I could use some time off (Razor) xxx

Razor rettede sig kort lidt op og skulle lige til at bevæge sig afsted mod badeværelset. Han var - lidt for vandt til fremmede hjem og kunne meget hurtigt føle sig næsten hjemme. Også selvom folk var hjemme. Dog stoppede han sin bevægelse da et nyt ansigt dukkede op. Han skævede kort lidt mod Reign men rettede så blikket tilbage mod søsteren før det landede på den lille pige - meget hurtigt var han midt i at finde alle de samme trak ved de to mennesker.
" Ofcourse I can.. " Lød det bare kort fra den ældre dame. " Leaving two people out there in this condition is not something I would ever do. " Tilføjede hun kort efter før hun lod blikket hvile mod sit barnebarn. " We are just helping them out untill they are fit to continue there travel. " Hun nikkede kort lidt før hun trådte mod køkkenet. Der var ingen grund til at stå der og sludre - der skulle sættes mad over og findes tørt og rent tøj til gæsterne.

Razors blik var endt mod søsteren og måtte flere gange bide sig i inderlæben for ikke at lukke alle de ord ud han gerne ville. Dog var det svært ikke at holde det lidt luskede udtryk på afstand - at vende det til noget mere flabet var så langt han kom med sin process i at være mere.. høflig. Ugh. Anstrengende. Så inden det gik helt galt og han tabte tråden og endte i en dialog der helt sikkert ville få dem smidt ud - valgte han i stedet bare at træde videre imod badeværelset.
" Well - I'm taking a shower.. I guess it's your lucky day. " Sagde han så bare kort da han trådte forbi men lod så sine hænder dumpe ned i sine lommer mens han gik.
Han tog dog et kig ind i de rum han nu passerede på vejen. Dog var det værelset for enden af gangen der fik det længste blik - man kunne ud gennem et vindue se en mindre have. Som faktisk så helt utrolig flot ud, også selvom det ikke var meget af den man sådan lige kunne se fra vinduet - men nok til at fange Razors opmærksomhed. Han måtte undersøge senere. Bad først. Han så kort mod Reign " You coming? " Spurgte han så lidt i det han stoppede op ved døren indtil badeværelset. Han ventede dog ikke - det var mere en invitation end et spørgsmål, også måtte mennesket jo dukke op hvis han ville bade sammen med Razor - eller lade være hvis han hellere ville tage et bad alene. Det var et flot badeværelse. Overraskende stort - der var et badekar men også en brusekabine.

" This is even fansier than home.." mumlede han så bare lidt og pillede kort lidt ved bordpladen ved håndvasken før han så bare rettede blikket mod - sig selv. Eiw, et spejl. Han skar kort en grimasse men endte så bare med at række tunge af sit spejlbillede. " You look like actual shit.. " Sagde han så bare og lod hovedet glide lidt på skrå. Han flyttede så bare blikket ned mod mærket på sin hals og bed kort tænderne lidt sammen. Det gav en træls fornemmelse i kroppe. Så i stedet for at stå og glo på det, valgte han at vende rundt for at tage en beslutning om hvilken type bad han orkede.

Søsteren lagde bare mopset armene over kors men sagde intet til det svar, hun havde fået. Fik lige et, "you're mean," med fra sin lillesøster, der smuttede forbi hende og hen til døren for at hente de æg, hun førhen var blevet bedt om. Søsteren rullede øjne og stod bare lidt i stilhed, inden blikket faldt på Reign, der nu var den eneste tilbage i entréen. "Stop staring at me, you pervert," bed hun og smed med håret, som hun forsvandt ind i stuen.
Reign kæmpede med, hvordan han skulle reagere og opføre sig overfor det nye menneske, der var dukket op. Han elskede børn og var ret god til at tale med dem, men teenagere var en helt anden sag. Måske var det en af grundene til, der havde været så mange skænderier mellem ham om Razor gennem tiden. Udover det faktum, at han var af anden race, var han også en teenager, og det gjorde meget hurtigt det hele meget mere kompliceret. Reign selv havde slet ikke vænnet sig til at skulle til at være voksen, men når hormonforstyrrede, rebelske teenager dukkede op, kunne han alligevel godt se, at han var ovre den fase.

Menneskets så hen mod Razor og nikkede hurtigt, inden han forsvandt ud på badeværelset. Tog et smut ud i køkkenet for at tilbyde sin assistance men fik blot at vide, at han skulle slappe af og få det bedre, så det gjorde han. Rodede sig lidt i håret og satte mod badeværelset, hvor et skønt bad ventede ham.
Fik som det første øje på Razor, der stod foran spejlet, derinde men gav sig så til at nyde synet af et rent badeværelse, der ikke bare bestod af et hul i brædderne. "This is really nice," sagde han imponeret og låste døren via en lille krog, inden han trådte mod brusekabinen, hvor han åbnede for vandet for at mærke på temperaturen. Det var dejligt - ikke så varmt som når han selv badede derhjemme i kar men varmt nok. "Yesss..." mumlede han lavt og tog sig sammen til at trække hånden tilbage og slukke for vandet igen. Sendte Razor et smil, "how do you like Humvita now, huh?" og trådte hen til badekarret for at tage det beskidte tøj af og hænge det over kanten. Det føltes helt fantastisk at blive fri for at have det på. Godt nok havde han kun haft det på kroppen i lidt over en dag, men det havde også været en begivenhedsrig en af slagsen.

Razor rettede blikket mod Reign da han trådte ind, men betragtede ham så bare lidt med et lille smil. " It's clean.. " Sagde han så bare kort lidt før han rodede sig lidt i håret. Han trak så bare sin trøje af og tjekkede kort lidt såret fra tilbage med kampen mod kæmpen. Det helede heldigvis fint.
" And it smells good - making me hungry. People are nice and it makes me feel sick. I'm a total outsider - for the first time ever I don't like that at all. But - besides that. You seem happy to be here. Which kinda makes up for everything else. " Sagde han så bare lidt med et trak på den ene skulder. Han smed sin trøje på gulvet før han så skubbede sine bukser af, kort efter også underbukserne. Han kom så i tanke om Reigns skade på hans arm - den havde det forhåbentlig også okay.
" How's your arm? " Spurgte han så lidt før han trådte tættere på Reign og snuppede uden videre fyrens hånd for at kunne tjekke - også selvom der var en forbinding omkring. " Does it hurt? Am I going to be the one telling you to keep it clean - you're the one who dosen't want to drink angel blood and make it all fine in no time. Which means you better make sure you don't lose your hand. " Sagde han så bare og lod blikket hvile mod Reigns ansigt et øjeblik men sendte ham så bare et lidt drillende smil.

" Soooo.. Tell me, is it how you expected? Humvita? Any complains? " Han lod hovedet glide lidt på skrå før han så bare trådte hen til badet. Det var måske bedst bare at bruse sig ren også måtte et lækkert langt karbad vente til et andet tidspunkt. Det var helt klart hans mave der talte da den beslutning skulle tages. Jo hurtigere de var færdige her jo hurtigere var der med.
En kort banken på døren lød, hvilket fangede Razors opmærksomhed.
" I found some clothes for you - I hope it fits, I am just gonna put it on the chair right here. " Sagde den ældre dame - det var lige før man kunne høre smilet i hendes stemme. Razor bed sig kort lidt i læben og lagde sin lid til Reign i at takke - han kunne ikke finde ordene selv. Slet ikke. Han lyttede på fodtrin for at være sikker på hun ikke stod derude længere før han så bare tændte vandet. " Smiling is one thing - but being nice, she's... It's almost kinda creepy.. " Sagde han så bare lidt og trådte ind under vandet. Det var rart - han lukkede øjnene et øjeblik og lod vandet ramme hans ansigt. Sørgede selvfølgelig for ikke at fylde det hele så der var plads til at Reign kunne være med under bruseren, meeeen også kun lidt. Et øjeblik havde han mest lyst til bare at blive stående sådan for evigt - men det var nok ikke så smart, så han fandt et fokus og begyndte at vaske sig i stedet. Man blev nærmest en hel anden person af at blive ren.

Reign hævede et øjenbryn men grinede så lidt af Razors svar, "what, you can't handle the niceness? Too much for you?" Okay, hvis man var vant til at blive behandlet som møg - hvilket halvdæmonen vist var blevet størstedelen af sit liv - var så meget forandring på én gang også en mundfuld. Reign var vant til venlighed. Også til grusomhed men heldigvis mest venlighed.
Efter at have hængt underbukserne over kanten som det sidste, nåede Reign slet ikke at reagere på Razor, før han allerede havde snuppet hans arm. "It's fine. Really, it is. I think the ocean water cleaned it up nicely, actually, so- no need to worry," forklarede han med blikket ned på bandagen, stift efter at have tørret i nattevinden, og smilede så varmt til Razor. Faktisk gjorde det overraskende lidt ondt - både armen og benet - og endnu engang måtte mennesket erkende, at det havde været ynkeligt at skrige sådan op over det. Med hensyn til blodsugningen havde det været okay - det skidt havde gjort ondt og drænet ham fuldstændig - men resten var bare skrammer nu. Flere grimme ar til samlingen. Især det på benet der ikke var blevet syet.

Reign fik taget begge forbindinger af og lod dem blot falde til gulvet - de var ulækre og skulle skiftes - mens han fik Humvita-spørgsmålet smidt tilbage i hovedet. "Oh, no, it's way-" kiggede op og blev i et øjeblik fanget af drengens bagdel, der var på vej hen til kabinen, inden han afsluttede, "better." Røg først rigtigt ud af sin trance, da deres redningsdames stemme lød ude foran døren og svarede, "thanks a lot, mam, we really appreciate it." Ventede ligesom Razor på, fodtrinene svandt hen, inden samtalen kunne fortsætte.
"I don't know, she kinda reminds me of how my grandma used to be actually," Reign trak på skulderen og trådte hen til vasken for at se, om der tilfældigvis skulle være en sæbe, hvilket der heldigvis var. En stor, god svamp også - perfekt til at få renset al snavset væk, "I think it might just be an 'old woman'-thing." Nu han tænkte over det, havde han aldrig mødt en gammel dame, der ikke var venlig. Selvfølgelig havde de deres sure øjeblikke, men generelt var de gode af sig og var vist bare interesseret i at blive socialiseret med.

