blikket frem for sig igen. De kunne håbe på at være på vej i den rigtige retning. Han lod til sidst blikket falde på Reign igen. " Or maybe you're just a undercover adrenalin junkie - what are you not telling me? " Han hævede kort lidt drillende et bryn. Tydeligt slet ikke påvirket af hvad der lige var sket - og egentlig stadig skete.

Reign havde øje for målet og var slet ikke forberedt på pludselig at ændre kurs, så da Razor tvang ham med sig til side, var han godt på vej til at falde og nåede kun lige akkurat at finde balancen igen.
"Why are you--" spruttede han forarget ud, da halvdæmonens hånd pludselig slap og gjorde ham stille igen. Reign var sikker på, der var sket noget, men Razor havde selv valgt at slippe og var på vej væk. I et kort sekund var mennesket sikker på, han blev efterladt. Nenprioriteret for livet. Han gloede efter drengen og tog sig først sammen til at løbe, da lyden fra træerne, der ét efter ét blev knækket midt over, lød højere og højere i hans ørekanal.
Han ville aldrig kunne nå at slippe fra den til fods. Men heldigvis var det heller ikke noget, han behøvede, før han skimtede Razor ud af øjenkrogen med hesten ved sin side. Okay, så han var ikke bare skredet - phew!

Reign skiftede retning og spurgte ikke, før han sprang op på hesten og gav den et ordentligt spark i siderne for at få den igang og afsted. Det fungerede optimalt, og snart red de afsted i høj fart. Reign kunne mærke, Razor stadig sad på hesten, men havde selv for travlt med selv at holde fast i de ødelagte tøjler og i manken til at kunne sikre sig, han ikke faldt af. Det måtte han. Det skulle han. De var for tæt på at slippe væk til at lade chancen forbipassere nu.

Bumpene fra kæmpens skridt bag dem blev lavere og lavere og forsvandt snart helt, men Reign fortsatte lidt endnu. Lidt meget endnu. Han gad ikke mærke glæden for at være sluppet væk bare for, at det kæmpemonster dukkede op om et par minutter igen og fortsatte jagten på dem.
Hesten vrinskede i irritation over den hårde løbetur, og Reign lod den stoppe. "Good horse... very good," fik han sagt ud mellem sine forpustede vejrtrækninger og klappede den et par gange. Han så sig over skulderen, da Razor hoppede af, og fulgte selv trop. Hybriden var hurtigt på med hensyn til planen, der ikke havde udspillet sig præcist, som det havde været planlagt. "I thought the giant would've been occupied for a bit longer," forsøgte han at svare igen med, selvom han godt var klar over, det havde været rastløst og dumt sådan bare at springe ud i det uden at tænke.

Reign så tilbage mod skoven dyb, hvor de var kommet fra. Det blæste og tordnede stadigvæk, men regnen var i det mindste ved at stoppe. Ikke at det betød det store, når de begge alligevel var drivvåde, men hvis man skulle finde et positivt aspekt i situationen, måtte det være det.
"Let's get out of here, I'm done with this forest," sagde han og lod håndfladerne glide langsomt hele vejen fra ansigtet og over det våde hår, der i et øjeblik lå fladt, inden det sprang tilbage på plads igen. Brugte stjerne til at finde den rigtige retning - måske. Han var ærlig talt ikke helt ved sig selv endnu - inden han begyndte at gå.
"She didn't deserve to die like that," mumlede Reign ud med hesten travende langsomt ved siden af sig og så sig over skulderen, "I hope the cat made it out alive." Billedet af dværgens store, døde øjne stirrende på sig sad stadig og gnavede i hans hjerne. Han var ikke vant til, at folk døde omkring sig, og havde ikke lyst til at blive det.

" So reckless.. " Sagde han så bare med en kort rysten på hovedet. I øjeblikket havde det været helt forkert og irriterende og frustrerende at Reign sådan var løbet af uden tanke. Men på den anden side så... Var det måske faktisk alligevel ikke helt dårligt.
" I kinda like it.. " Sagde han så bare med et lille grin. Det var da hvert fald slet ikke særlig bangebuks agtigt. Han lod blikket hvile lidt mod Reign - et eller andet kunne det også være lige meget nu. De var i live og jo egentlig sluppet væk fra grotten, som de i princippet kunne have været fanget i længe hvis man ikke tog en chance som Reign havde gjort. Ti point til ham for faktisk at være dum og smart på en og samme tid.

Razor fulgte selvfølgelig med. Han var enig - de burde komme væk. Langt væk fra skoven, eller hvert fald dette område. Han lod sin ene hånd dumpe ned i sin lomme før han så bare lod blikket falde lidt rundt på omgivelserne. Alt helt vådt af uvejret og det var tydeligt hvilken blæst der også havde været forbi. " It was her time - don't let it haunt you.. " Sagde han så bare kort. Det var nok de eneste ord han lige kunne komme op med som ikke ville være alt for brutale at sende afsted mod Reign. Razor havde trods alt faktisk fundet det underholdende. Det døde udtryk - det var sjovt. Intet mindre. Han spekulerede et øjeblik over det med katten. Der kunne være sket mange ting. Den kunne have gemt sig, blevet trådt på - være død af anden årsag. Måske endda af en hemmelig forbindelse mellem den selv og dværgen. Han rystede så bare lidt på hovedet og rettede blikket frem hvor de bevægede sig hen. Samtidig med han lyttede omkring for at være sikker på at der ikke var fare på færde hvor de gik.

" Soooo I met a dragon not long ago.. " Sagde han så bare pludselig før han rettede blikket tilbage mod Reign. " Which is.. Probably one of the reasons why I wanted to go - travel.. Just, not be in Doomsville. " Fortsatte han så kort efter. Razor havde sådan set en del ting der var sket i hans liv som Reign ikke vidste noget om - men som han egentlig ikke havde noget imod at dele med ham. Det ville vel også være meget fair egentlig at kende den helt bund ærlige grund til at han var blevet slæbt med ud. " I know you prefer not to know about all the crazy shit that is happening in my life.. And maybe it's not really anything new. But that man.. Elijah - Tatias psycho ex. He might be the one behind the whole arena thing.. I've been there twice since last I saw you. One time because he wanted to test Tatia in a battle against the elements. And I kinda - died, almost. I mean I did, I drowned I think. That actually wasn't really that fun. But then somehow I was brought back and we sort of was free to go kind of.. " Han rynkede panden en smule. Om Reign overhovedet var interesseret i at høre om det vidste han ikke. Men tale strømmen var i gang og det var ikke helt let at stoppe det.
" Anyway - I stabbed Elijah and he got mad.. And a werewolf knocked me out and I ended up at the arena again.. And she had a dragon - I guess that is what I am trying to say. She had a freaking dragon. Lock - something with Lock.. No I can't remember the name. " Han bed sig kort lidt i læben før han så bare trak lidt på den ene skulder.
" Didn't expect that - at all.. " Han rystede så bare lidt på hovedet før han efter at have spejdet rundt med blikket, lod det falde på Reign igen.
" And umm.. I don't want him to be able to use you to get to me. Sooo maybe thats one of the reasons why I brought you along. And because I missed your face. And all of your being - and such.. You know? I hope it's okay.. Tell me if it's not.. " Han kneb kort øjnene lidt sammen men sendte så bare Reign et halv skævt lille smil.