Reign fandt selv ind i brusekabinen, lukkede øjnene og lod et langt, tilfredst suk ud op mod vandet. At vand kunne føle så fantastisk mod huden virkede som en joke, han aldrig selv ville have troet på, hvis det ikke var ham selv, der stod der og mærkede det. Et rigtigt bad... det var så tiltrængt.
Efter at have suget nydelsen lidt til sig åbnede Reign øjnene igen og gnubbede sæben ind i svampen, der snart blev brugt på den efterhånden rene hud. "This is so nice, don't you think?" spurgte han, igang med venstre arm, og skævede mod Razor. Men i stedet for at lytte efter svar fangede han endnu engang sig selv i bare at stirre på drengens krop med en lyst i sin egen, der voksede sig større og større. De havde rejst sammen i mange dage nu og havde ikke engang været tæt på noget, der lignede lidenskab, og så pervers som Reign følte sig for at tænke det, så havde han ærlig talt regnet med, det havde været en af hovedgrundene for at tage afsted sammen. Selvfølgelig også se og opleve ting men... mest for at nyde hinandens selskab. Uden tøj på. Og nu var der endelig opstået en situation, der rent faktisk kunne blive til noget, der lignede. Tøjet var i hvert fald væk, så det var en god start.
I stedet for at tænke alt for meget over, om det var rigtigt eller forkert at misbruge en gammel dames bad og hjem til sådan, lænede Reign sig ind og placerede en række kys hen ad Razors skulder. Op ad halsen og nåede så øret, hvor han uden at sugarcoate det spurgte lavmældt, "wanna fuck?"

En 'ældre dame ting' - Tja, det kunne Reign måske have ret i. Igen, det var ikke helt noget Razor som sådan egentlig kunne tillade sig at have en mening omkring. Det skete sjældent de fik chancen for at være det overfor ham. Dog var ældre mennesker sjældent nogle han bevidst gik efter i sin grusomme opførsel ude i verden. Han gik for det meste efter dem som kunne give en smule modstand, duftede fantastisk, måltids-potentiale eller så enormt godt ud. Razor lod blikket glide lidt mod Reign igen - det var nu heller ikke fordi han helt kunne lade være med at betragte menneskets krop. Det var et af de - efterhånden mange plusser Reign havde på listen - menneske eller ej, han så fanme godt ud. Også selvom han havde skader. Heldigt at det tilfældigvis var en ting Razor fandt enormt attraktivt.
" Really nice.. " Sagde han så bare lidt med et lille smil om læberne. Det var lige hvad han trængte til - et bad. Han lukkede kort øjnene lidt igen - men åbnede dem kort efter da han mærkede Reigns læber mod sin skulder - han lænede bare lidt kælent hoved til den ene side. Smilet nåede heller ikke helt væk. Behageligt. Han trådte automatisk bare en smule nærmere Reign. Det kildede nærmest under huden på ham ved berøringen.

Han rynkede dog så kort panden lidt - sikkert mest over sig selv og den reaktion der med det samme ved Reigns ord væltede ind i ham. Han trådte så bare det lille skridt væk igen og lod et øjeblik blikket hvile mod Reign.
" Uh.. " Han bed sig kort lidt i læben og gloede et øjeblik mod fyrens bryst. Han rystede så bare lidt på hovedet og trak sig ud af de tanker der ellers et øjeblik var på vej. Fik selv Reigns kys til at virke som noget han faktisk ikke lige havde lyst til. Men i stedet for at lade de tanker overvinde hans sind. Snuppede han i stedet sæbet og gav sig til at vaske sit hår
" ... Not really. " Fik han så endelig sagt. Han kunne jo ikke lade være med at svare og bare lade Reign stå for evigt og lufte sådan et ellers enormt indbydende tilbud. Lige så hurtigt som sæben var kommet i håret - skyllet det ud igen. Han havde altid lyst - men ikke lige nu, af en eller anden grund. Han rettede sig kort lidt op og fik sig skyllet helt fri fra sæbe.
" I'm just.. Still not feeling great.. " hans blik fandt Reigns ansigt før han så bare nikkede lidt. Det var vel en reel grund. Den egentlig grund følte han ikke for at dele, så var der brug for yderligere forklaring. Så var det sulten der trak i ham. Intet andet. Han trådte ud fra badet og hen for at få fingrende i et håndklæde. Han bed kort tænderne lidt sammen - skulle det virkelig påvirke så meget. At han ikke engang ville noget med Reign? - Han rettede blikket lidt mod mennesket før han bed sig lidt i inderlæben men vendte så rundt igen og fandt et håndklæde - og endnu et så der var et klar til Reign også.

Midt i et kys mod Razors øre blev Reign afbrudt, da drengen gjorde noget uventet og rykkede sig væk. Kiggede spørgende på den nu enormt tænksomme person foran sig for derefter at få den største, mentale dummeflad, da hans tilbud kort og godt blev afvist. Aldrig havde Reign været så overrasket og helt uden at kunne tænke på noget som helst stod han bare længe og gloede på Razor, der var fortsat med badet, alt for længe. Fandt så endelig ud af sin trance, vendte sig en anelse og fortsatte med at bruge svampen på sig selv.
Reign forsøgte for alt i verden ikke at overtænke det, og det lykkedes meget godt, lige indtil hybriden forlod kabinen, og hans blik faldt ned mod sine fødder, hvor vandet havde travlt med at finde ned i risten. Så begyndte tankestrømmen.
Deres sexliv var allerede dårligere end dårligt, men at det skulle nå et punkt hvor selv Razor, der ellers altid virkede frisk på det meste, sagde nej, så var det virkelig gået ned ad bakke. Havde han virkelig været så forfærdelig? Eller var Razor bare nået et punkt, hvor han ikke gad lade som om, han var interesseret i Reign på den måde mere? Han havde jo lov til at gå ud og gøre lige, hvad han ville, med hvem han ville, så måske var mennesket blevet overflødig til netop den opgave. Måske var fingerfletning og blide kys men heller ikke mere end det blevet deres ting. Måske havde Reigns spørgsmål fået ham til at virke ulækker og til grin desperat i drengens øjne.

Han havde lyst til at blive under vandet for evigt - turde slet ikke komme ud efter sin brøler - men da det ikke var muligt, bed Reign tænderne sammen, tog en dyb indånding og slukkede forsigtigt for vandet, hvorefter han trådte ud. De første minutter efter en afvisning skulle bare lige overstås, før alt blev som før, overbeviste han sig selv om og vred svampen, inden den blev lagt til tørre i vindueskammen.
Han skævede kort mod Razor, inden han så bare tog det håndklæde, der var blevet lagt ud, og tørrede sig med det. Stilheden var akavet - de havde lige gået igennem ild og vand sammen, og så kunne han ikke engang mande sig op og sige noget. Snart blev frustrationen ført over på mennesket selv over den manglende evne til bare at acceptere et nej og komme videre. Det var ynkeligt.

"I'll get the clothes," sagde han endelig og fik hurtigt rodet rundt i håret med håndklædet, inden det blev bundet om hofterne, og han smuttede ud på gangen for at hente det rene tøj ind til dem.
Han smed det i en bunke på gulvet og tog noget tilfældigt til sig selv - det blev til et par mørke bukser, en langærmet trøje med knapper halvvejs ned af fronten og en rar sweater udover. Bortset fra at bukserne var en tand for lange, passede det ret godt. Han måtte være en høj fyr, hendes søn.

Selvfølgelig resulterede det i stilhed. En stilhed der næsten fik ham til at skifte mening - mest fordi han ikke anede hvad der røg gennem Reigns hoved ved sådan en afvisning. Men tydeligt et eller andet. Han fik sig tøret med håndklædet men endte så bare lidt med at stå med det omkring kroppen og blikket rettet mod Reign mens han forsøgte at finde på et eller andet at sige. Noget der kunne fjerne presset fra den ulidelige stilhed der nærmest havde trykket sig selv ned over rummet.
Razor nikkede bare kort lidt og så efter Reign som han forsvandt ud efter tøjet og kom tilbage øjeblikket efter. Razor snuppede så bare først en trøje som han trak ned over hovedet og derefter et par bukser, som han rullede benene lidt op på. Han snuppede kort efter bæltet fra sine andre bukser - det var næsten nødvendigt hvis han ikke skulle rende og hive op i påklædningen hele tiden.
Han rettede sig så lidt op og rodede sig kort lidt i håret før hans blik landede på Reign. Det irriterede ham, mest at han havde sagt nej. Ikke fordi han for alvor fortrød at have afvist Reign for han havde oprigtigt ikke lyst. Men det irriterede ham at han ikke kune finde noget at sige - at han overhovedet følte et behov for at forklare sig til at begynde med. Men selvfølgelig. Det var nok en af de sidste ting Razor nogensinde ville sige nej til, så at Reign var overrasket gav mening.

Han skævede kort lidt mod døren - men kunne godt dufte at der var gang i køkkenet. Han kunne dog ikke sætte en finger på hvad det var for mad der var ved at blive tilberedt. Han smed håndklædet ned i hvad der lignende en vasketøjskurv før han tømte lommerne på sine gamle bukser og proppede tingene i de nye. Det var lige før det gamle tøj slet ikke var værd at vaske. Så i stedet for at smide det ned i kurven lod han det dumpe ned ved siden af. Han rettede så blikket lidt mod Reign.
" Maybe we could just - explore the city later? " Sagde han så endelig. Selvom det slet ikke var hvad han egentlig ville have sagt, men det var i sidste ende bedre end ingenting. Han havde ikke planer om at gå ud herinde fra uden lige at have sagt et eller andet. Fordi stemningen mellem ham og Reign var mere eller mindre alt afgørende hvis han skulle opretholde et nogenlunde venligt, knap så spydigt for ikke at nævne ikke-eksisterende-morderisk adfærd overfor folket i huset. Det var svært nok i forvejen og hvis han så samtidig havde en ubehagelig følelse af dårlig samvittighed hver gang han kiggede på Reign - nej det ville gå helt galt.
Han trådte alligevel over til døren da det virkede til at de begge vidst var klar til at forlade badeværelset. Duften af mad blev endnu kraftigere da døren blev åbnet - det at finde køkkenet var ikke et problem overhovedet. Han trådte dog ikke helt ud i køkkenet med det samme, blev i stedet i døråbningen et øjeblik. Razors blik sporede sig hurtigt ind på hvad det var for noget mad. Hjemmebagt brød med en sammenkogt ret til.

Den ældre dame sendte ham dog hurtigt et smil og nikkede mod spisebordet i den anden afdeling af køkkenet som lignede lidt en stue. " Take a seat, the food is ready in just a moment.." Sagde hun så før hendes blik ramte madlavningen igen. Razor trådte så bare uden videre gennem køkkenet og hen til det allerede opdækkede bord hvor han plantede sig selv på en stol. Hans blik cyklede dog rundt på alt der var at kigge på. Det var altid spændende at se hvordan andre folk de boede - og selvom han havde set mange ting i mange forskellige huse, så var der alligevel noget ekstra over det når man var et sted som dette. Det virkede anderledes på så mange måder.

Reign nåede at skifte mening, om hvis skyld det var, mindst ti gange, mens de fik taget tøj på. Det var Razors skyld for at beslutte sig for at spille kold og kostbar det allermest uheldige øjeblik, man overhovedet kunne gøre det på. Nej, nej, det var Reign skyld for at spørge om noget så upassende på et tidspunkt som dette - drengen havde brug for ro og fred. Men det var Razors skyld, fordi han altid havde fået ham til at tro, han var interesseret i kropsligt nærvær og bare pludselig vendte skuden den anden vej uden en ordentlig forklaring. Men det var Reigns skyld for at være et røvhul, der ikke kunne tage et simpelt nej for det, det var.
De mange anklager og begrundelser stoppede først, da halvdæmonen endelig gav lyd fra sig. "Maybe," svarede Reign så bare en anelse henkastet, selvom kvalitetstid mellem de to ikke lød særlig fristende overhovedet lige nu. Han vidste, det var dumt - et voksent menneske som ham selv burde kunne ignorere dette lille bump på vejen. At lukke Razor ude var nok det dummeste, man kunne gøre. Men ærlig talt havde han ikke lyst til at være den modne lige nu. Ville hellere bare give sig selv tid til at surmule, indtil tiden helede sårene.

Reign forlod badeværelset efter Razor og kørte det våde hår tilbage i sine hænder. De hersens 'brusebade' kunne han godt vænne sig til. Normale karbade var da også rare, men der var også noget uhumsk ved at sidde i selv samme snavs, som man forsøgte at vaske af sig. Så var det andet mere effektivt.
Han blev kort stående i indgangen og skævede lidt hen mod spisebordet, inden han så trådte lidt hen mod komfuret foran bedstemoren og den ældste søster for at se, hvad der egentlig blev lavet. "It smells amazing," komplimenterede han med et smil og lod sig finde en plads ved spisebordet.
Den lille pige, Cindy, havde allerede fundet plads. Sad på knæ for enden og rodede ved en blomsterkrans. "That's a pretty flowercrown. Are those lillies?" spurgte Reign og smurte sweaterærmerne op til albuerne, inden han lod armene hvile på bordpladen. Pigen nikkede ihærdigt uden at fjerne blikket fra sit næsten færdige arbejde, "mhmm. Do you want it when I'm finished?"
Han smilede lidt bredere, "that's sweet but I think it's too small for me." Det fik pigen til at se op. Stirre lidt på Reign, inden hun nikkede igen, "yeah, your head is too big." De ligefremme ord fik et lavt grin til at forlade mennesket. Det var rigtigt, hvad man sagde - sandheden skulle man høre fra fulde og børn. Forskellen på de to var bare, at det var langt nemmere at blive vred på en fuld person end på et barn. De kunne næsten sige, hvad de ville, og slippe afsted med det. Reign var godt nok selv sluppet afsted med meget, da han havde været barn.

Storesøsteren, der hjalp til med maden, skævede hele tiden hen mod gæsterne og vaskede så sine hænder, inden hun trådte hen mod spisebordet. "So - it's time for your story," armene røg over kors, og det var tydeligt, mistænksomheden ikke havde forladt hende helt endnu, "why were you sleeping in a boat on a beach?"
Reign så hen på hende og takkede sig selv for at have brugt lidt af tiden på badeværelset på at finde på en dækhistorie, de kunne bruge, når der blev spurgt ind til deres ankomst. Ikke en særlig god eller interessant historie, men det var pointen - disse mennesker behøvede ikke få at vide, at der fandtes piratskibe med grusomme dæmoner og vampyrer og draconianere på. Han ville slette det fra sine egne tanker, hvis han havde muligheden.
"We're from Doomsville, the both of us, and we travelled all the way to Bloodrage Village. I needed some peace and quiet to write my book and Razor, he- he just kinda tagged along," Reign skævede kort mod drengen og fortsatte så roligt, "we got ourselves a boat, decided to catch a fish or two, just enjoy the ocean, but the stream caught us and we ended on up on an unknown island. The boat went off and, honestly, we thought we were done for but luckily another boat appeared - a big one, a whaleboat - so we tried our luck with it. And that's how we ended- well, here."
Pigen lagde hovedet lidt på skrå men i stedet for skepsis, så hun nysgerrig ud, "the whaleboat just appeared out of nowhere?"
Reign nikkede og foldede sine hænder, "some ship must've dropped it by accident. We were extremely lucky."

Reign virkede ikke yderligere opsat på noget som helst - hvilket kun fik knuden i Razors mave til at vokse yderligere. Han rettede blikket Reign da han trådte ind i køkkenet. Dog rettede han blikket mod den lille pige kort efter og fulgte lidt med i hvad hun havde gang i i stedet.
" I promise you - it tastes just as good as it smells. " Sagde den ældre dame med et smil og blikket rettet mod Reign før hun fandt sin opmærksomhed rettet tilbage mod maden få sekunder efter. Selvtillid i sin madlavning var vel meget godt - så turde man måske lidt mere rent faktisk spise det.
Razor var mest bare stille - han sad og lyttede til de samtaler der nu lige blev vekslet mellem folk. Dog var hans blik mest rettet mod den lille pige - hendes hænder der famlede omkring blomsterne. Til sidst så han dog mod Reign - han kunne ikke lade være. Det var desuden en rimelig god løgn historie Reign formåede at komme op med. Meget bedre end hvad Razor ville have sagt. Han havde nok.. Brugt alt for mange dele af den sandhed der lå og det ville i sidste ende faktisk bare lyde som en løgn. Han havde desuden allerede været for tæt på at skabe en mistro til dem fra starten hvor det med den bog der var blevet en underlig forklaring. Reign huskede det dog og det fik det nu til at virke mere troværdigt. Han vippede kort lidt med sin ene fod før han så bare skævede lidt mod storesøsteren før hans blik røg hen på den ældre kvinde der begyndte at sætte maden på bordet. Hun lyttede tydeligt også til hvad Reign fortalte - men valgte ikke at afbryde med spørgsmål før hendes barnebarn nu havde fået stillet dem hun ønskede.

- I stedet stillede hun en kande på bordet med ordene " Homemade applejuice. " Før hun trådte hen efter det brød hun havde skåret i skæver. Det blev stillet i en kurv på bordet før hun selv tog plads.
" There you go - eat as much as you like. " Sagde hun med et smil og lod gæsterne tage mad først. " Homemade raisin bread and chicken curry. " Sagde hun kort efter og nikkede kort lidt.
Razor lod blikket hvile et øjeblik mod maden før han så bare skævede en smule mod Reign, men så lidt rundt på de andre. Han snuppede så bare skeen i den skål den sammenkogte ret var blevet stillet i. Noget kyllige ret - det havde en lidt stærk duft men ærlig talt så var Razor lige glad - han var så sulten det halve kunne være nok. Han frygtede dog lidt for at mad ikke ville nok. Han sad ved et bord omringet af mennesker, alle med puls der i sidste ende var meget mere fristerende end den mad der var blevet serveret. Ikke fordi det ikke så lækkert ud - men Razor var Razor og blod var altid at foretrække. Medmindre selvfølgelig råt kød var på menuen - det kunne lidt lettere overvinde blodtørsten. Han snuppede så bare en skive brød som han startede med at brække i mindre stykker, typisk måde at spise på - men det var nu mest for at kunne undgå så mange rosiner som muligt.
" Bloodrage is far from Doomsville - how come that was your destination? " Spurgte hun først kort men rykkede sig så bare kort lidt på sin stol før en ny sætning meldte sig. " It a shame with your book - how was it coming along? Are you planning on starting over when you get back home? " Spurgte damen så lidt efter og rettede blikket mod Reign. Hun begyndte selv at tage mad da hun var sikker på at alle andre havde taget.

"Wauw..." mumlede storesøsteren blot og fik selv sat sig til rette ved bordet. I et øjeblik var Reign i tvivl om, hvorvidt hun troede på det eller ej, men så længe der ikke blev stillet flere spørgsmål, skulle det nok gå.
Han så lidt på den indbydende udseendet mad, der blev stillet foran sig, og sendte et taknemmeligt smil til bedstemoren, "thank you, it really looks great." Hvor mange gange havde han takket efterhånden? Mange men slet ikke nok endnu. Venligheden i dette hus var overvældende. Mad, varme, bad - hvis ikke det havde stået så skidt til med dem, havde Reign slet ikke kunne tage imod alt det.
Han hældte mad over på sin tallerken. Følte sig en anelse grådig over den store portion, men han var ovenud sulten og vidste ikke, hvornår det næste måltid ville finde sted, så høfligheden måtte lægges på hylden et øjeblik. Fyldte også sit glas med juice og sendte derefter kanden videre rundt. Det føltes mærkeligt at sidde der som en helt familie. Når han endelig spiste med sine forældre, var det kun de tre og havde altid været det. Ingen børn, ingen ældre, bare dem. Kærester havde heller ikke været noget, Reign havde hevet med hjem og vist frem.

Han begyndte at spise og så hen på damen med med munden stoppet med karry, da hun gav sig til at stille spørgsmål. "We met a dwarf and just kind of went with wherever she was going. We had no real goal actually, just needed to get away for a bit," svarede Reign sandfærdigt men måtte desværre lyve igen af det næste spørgsmål. Brød sig ikke om at lyve overfor en, der ikke viste andet end gavmild- og godhed, men var lidt tvunget til det, "it's not that bad, I was only halfway. And it wasn't really that good so maybe it's for the best to just start all over when I get back home." Han smilede mildt og drejede blikket, da søsterens stemme lød igen, og hun stillede et uheldigt spørgsmål, Reign desværre ikke havde haft i sine overvejelser, "what's it about? Your book."
"Um..." mennesket skævede lidt rundt og kunne mærke det enorme pres, der pludselig var landet på hans skuldre. Det var jo derfor, han kun læste bøger og ikke selv skrev dem; fordi han slet ikke havde fantasi til sådan noget. Redningen røg dog ud af ham, uden han helt selv vidste, hvor det ville ende, "well, it's about a human and a hybrid - half demon, half shapeshifter - falling in love. About how they're both struggling really hard to understand each others way of living. They're fighting a lot and everything just seems really shitty but they can't seem to leave each other." Reign blev helt overrasket over sig selv - over hvor dybt han gik ind i denne såkaldte fiktive historie.
"That's so sad," lød det ovre fra søsterens stol, der oprigtigt så rørt ud, "how does it end?" Han så på hende, skævede lidt over mod Razor og fortsatte så bare med spisningen, "I haven't decided yet." Hvis han selv kunne skrive en slutning på sin historie, ville det hele være så meget lettere. Det ville ende lykkeligt, og alle ville være glade. Razor ville stoppe med at slå folk ihjel, Reign ville lade være med hele tiden at være jaloux, og de ville ikke konstant skændes om alt og ingenting. Men de var to forfattere til denne historie, og Razor var ikke særlig samarbejdsvillig.
"Is the human a princess...?" spurgte Cindy henne fra enden af bordet med et par store, håbefulde øjne mod Reign, der bare smilede hen til hende og nikkede, "yeah, she's a princess." Ordene fik pigen til at smile og tygge videre på sit stykke rosinbrød.

Razor lod blikket glide lidt rundt på folk men sad ellers bare og spiste - det smagte faktisk ude mærket. På trods af rosiner. Han gik måske også bevidst efter at spise kyllingen fra karry retten. Han vippede kort lidt med sin ene fod og lyttede til hvad de snakkede om.
Den ældre dame nikkede til hvad Reign fortalte mens hun selv spiste videre af sin mad. Hun synes det var spændende - det var tydeligt at se på hendes udtryk. Det var måske ikke sådanne fortæller alle der trådte ind i deres hjem havde med sig. Det var næsten som at leve ved siden af sig selv at sidde her med opfundne historier. Razor var meget ærlig anlagt så det at skulle skabe historier på denne måde var underligt - men han forstod godt hvorfor det nærmest var nødvendigt. Sandheden ville skabe problemer og det var ikke hvad de havde brug for flere af lige nu. Desuden kunne familien her sagtens klare en løgn - hellere det end at tabe venligheden. Hvor meget kvalme den så i længden egentlig gav Razor. Han lænede sig lidt tilbage på sin stol mens han tyggede af munden.
Hans blik landede på Reign som han fortalte om handlingen på hans bog. Razor kunne ikke helt lade være med at smile lidt skævt. Selvom det i sidste ende var ret trist - som storesøsteren også havde sagt.

" A true princess indeed.. " mumlede Razor så bare lidt før han kort overvejede det lidt. Han bed sig kort lidt i læben før hans blik flakkede lidt fra den ene til den anden. Det var ulideligt. Både lyden og duften. Selvom han sad og spiste var det nærmest som en lokkende rytme - melodi. Der var øjeblikke hvor det ikke bare var let som en leg at være en stærk og blodtørstig dæmon. Tidspunkter hvor man måtte kæmpe imod for ikke at ødelægge alting.
" I'll be right back.." Sagde han så bare hurtigt lige inden den ældre dame skulle til at sige noget til det Reign havde fortalt. Hun rettede blikket efter Razor som han rejste sig fra sin stol.
" Are you okay dear? " Spurgte hun så kort.
" I'm fine.. Just need a moment.. " Han trådte så bare ud af rummet og ud hvor han tidligere havde observeret udgangen til den lille have ude bagved. Han havde brug for luft - lige nu. Så han trådte udenfor og lukkede døren bag sig - ikke at det hjalp lige med det samme med frisk luft. Men lidt. Desuden var haven flot - lyde fra naboer kunne høres og slog fokusset lidt i andre retninger.
Den ældre dame rettede blikket mod Reign igen og sendte ham et smil. " You should definitely finish that book - I'm sure it would something people would read and fall in love with. " Sagde hun så. " It sounds like a complicated love story - which tend to be what people relate to the most. " Tilføjede hun kort efter. Hun skænkede lidt mere æblejuice til de tomme glas før hun nikkede mod gryden med mad. " Eat - If your travels continue you have to give your body something to work with. I would offer you to stay, but we only have one ekstra room and I'm not sure if my daughter and her husband will return tonight. " Sagde hun så kort efter og lod blikket hvile lidt mod Reign.

Reign løftede blikket fra sin mad og op på Razor, da han valgte at forlade dem. Havde på fornemmelsen hvorfor; Razor var trods alt vant til at spise andet end bare brød og kylling. Måske burde han være mere bekymret, end han egentlig var, men det var så længe siden, halvdæmonen for alvor var gået amok i et af sine blodrus, så tanken virkede så langt væk. Hvis han gjorde det, var de til gengæld... han havde slet ikke lyst til at tænke på det. Bedstemoren, de to søskende - hvis han lagde så meget som en finger på dem, ville han slet ikke ane, hvad han ville gøre af sig selv eller af noget som helst.
Men for nu valgte Reign at stole på Razor. Bare det at lade ham gå ud alene i en by fyldt med mennesker var risikabelt, men han måtte være stærk og holde fast i, at drengen kunne styre sig selv lidt endnu.

Opmærksomheden blev vendt mod den ældre dame, der gav sig til at diskutere bogen igen. Reign smilede af hendes ord, "yeah, you might be right." Det var sandt. Nogle gange følte han sig helt alene i verden med alle sine frustrationer omkring den dreng, som han følte, han aldrig nogensinde rigtigt kunne få, men der fandtes så mane derude med præcist de samme problemer. Værre problemer. Tatia var et eksempel med sin mand, hvis liv hun frygtede for hver dag, og så var der lige en sindssyg ekskæreste oveni. Hun måtte have det hårdt. Hårdere end Reign. Måske skulle han øve sig i at droppe alt det piberi og huske på, at han ikke havde det så slemt endda.
"Noooo, nana! They can have my bed," protesterede Cindy med et ulykkeligt blik i øjnene. "They can sleep on the couch," foreslog storesøsteren derefter og vendte blikket mod Reign, "or at my boyfriend's place. I'm sure he wouldn't mind."
Mennesket så lidt rundt men rystede så hurtigt på hovedet, "no, no, really, we'll be fine. You've already been way too kind. If we could just rest up for a bit more time we'll definitely find a good place to crash. You don't have to worry at all." Dér var det. Det var sådan, Reign stræbede efter at blive en dag. Et godt menneske hele vejen igennem. Lige nu havde han hjertet på det rette sted og forsøgte da også alt, han kunne for at være god, men det gik så ofte galt. Især her på det seneste.

Reign følte sig dejlig mæt efter at have tømt sin tallerken og lænede sig tilbage i stolen med et veltilfredst suk, "that was so tasty, thank you so much for letting us eat with you guys."
Storesøsteren rodede lidt med sin gaffel i den sidste klat mad, der lå tilbage, som hun vist ikke havde tænkt sig at spise. Så hen på Reign, "how are you gonna get home? It's a long way to Doomsville." Reign var ikke meget for bare at springe ud i ting og opføre sig spontant, men i dette tilfælde havde han ikke meget valg, og forsøgte egentlig bare at lade være med at tænke på alt det, der kunne gå galt. "We'll figure something out eventually," svarede han med et lille træk på skulderen og et nik, der mest var ment til ham selv.

Et mindre grin kom fra den ældre dame som forslag væltede på bordet. I sidste ende var der vidst en del muligheder og det at sende dem afsted var tydeligt heller ikke hvad hun som så foretrak. Men at holde folk hen på en rejse var jo heller ikke nødvendigt. Så længe hun var sikker på de var okay - hvilket det allerede virkede til, noget mere end det øjeblik de havde slået øjnene op på båden. Rent tøj og et bad - mad inden bors. Det havde gjort en del.
" You can stay if you want - we can probably figure something out. But ofcourse if you need to continue your travel, that is fine too. " Sagde hun så bare og sendte Reign it smil.
" And if you ever come to Humvita again, remember that you can always 'crash' here. " Sagde hun så lidt. Gæstfri kunne man hvert fald godt kalde hende. Det måtte være noget byen her gjorde ved en, at man så det gode i folk og på den måde havde en meget mere venlig tilgang til tingene.
" I am glad you liked it.. " Damen rejste sig fra sin stol da det vidst virkede til at alle efterhånden var færdige med at spise. " I will just clean up - and then in a short while dessert and tea? " Han så kort spørgende på folk før hun så ellers begyndte at tage af bordet. Hun lod blikket hvile mod Reign et øjeblik mens hun samlede tallerknerne sammen.
" He's a quiet one - your friend? Is he okay? " Spurgte hun så og rettede sig op for at gå hen til køkkenet bordet med stablen af tallerkner. Resterne af maden kom i nogle andre skåle så de kunne gemmes til senere hvis nogle blev sultne eller hvis nu datteren og hendes mand ville vende hjem.
" Cindy - Can you help me with this? " Spurgte hun så og viftede lidt med et viskestykke så pigen kunne tørre af når tingene var blevet vasket op.

Razor sad på en sten i haven alt for længe - synes han hvert fald selv. Engang imellem tog han sig selv i at skæve mod de høns der trissede omkring og hakkede i jorden. Han bed sig kort lidt i spidsen af tungen før han lukkede øjnene. Det var da utroligt - men kunne ingen steder være. Til sidst endte han dog med at rejse sig og gå tilbage mod døren der førte ind i huset igen. Egentlig havde han ikke noget imod stedet, men han havde vidst ødelagt det lidt ved at afvise Reign - så stemningen blev bare automatisk underlig. Desuden var det bare underligt i det hele taget - så uvant. Han trådte indenfor igen og lod kort blikket glide over et maleri der hang på væggen før han så bare gik tilbage til køkkenet, han fulgte lidt folk med blikket som der blev ryddet op. Han bed sig kort lidt i læben men endte så bare med at rette blikket lidt mod Reign - betragte ham lidt fra hvor han stod. Han lod hænderne glide lidt ned i sine lommer. Så det var sådan et liv som dette Razor ville frarøve mennesket at få? Yea - med den plan Razor havde om ikke at lade Reign smutte sin vej, så var det vel egentlig lidt det han gjorde. Og han havde det ikke engang skidt med det.

Damens bekymring fik det en smule frem i Reign også, der ellers ikke havde skænket Razor mange tanker, nu han havde fået både sovet og spist. Han nikkede bare lidt af hendes spørgsmål, "yeah, he's fine. I think he's just tired. 'Tis been a long journey," og skævede mod døren, Razor havde fundet ud af, mens Cindy skyndte sig forbi bag hans stol for at hjælpe til.
Men Razor var tilbage i køkkenet, før nogen anede det, så der var ingen grund til panik eller bekymringer.

Reign rejste sig op med en rømmen og fandt med få skridt hen til damen. Havde egentlig tænkt sig at gå hen til drengen, men hun virkede som et bedre valg. Tog over for den lille pige, der i stedet tog imod de tørre ting og satte dem på plads. "I'm thinking of going out for a bit, explore the city. Would it be too much to ask if Razor could stay here and rest in the meantime? It won't be long, I promise," spurgte han forsigtigt og forsøgte at lyde så underdanig med et hint a tiggende som muligt. Ikke at det var en stor tjeneste, efter alt det de allerede havde gjort, men hvis man vidste det, som Reign gjorde - at han bad dem om at huse en koldblodig halvdæmon, der havde skåret halsen over på hundrede - virkede det alligevel som noget af en forespørgsmål. Han så lidt ned på den tallerken, han var ved at tørre, "the truth is, I've been wanting to move here my whole life and I would really like to go look around, you know... just to get a feeling of what it's like to live here."
Godt nok skulle han ud senere, når de skulle finde sig et sted at sove, en måde at komme hjem på samt forsyninger til turen, men lige nu ville han bare gerne ud og kigge og opleve. Indånde byens duft. Og det gjorde han bedst, når han ikke hele tiden skulle have i baghovedet, at han var langt fra sit hjem og generelt bare virkelig på skideren.

Razors blik fulgte med i hvad de lavede mens lysten til at gå udenfor igen langsomt vendte tilbage. Han havde ikke brug for at hvile sig mere - han havde brug for blod, det var kilden til hans energi. Tidspunkter som dette gik det virkelig op for ham. Og så havde han brug for Reign. Men det skib var vidst sejlet. Han bed sig kort lidt i læben før han så bare skævede lidt hen mod bordet hvor de havde spist, men så mod sine hænder. Dog med et øre rettet mod deres samtale.
" Ofcourse he can stay. The man down at the bakery has a map over the city if you need one. Just tell him I sent you. " Sagde hun så kort efter. " Not that it is difficult to follow the signs but, it is easier if you're looking for something special. " Tilføjede hun så kort efter mens hendes hænder fortsatte med opvasken. Hun rettede så kort blikket mod Razor der stadig stod i døren og lignede en der nærmest vred sin hjerne i tanker.
" The guest room is the first door from the entrence. " Sagde hun med et smil om læben.
Razor så op fra sin trance. " I don't rea.. " Hans blik flakkede kort lidt fra damen til Reign også tilbage igen. " .. Thanks.." Sagde han så bare kort i stedet og rettede sig lidt op. Han blev dog stående lidt, før han så endelig vendte rundt og trådte lidt ned af gangen mod værelset.

" So you have never been in Humvita but dream about living here? " Spurgte hun så Reign og fik vasket det sidste op. Der gik ikke mange sekunder før hun selv havde et viskestykke mellem hænderne og hjalp med at få tørret det sidste af.
" I understand why - it is an amazing place. Safe. I move here from Sunfury City with my family when I was a child. They wanted peace and quiet. So if that is what you are looking for - this is a wonderful place. I have and still do live a happy life. I am making sure my family is safe. Even though - My son traveled around outside of Humvita for a while. He was an adventurerous young man, couldn't keep him inside the walls for long. He told many stories about the world - about all the things he experienced and people he met. " Damen lod blikket glide lidt fokusere et øjeblik på den tallerken hun var ved at tørre af. Før hun rettede blikket mod Reign og sendte ham et smil. " If you're planning on starting a family - this is the place - you can always go out and travel. But at least you know that your home is safe and the people you leave behind is safe. " Tilføjede hun så lidt.
" Now go explore - I'll make sure your friend gets some rest. If you get lost on your way back - look for the spire on the church. It's just around the corner. " Informerede hun så kort efter Reign før hun fik stillet de sidste ting på plads.

Razor var aldrig rigtig nået ind i værelset. Han stod mere bare på gangen og ventede på Reign. Han blev nødt til at snakke med ham. Stemningen gjorde ondt og ærlig talt var han en smule bange for at mennesket bare ville smutte sin vej. Ikke at han egentlig troede det var noget han kunne finde på - men de var trods alt hvor Reign altid havde drømt om at være. Hvorfor skulle han ikke på et øjeblik kunne finde på at skifte hans liv ud med det nu?
Han rettede blikket lidt mod køkkenet og trådte tilbage til døren før han lod blikket hvile lidt mod Reign. " Reign can I talk to you? " Spurgte han så bare lidt og bed sig kort lidt i inderlæben.

"Thank you! Thank you..." skyndte Reign sig at sige, da forespørgselen blev taget imod med åbne arme uden så meget som et løftet øjenbryn. For første gang på hele denne tur følte han sig for alvor i sikkerhed og tilpas. Passet på af nogle mennesker, der kun ville ham det godt. Det var som at være hjemme igen i Firewood, hvor hans forældre nussede om ham, som var han et lille barn. Eller i Doomsville med Lori, hvis godhed og rare væsen altid kunne få Reign til at smile helt op til ørerne.
"Yep. Since I was a kid," svarede mennesket og trådte lidt til siden for at kunne se ud af et af vinduerne. Hegnet tog godt nok noget af udsigten, men bygningerne tårnede op og gav ham alligevel masser at kigge på. Det var så flot det hele - han kunne blive og undersøge byen for evigt. Kom forhåbentligt til det en dag.
Den gamle dames ord fik kun det hele til at virke endnu mere magisk, og Reigns tanker bevægede sig steder hen i fantasien, hvor de ikke havde været i alt, alt for lang tid. Et sted i Humvita, bare et lille, hyggeligt ét, med mand og job og børn. Det ville aldrig kunne blive hans egne børn, men det var okay, det havde han accepteret for lang tid siden. Men at kunne opdrage helt små væsener og sørge for, de blev de bedste og mest godsindede mennesker, verden havde set - det var drømmen.

"I will," mumlede han og var tydeligvist endt i sin egen lille drømmeverden, stadig med blikket placeret mod vinduet. Først da en ny stemme lød - Razors stemme - røg han ud af sin trance og vendte sig. Lyset forsvandt fra menneskets øjne, og han gjorde sig allerede mentalt klar til den samtale, der snart skulle foregå.
"Yes," Reign sendte damen og pigen et hurtigt smil, inden han gik hen til Razor, lagde hånden på hans ryg og fik bevæget sig hen mod gæsteværelset. Gik dog ikke ind men vendte sig bare om mod drengen ved dørindgangen og lagde armene over kors.
"I already know what you're gonna say but I really think you could do me this one tiny favor of just staying here while I take a look into the city. I haven't asked you for much, I didn't even wanna go on this trip but did it anyway because I didn't wanted you to be upset," begyndte Reign uden at give Razor en chance for at bryde ind. Stoppede kun kort for at trække lidt luft ind, "I've been patient with you, I've been nice, I've been trying the very best that I could to make you happy - so if you could just, please, go in there and stay there until I come back I would very much appretiate it." Han så ned på Razor med et gennemborende og afvntende blik og kunne ikke gøre andet end at håbe på, at drengen ville forstå.

Damen forsvandt hurtigt til noget andet praktisk arbejde og lod de to gæster snakke i fred. Også selvom de forvandt ned på gæsteværelset.
Razor lod blikket hvile mod Reign og gik selvfølgelig med ned af gangen og ind på værelset. Han vendte sig mod Reign og skulle lige til at sige noget da mennesket kom ham i forkøbet. Og sagde alt det Razor ikke havde planer om at sige, hvert fald ikke til at begynde med. Det at brokke sig over den manglende invitation til at gå med rundt i byen var helt klart på listen over ting han gerne ville sige - men det var ikke kun det. I stedet måtte han lytte på Reign - der kom med en talestrøm der fik knuden i Razors mave til at vokse. Han bed kort tænderne lidt sammen og rynkede panden en smule.
Han pillede kort lidt ved sine fingre og lod Reign tale færdig - helt færdig. Han havde alligevel ikke så meget at sige. Ikke medmindre han ville starte en diskussion. Hvilket han ikke havde lyst til. Det hele vred sig i forvejen rundt inden i ham og gjorde det svært at være til i de omgivelser han lige pt følte sig meget fanget i.

Han sank kort lidt en klump der havde formet sig i hans hals før han så bare nikkede nogle gange. " Okay.." Sagde han så bare kort og trådte et par skridt tilbage længere ind i rummet, som han kort skævede lidt rundt i. Han følte sig ærlig talt trådt på. Men forsøgte ikke at give alt for meget udtryk for hvor berørt han i virkeligheden var af Reigns mindre tale - opførsel. Alting. Ikke at det gik voldsomt godt. Skuespillet var efterhånden svært at opretholde - hvis det overhovedet havde været let på noget tidspunkt.
" I guess.. " Han bed sig kort lidt i læben men lod sig så dumpe ned på den seng der stod placeret tæt ved den ene væg. Han lod blikket falde på Reign før han så bare trak lidt på den ene skulder.
" I guess I'll just stay here then.. " Sagde han så bare kort og formåede endelig at få skubbet de sårerede følelser lidt på afstand. Måske havde Reign ikke direkte bedt Razor om meget, men der var stadig ting Razor vidste at mennesket forventede. Razor havde holdt sig selv så meget i en lille boks på hele rejsen at det gjorde helt ondt. Selv tilbage da de mødte den gnavne dværg havde han holdt sig i skindet for ikke bare at flå hendes ansigt af når hun kom med grumme kommentarer. Måske det for mennesket var en selvfølge at sådanne ting gjorde man ikke. Men Razor var ikke som Reign og havde en anden måde at leve på. Ikke at angribe den ene efter den anden på piratskibet - og nu.. Han havde ikke splittet familien her i tusind små stykker. Igen fordi han ikke ønskede at smadre alting mellem ham og Reign. Alligevel var en samtale for meget at forlange lige pludselig?

Han lod kort sit blik falde ned mod sine fingre som pillede lidt ved et sår på hans håndled. Han rynkede kort panden lidt før han så bare rystede lidt på hovedet. Han måtte tage sig sammen. Det var ikke Reigns skyld at Razor havde mistet evnen til at tale sin egen sag for en stund. Han skævede lidt mod Reign et øjeblik efter.
" Well... Have a - nice trip?.. " Sagde han så bare lidt - var det ikke sådan noget man normalt sagde til folk der gik en tur? Sikkert. Det gjorde han hvert fald nu. Så kunne han finde ud af hvad i alverden han skulle gøre af sin eksistens i et lille værelse indtil Reign kom tilbage. Det var risikabelt selv at gå ud.

Reign vidste ærlig talt ikke hvilket svar, han forventede. Måske noget irritation, noget frækhed, et par fornærmelser hist og her, men ikke den underlige stilhed, han fik. Nogle ord kom der, men der var ikke mange af dem, og dem, der var, var ubetydelige.
Han havde ikke kunnet holde sig fra at rulle lidt på øjnene, mens Razor havde haft ryggen til. Det var da umuligt at stille ham tilfreds. Eller, nej, det var det jo i teorien ikke. Reign vidste lige, hvad han skulle gøre for at gøre ham tilfreds. Fortælle Razor at han fandt Humvita kedelig og meget hellere ville tilbage i Doomsville, bare de to, så hurtigt som muligt. Eventuelt finde ham en uskyldig sjæl, han kunne partere og fylde i sig. Lade som om han ikke var blevet fornærmet af den kølige og ubegrundede afvisning og få det hele til at virke som om, at Razor havde hundrede procent ret til at reagere, som han gjorde.
Men sådan var Reign ikke, det gik imod hele hans væsen. Han elskede byen og ville ikke stå og lyve ind i drengens ansigt. Han ville se den, han ville drømme, og han ville gerne have lov til at være alene imens. Var det for meget forlangt?
Han blev ved med at vente på, at halvdæmonen havde snakket færdig, selv da han faktisk var færdig. Opgav til sidst at få flere ord ud af ham og svarede med et simpelt, "thanks," og kæmpede for at holde et fnys tilbage, da han fandt ud i entréen igen. Støvlerne kom på - de var stadig våde nede i og så latterlige ud med resten af tøjet, men det var okay. Jo mere de blev brugt, jo hurtigere tørrede de - og Reign kaldte, "I'm leaving now. I'll be back soon," og smuttede derefter ud af døren og ud i byen.

Humvita reddede med tophastighed det dårlige humør. Der var så meget at se, og selv de helt små detaljer, andre folk måske ville finde ligegyldige, fandt Reign helt fantastiske. Han havde været henne hos bageren, som den gamle dame havde foreslået, og fået fat i et kort, der for alvor viste alle de ting, denne by indeholdte. Han gik fra destination til destination og blev ikke en eneste gang skuffet. Så et par minutter af et teaterstykke, der var blevet sat op i centrum, vadede ind på en bar for at føle lidt af stemningen, inden han blev budt på en drink af et par fyre, der samtidig gav sig tid til en god snak, og tog endda et kig på bordellet, mest for at se om det var anderledes end i andre byer - og ganske rigtigt virkede det her en anelse mere anstændigt, trods "varerne" var de samme.
Da Reign endelig tvang sig selv tilbage, var der gået længe, meget længere end det havde været meningen. Ved hjælp af kortet og kirkens spir var det let at finde huset igen og med et sidste kig tilbage på byen og alle dens beboere bankede Reign på døren for at blive lukket indenfor igen.

Det tog ikke mange øjeblikke efter at døren var blevet lukket bag Reign, at Razor begyndte at blive rastløs. Rastløs i kroppen og rastløs i hovedet. Var der nogle der kunne få Razor til at tænke over tingene var det så sandelig Reign. Hver lille detalje blev overvejet og skubbe væk. Han forsøgte ikke at skabe mulige grunde til hvad der helt præcis var det hele bundede i. Sikkert fordi han i sidste ende godt vidste det. Hans humør - hvis det i virkeligheden kom ned til det, så var der en lang tur forude for han følte sig ærlig talt som en stofmisbruger på afvænning. Blodet var en afhængighed - men også et af hans basale behov. Man kunne trods alt ikke pille dæmonen helt ud af ham.
Han havde sidde og kigget ud af vinduet et øjeblik, måske en times tid - fuldt med i hvad der foregik. Studeret mennesker. Det var nok først da lyden af gade musikanter holdt op og slog ham ud af sin trance, at han endelig flyttede sig fra skrivebordet og dumpede sig selv ned i sengen, han trak dynen hen over sig og vendte ansigtet mod væggen. Kampede mod sine egne tanker og det inderlige savn til Reign - også selvom han vidste at han kom tilbage, men hvornår? Og ville han egentlig rigtig være tilbage. De havde været i samme rum, men ikke helt på samme side af den historie de begge var en del af. Han bed kort tænderne lidt sammen og trak benene op til sig. Sammen med dynen er blev trukket op over hans hoved. Han lukkede kort efter bare øjnene og inden han vidste af det var han trukket ind i søvnen endnu engang - ikke en nær så rar søvn som når Reign lå ved ham. Det var som om hans underbevidsthed vidste præcis hvornår der skulle sendes modbydelige billeder gennem hans hoved.

Han sav længe - bemærkede ikke engang da der blev stillet en bakke med vand og det brownie der var blevet talt om tidligere på skrivebordet. Han vidste ikke om Reign var kommet tilbage eller ej. Men kunne kun håbe at mennesket havde set og hvad han ville og hundrede procent havde ændret sin mening om stedet. Han tvivlede, men et lille håb var der stadig.
Den ældre dame trådte ned af gangen til hoveddøren. Hun åbnede uden en tøven og sendte Reign et smil som han stod der.
" You are back. " Sagde hun så med et smil og trådte til siden så han kunne komme indenfor. " How is your dream holding up? " Spurgte hun så - nu hvor han havde set en del af byen kunne det jo sagtens være det havde ændret sig - eller om det kun var blevet endnu mere noget han ville.
" I just made tea. You can join us if you want. My daughter and her husband just got back. " Sagde hun så lidt spørgende med blikket rettet mod Reign. " I think your friend is still sleeping. " Tilføjede hun kort efter og skævede lidt mod den lukkede dør indtil gæsteværelset. Hun trådte dog bare tilbage mod køkkenet kort efter. Resten af selskabet var samlet i stuen som var på den anden side af en åbning fra køkkenet tæt ved hvor de havde siddet og spist tidligere.

Reign kunne godt vænne sig til at blive budt velkommen tilbage med sådan et varmt smil. Når han kom hjem fra arbejde, sov Lori som regel stadigvæk, så der var ingen smil - kun øffen og grynten fra Django, der forsøgte at vise sin glæde på sin egen mærkværdige måde.
"Better than ever," svarede han lystigt og trådte indenfor. Støvlerne var næsten tørre nu og efterhånden til at have på, så det var rart. Men vist også en opfordring til, det var ved at være farvel-tid. De kunne trods alt ikke blive for evigt. Heldigvis var vejret udenfor helt fantastisk - en perfekt sommerdag - hvilket gjorde det lettere at forlade husets varme og bevæge sig ud, når det kom til det.
Reign havde egentlig besluttet sig for at tage afsted så hurtigt som muligt, nu han havde været ude en del længere, end det havde været meningen, og bare efterladt Razor hos dem, men det ændrede sig, da han hørte beskeden om flere mennesker. Det var næsten skræmmende, hvordan han allerede følte sig afhængig af disse Humvita-beboere, at møde flere af dem, få flere bekendtskaber, tale med dem, blive en del af deres sammenhold og fællesskab. Han ville have mere.
Så I stedet for at sige farvel og tak sluttede Reign sig til dem i stuen og holdte en samtale kørende, endnu engang i længere tid, end det var meningen. Måtte lyve igen overfor de nyankomne forældre, da de også ville høre historien om, hvordan de var endt på stranden, men ellers var det mest hyggesnak, der blev udvekslet. Det var rart med nogle meningsløse samtaler engang imellem, og det hele ikke kun skulle handle om, hvordan man kunne stikke af fra uhyggelige monstre, eller hvordan man kunne gemme bevismaterialer væk, når endnu en stakkel var endt midt i ens eget trommerom.

Men da Reign var ved at have fået stillet sine lyster, trak han sig tilbage fra drømmescenariet og takkede en sidste gang, inden han meldte sin afsked. Det havde været hyggeligt, men hvis han ikke fik tvunget sig selv væk nu, ville han ende med at sidde fast for evigt.
Mennesket fandt ind på gæsteværelset for blot at finde en klump tildækket af stof på sengen. Der var den igen, tænke Reign ved sig selv, og sukkede lavt ud. Teenageren i Razor - den typiske 'jeg er vred og gemmer mig under dynen' manøvre. Men i det mindste havde drengen fået sovet godt igennem, det var det vigtigste.
"Razor," hviskede han på vej derhen og skævede mod brownie'en på natbordet, inden han satte sig på hug ved siden af sengen. Lagde hånden et sted på tæppet uden helt at vide, hvor den ville lande på Razor, og fortsatte lavmældt, "Razor, wake up. We're leaving now. We're heading back home."

Det skete alt for sjældent at Razor faktisk havde mulighed for at sove så meget som han havde gjort. Okay han kunne have lavet andet end at sove de sidste timer - men ærlig talt var det det eneste der var fristende nok at gøre. Selvfølgelig havde han også overvejet at følge efter Reign på hans tur rundt i byen. Men hvis han blev opdaget i det ville mennesket sikkert blive endnu mere vred over hvad det var Razor lavede. Ikke engang at kunne lade ham være alene når han bad om det.
Han hørte godt Reign komme ind på værelset, men valgte bare ikke at svare til at begynde med. Hvis planen var at de skulle sove her var der ingen grund til at stå op. Så kunne han lige så godt blive liggende og Reign kunne - hvis han forhåbentlig ville, joine under det allerede varme tæppe. Det havde Razor hvert fald ikke noget imod. Det gøs nærmest igennem hans krop da Reigns hånd blev placeret på tæppet, lige omkring ved drengens hofte. Han bed sig kort lidt i læben men skubbede så bare tæppet lidt væk fra sit hoved og skævede lidt mod Reign.
Han tog kort lidt en dyb indånding men rykkede så bare kort lidt på sig. " You sure you wanna leave? " Spurgte han så lidt. Overraskende roligt. Taget i betragtning af hvor grum en følelse han havde i kroppen. Ikke længere søsyge eller anden søsyge. Slet ikke - det var.. Bekymring, frygt for ikke at nævne tristhed. Mange overskud til noget som helst. Det var en forfærdelig bølge han var blevet ramt af på et eller andet tidspunkt. Han vidste nok godt hvornår - men at fokusere på det var dumt.

Han satte sig så bare op efter at have skubbet tæppet helt af sig. Han mumlede kort noget utydeligt før han rynkede panden lidt og blandede et øjeblik to sætninger sammen i sit hoved - i tvivl om hvilken en af dem han ville sige. Han rettede dog bare blikket lidt mod Reign igen og bed kort tænderne lidt sammen.
" Can you please not be mad at me..? Or tell me what I've done that is so wrong? " Sagde han så og sank kort lidt en klump. " I don't understand.. " tilføjede han så bare kort med en stemme der knækkede på halvvejen i sætningen. Han rynkede kort næsen lidt før han så bare lod sin ene hånd glide lidt op i sit hår. Reign burde vel efterhånden være vandt til Razors forvirring - selv Razor var vandt til det. Men lige nu var det overvældende grusomt og Reign var den med alle svarende. Det var hvert fald hvad han ubevidst forsøgte at overbevise sig selv om. Han rejste sig så til sidst bare og lod blikket flakke lidt hen mod døren. Egentlig ville han slet ikke have svar på nogle spørgsmål. Han ville bare gerne hjem - hjem til sin egen seng og begrave sig i den. Det var blevet en god måde at løse problemerne på. Så kunne han komme ud af sin hule når han følte han havde lyst til det. Skabe et blodbad og alting ville være godt igen. Det plejede at virke. Ikke at det hele var godt - han havde stadig problemer med Tatia. Men i det mindste var han på talefod med Sean, og med Chester, og med Reign - hvert fald halvt. Han vidste stadig ikke hvor de stod med hensyn til noget som helst. Han vidste hvad han selv ønskede. Men Reign var som sædvanligt som en lukket bog.

Reign behøvede heldigvis ikke at ty til skub og råben, for Razor reagerede hurtigt på lydene og begyndte at røre på sig. Snart kom hans ansigt også til syne fra under dynen og fik et lille, "morning there," fra Reign, der ikke kunne lade være med at sende ham et lille smil. Der var intet gøre - ligegyldigt hvor meget de var oppe at toppes, kunne og havde han ikke lyst til at benægte, at Razor lignede den sødeste, lille alf, lige når han vågnede. Når han sov, og når han lige var stået op - uden tvivl de to tidspunkter, drengen så allersødest ud. Tæt på ulideligt sød.
"Of course," svarede mennesket blot til det første, der blev sagt, og fjernede hånden igen. Det var halvt om halvt en løgn, for selvfølgelig ville Reign gerne blive, men det var ikke en mulighed. Selv hvis han ikke havde en masse ting derhjemme, han ikke bare kunne efterlade sådan uden videre - Django, hans forældre, hans venner - ville han stadig ikke have så meget som en kobbermønt på lommen. Og uden penge kom man ikke langt, med mindre man ville nasse på rare menneskefolk for evigt, og det var trods alt ikke planen, "now, come on. Get ready."

Men Razor virkede ikke klar til at gå. Han havde tydeligvis opfanget Reigns utilfredshed - ikke overraskende taget i betragtning af det manglende forsøg på at skjule den - og valgte endelig at spørge ind til den, hvilket efterlod Reign i en dyb stilhed.
Hans første tanke var at sige det, som det var. Hvad fik de ud af at holde hemmeligheder og følelser inde for hinanden? Ingenting. Der var bare et lillebitte problem i sandheden; den var ikke på Reigns side, og uanset hvordan man fremlagde den, ville det lyde forfærdeligt, egoistisk og på randen til at være ulækkert. 'Jeg ville have dig, men du ville ikke have mig, og det var strengt, for jeg skal have adgang til dig, lige når jeg har lyst.' Han vidste godt, det var selvisk ud over al forstand, men det var sådan, han havde det. Razor var ikke hans ting, hans legetøj, og allermindst af alt; hans slave. Men det var jo altid det, der havde været så smukt ved deres forhold - at Razor var underdanig for Reign, der havde muligheden for at gøre, hvad han ville med ham, hvornår det skulle være. Men ikke misbrugte det. Aldrig. Fordi drengen var ikke hans slave men hans ven.

Mennesket rejste sig selv op efter et lavmældt suk, "you didn't do anything. I think maybe," var stille lidt og skævede hen mod et maleri af en lille hytte placeret ved siden af et koloenormt bjerg med sne på toppen, "I'm just not used to travelling like this and- and I don't think I'm very good at this 'just do it, don't think' kind of lifestyle. It makes my head spin like crazy." Noget sandhed var der i det, men det var nu ikke derfor, Reign var sur. Men det lød langt bedre end den sande forklaring, så nu blev det sådan.
Han så hen på drengen, "I'm sorry I left you, I am. I just needed some time alone to clear my mind. It beats being angry all the time, right?"
Han var ikke helt sikker på, om det kom ud perfekt og ville lette drengens humør, eller om det slet ikke ville være tilfredsstillende nok og bare forvirre ham endnu mere. Reign hævede spørgende sine øjenbryn og kunne ikke gøre andet end at håbe, idet han tilføjede "I'll be nice now. I won't bother you on the way home, I swear it."

Razor stod bare lidt med et ventende blik rettet mod Reign. Det tog alt for lang tid for ham at svare. Nu hvor Razor endelig havde spurgt ville han også have et hurtigt svar. Også selvom han egentlig ikke havde lyst til at få et svar. Især ikke når det bare var det der dryssede ud over læberne på mennesket. Razor rynkede kort panden lidt før han slog blikket ned og pillede kort lidt ved sine fingre. Han forstod det ikke. Slet ikke. Måske fordi han havde håbet på et svar der gav mening. Der bekræftede et eller andet af alt det der havde fluksureret rundt i Razors hoved hele dagen.
" I don't know if it beats anything. " Mumlede han så bare lidt og kløede sig kort lidt i nakken før han endelig rettede blikket tilbage mod Reign.
" Ofcourse.. That's fine. " Sagde han lidt og nikkede kort lidt. Det var vel okay - selvfølgelig havde Reign som mange andre brug for at tænke. Det var okay - Razor havde også tænkt, alt for meget. Det var lige til at få hovedpine af.
" Don't be sorry.. It's not like I'm safe to walk around here anyway.. " Tilføjede han så bare kort efter og rynkede næsen lidt. Han skævede kort lidt rundt i rummet men trådte så bare hen til døren, efter at have taget en omvej hen og snuppet den brownie kage der lå på tallerken. Det kunne vel fint betragtes som en madpakke. Hvis det kunne forhindre ham i at angribe mennesker på deres tur til - hvor de end skulle hen nu. Så måtte det være fint. Han så kort mod Reign.

" Let's just go.. " - " I just wanna go home. " Sagde han så bare før han smuttede ud af døren. Hans blik gled kort ned af gangen mod stuen hvor der kunne høres samtale og latter. Han sagde dog ikke noget - taknemmelighed var ikke noget Razor viste ofte, ikke overfor fremmede hvert fald. Så i stedet trådte han bare de få skridt der var hen til hoveddøren og åbnede den. Han regnede selvfølgelig med at Reign fulgte med. Hans blik gled ned af gaden mens han ventede på Reign. Han anede ikke hvor langt der var til Doomsville fra Humvita - hvor lang tid det tog. Om de burde finde et sted at tilbringe natten her i stedet for at kaste sig ud i hvad der ventede bag Humvitas mure. Det var ikke fordi han var træt og havde brug for at overnatte her. Men han vidste ikke hvad Reign havde brug for. Ikke medmindre han begyndte at tale om hvad han ville have eller ej. Hvad han havde brug for - tænkte og følte. Razors blik gled mod huset de havde været i denne dag før det landede mod Reign.

" Do you know where we are going? " Spurgte han så bare og pillede kort lidt ved bunden af sin trøje. Hans blik forlod dog ikke Reigns ansigt et eneste sekund. Han bed sig kort lidt i læben mens overvejelserne sprang rundt i hans hoved endnu engang.
" Can I ask you something? " Spurgte han så bare lidt før han rynkede panden en smule. " Or I mean.. Well.. No nevermind.. " Han rystede så bare lidt på hovedet og begyndte at gå i en tilfældig retning. Håbede på det var den rigtige ellers måtte Reign jo stoppe ham.

Reign håbede på en smule mere klarhed omkring, hvorvidt hans svar var godt nok eller ej, men det var ikke helt let at finde ud af. Intet var let med Razor. Han var mystisk på sin helt egen måde, der aldrig rigtig gav mening.
I et kort sekund boblede håbet op i Reign, der troede, at drengen var på vej hen mod ham. Desværre viste det sig, han bare skulle have fat i brownie'en, og håbet forsvandt snart ned på sin plads, hvor det hørte til.
"We're going now," sagde mennesket hurtigt og smuttede efter Razor. Hans dårlige samvittighed over at lyve havde allerede besluttet sig for at at tage den lidt med ro på Razor, der vist godt kunne trænge til at komme lidt på afstand fra den konstante drama, der blussede op mellem dem. Reign havde haft en dårlig tur, en dårlig oplevelse i det hele taget, men det havde halvdæmonen også. De var begge ramt. Det var tid til bare at lade hinanden være lidt.

Reign fik atter trådt i støvlerne og skævede lidt tilbage mod døren, der førte ind til stuen, hvor de andre sad. Overvejede at sige farvel igen, men nej - de virkede til at have det hyggeligt. Ingen grund til at bryde ind. Så i stedet forlod han huset efter Razor, trissede op på siden af ham og stak hænderne i lommen for at kunne overholde sit løfte om at lade ham være.
"I guess, just... home," mumlede han ud og lod blikket glide lidt rundt for at regne ud, hvor byporten nu var henne. Det var sørgeligt at tænke på, at han skulle forlade byen allerede, men det ville være idiotisk at trække tiden ud. Razor havde det allerede stramt med alle de mennesker, og der var ingen grund til at lege med skæbnen.
Blikket vendte spørgende tilbage på drengen, der virkede til at ville sige noget men ligeså hurtigt trak sig tilbage. Reign hadede, når han gjorde det - hvis han havde noet på hjertet, skulle han jo bare sige det.
Men lige nu var ikke tidspunktet til at presse, så han lod det ligge og trak hånden op af lommen for at kunne lægge en hånd på halvdæmonens lænd og føre ham i den rigtige retning, "this way."

Før de vidste af det, endte de op foran porten. Den var lukket nu, og der var sat flere vagter på, men efter at have udspurgt en af dem, fik Reign at vide, at det kun var umuligt for uvedkommende at komme ind. Ikke ud. Så det burde ikke være et problem.
"This is it," sagde han lavt og tog en dyb indånding, inden han lod blikket lande på Razor. At skaffe sig noget mad, de kunne tage med på turen, så det ikke gik helt galt, havde egentlig været planen hele tiden. Eller bare nogle tændstikker, så de uden besvær kunne tænde et bål. Måske et tæppe af en art. Men det var der ikke tid til. Desuden havde de ikke pengene, og hvis Razor gik ud og begyndte at stjæle, ville det føre til et kæmpe skænderi. Så skidt med det. De fandt nok på noget.
Reign kæmpede for ikke at se tilbage, da han bevægede sig ud af porten. Det var svært, hjerteskærende næsten, men det lykkedes. Porten førte næsten direkte ud til en skov, som der ikke var andre muligheder end at springe ud i, hvilket mennesket gjorde. Først et skridt... og så et til...
"It's gonna be a long-ass journey on foot. Ten days at least," sagde han med blikket hvilende på Razor og lod hånden finde tilbage i lommen.

Han sagde ikke mere. Stilhed gjorde vel ingenting - for Razor var der dog ikke stille. Alt talte for, alt talte imod. Lyden af deres fodtrin, vejrtrækning - hjerteslag. Alting var som en storm i hans hoved. Hvad var det helt præcis der satte gang i det hele? Han var i tvivl - men helt sikkert følelserne for Reign han slet ikke kunne finde ud af. Det var jo ikke meningen at turen skulle skubbe dem længere fra hinanden. Faktisk havde han håbet på det modsatte - men lige nu føltes det langt fra sådan. Han skævede kort lidt mod Reigns hånd da den blev plantet mod hans lænd men rettede så bare blikket lidt frem og fulgte med hvor hen de gik. Hjem - det lød som en god plan. Det måtte nok være en af de første gange nogen sinde at Razor faktisk inderligt virkelig savnede hjem. En ting var at han faktisk havde et hjem - så de tidspunkter han havde kunne fange sig selv i sådan en følelse førhen var mere eller mindre umulig. Men han havde hjemve - ingen tvivl om det. Selvom der var så mange ting der ville kunne få det til at gå væk - Reign var en af dem. Han var efterhånden blevet en så stor del af Razor at han var en del af hvad han kaldte hjem.

Det var tydeligt at mærke på Reign at han ikke havde lyst til at forlade stedet - om han virkelig ville vise det eller ej. Kropssprog talte et sprog for sig selv, det samme gjorde vejrtrækning og den rytme hjertet valgte at slå i. Razors blik faldt på Reign da de trådte ud af byen og ud i skoven. Betragtede ham lidt før han så bare rettede blikket ind mellem træerne.
Ti dage til fods gennem skov og - hvad ellers der ventede dem. Det var vel - lige til at kunne klare? Eller også kunne de bare håbe på et nyt lift. At støde på et sted med heste man kunne snuppe. Eller - et eller andet. Ingen af dem havde evnen til at springe fra et sted til et andet med tankens kræft - flyve eller bare trylle sig rundt i verden. De måtte håbe eller bare ligge deres lid i fødderne. Razor lod kort sit blik falde ned på sine fødder før han kort overvejede det et øjeblik. Han havde rejst langt før - ingen tvivl om at de kunne klare det.
" Easy peasy.. " Sagde han så bare kort før han kort bed sig lidt i læben. Han nikkede så bare lidt før han kort rettede blikket lidt mod den brownie han stadig rendte rundt med i hånden. Han havde åbenbart ikke haft brug for at distrahere sine smagsløg på vej gennem byen. Han brækkede den så bare midt over og gloede på stykkerne et øjeblik før han vendte blikket mod Reign.

" Do you want some? " Spurgte han så bare lidt og lod hovedet glide en smule på skrå. Nu hvor han tydeligvis ikke kunne finde ud af at få sagt noget at alt det han gerne ville sige - så måtte han jo bare kaste noget andet samtale på bordet. Han kunne ikke være stille for evigt. Det lignede ham ikke. Det var sikkert også en god måde at slå tankerne ud af hovedet. Tale om noget andet - lige gyldige ting. Også selvom det sikkert i sidste ende ville være meget godt bare lige at få kastet alt ud også komme videre. " Reign.. Do you feel anything - at all.. For me? " Spurgte han så bare og lod blikket hvile mod mennesket. Forsøgte at holde den indre frygt for svaret lidt på afstand - også selvom hans blik sikkert sagde at det faktisk var en oprigtig bekymring.