I could use some time off (Razor) xxx

Det irriterede ham grænseløst at den idiotiske vampyr ikke bare kunne give en smule udtryk for hvad han mente omkring det hele. Eller i det mindste bare gå sin vej i stedet for at være passiv og træls energi i rummet. Razor vidste godt det var risikabelt at tale ned til en vampyr han i sidste ende ingen chance havde imod. Selv hvis han var i top form var vampyrer svære at slå. Medmindre de var dumme eller slet ikke fokuseret på hvad de lavede. Det skete forholdsvis ofte - men der var også mange vampyrer ude i verden som slet ikke anede hvad de var i stand til som vampyrer. Dog virkede denne vampyr til at være klar over det. Desuden var han pirat, det var som om alle på dette skib havde deres styrker og det var ikke nogle der var til at spøge med. Det havde været held i uheld at den tatoverede fyr var død.
Razor fulgte vampyren lidt med blikket som han bevægede sig rundt i rummet. Han bed kort tænderne lidt sammen før han så skævede en smule mod Reign. " I can't do that.. " mumlede han så bare lidt og rynkede næsen en smule før hans blik fandt vampyren igen.

Han rystede så bare kort lidt på hovedet. Det virkede ikke, han gik stadig ikke. Måske han bare skulle snuppe Reign og forsvinde ud herinde fra? Det var ikke specielt sikkert at være her. Han vippede kort lidt med sin ene fod mens tankerne fløj rundt i hovedet på  ham. Han måtte finde på et eller andet smart.
Det gav et sæt i ham da flasken pludselig smadrede og han nåede lige at registrere bevægelse ud af øjenkrogen før det pludselig blev meget mere alvorligt end som så. Reign blev revet ud af sengen inden Razor kunne nå at stoppe den handling. Det var sådanne tidspunkter man hadede at være hurtig og have hurtige reflekser, men stadig være den langsomme.
" You have got to be kiddin' me! " Hvæsede han i en bevægelse der ingen vegne fik ham ud over at blive fanget mere under vampyren. Han knurrede af vampyren og forsøgte kort at skubbe ham væk men endte selv i sengen med hovedet begravet mod madrassen. Det forhindrede ham ikke i at kæmpe igen. Sparke ud efter ham og komme med lyde og spydige bemærkninger som alligevel var helt uforståelige når hans mund var begravet i stof. Ikke super praktisk at bruge sin luft på at være vred.

Heldigvis fik han luft igen kort efter. Hvad der så var at foretrække vidste han ikke helt. Ingen luft eller tænder boret ned i sin hals. Han bed tænderne sammen i en irriteret men også lidt smertefuld lyd. " Let go of me! " bed han og skævede kort lidt mod madrassen, men så lidt op mod vampyren. Den knurrende lyd der forlod hans krop blev mere og mere bister. Hans forsøg på at komme væk blev mere og mere desperat. Han vidste da udmærket godt at når man var hvor han var nu var det ligesom.. Det. Medmindre mirakler kunne ske. Om det var nerver i halsen der gjorde at det næsten var umuligt at bevæge sit hoved med en igle siddende der eller det bare var kroppen der reagerede modsat af hvad den burde. Han anede det ikke - han skulle bare fri lige meget hvad. Så med armene, hænderne forsøgte han at få hans hoved væk. Han bed sig i læben med en kort lidt halv ynkelig 'Hnng' lyd. Pulsen steg også for hvert øjeblik. Et kort sekund var det øjnene på vampyren han gik efter - men han endte med at rive ham ned over ansigtet i stedet. Dårlig vinkel.
Lige så meget som han hadede at blive forstyrret af tilfælde pirater hele tiden - så var det faktisk lidt et ønske han havde lige nu. For Reign var helt sikkert ikke i en stand der gjorde at han kunne gøre meget ved noget som helst. Han bebrejdede ham ikke for det - Razor havde selv været en slatten klud efter at have fået tømt kroppen for blod så han vidste godt hvor umuligt det var at bevæge sig.
Heldigvis var det ikke en bekymring der varede længe for døren gik op, halvt op klem et øjeblik før den blev lukket igen. Kun for at blive åbnet og ansigtet fra den ældre mand der tidligere havde haft en samtale med dem på dækket dukkede frem fra bag døren.
" Dokkun.. " Lød det hæst fra den ældre mand - som ellers et øjeblik så meget fascineret ud over hvad der foregik. " Ye always keeping all the fun for ya self huh.. " Tilføjede han så bare og rystede lidt på hovedet, dog med et smil om læberne. Som dog falmede i samme øjeblik som han så den døde mand på den anden seng. Han blev stående i døren med blikket mod ham.
" Sir.. " lød en ny stemme fra modsatte side af døren. Og det vækkede den ældre mand som med det samme trådte til side. En ung knægt trådte ind med et fad - som mere lignede en ødelagt spand, men der var vand og mad placeret på. En skål suppe, med tilsat engle blod - ikke at man kunne se det, men med den rigtige næse var det nemt at genkende duften. Til var der selvfølgelig et lille stykke brød. Det blev stillet på et bord i den ene ende af rummet før knægten skyndte sig ud igen. Uden at lade sig påvirke af stemningen omkring sig. " Soup - from the cap'n he needs ekstra hands on deck soon.. " Sagde han så bare kort.

Dokkun forsøgte at ignorere halvdæmonens sprællen men følte sig alligevel tvunget til at slippe med tænderne, da negle blev ført ned af hans ansigt. "Stop moving!!" beordrede han bare hårdt og gav et ryk i Razors hår for at ham til at høre efter. Trykkede ham atter ned mod madrassen og forsøgte at få samlet hans håndled i sin frie hånd for at holde ham en anelse mere i ro. Det lykkedes til sidst men kunne ikke bruges til meget, da legen blev stoppet, da en person trådte ind.
Både Dokkun og Reign havde ladet blikket vandre hen på den nyankomne. Reign havde med alle sine kræfter fået trukket sig op at sidde på det hårde gulv og fået et kort indblik i, hvad der egentlig skete på sengen ved siden af sig. Havde dog ikke nået at gøre noget, inden det var stoppet - hvad skulle han også havde gjort? Han var mildest talt hjælpeløs. Kunne ikke gøre en disse mod en vampyr - da slet hvis selv Razor ikke kunne overvinde ham.

Dokkun kneb øjnene en anelse sammen og lod blikket falde tilbage på Razor igen. Det var svært at finde et godt tidspunkt til noget som helst. Alenetid med Razor - det var det eneste, han var interesseret i, men når der hele tiden var afbrydelser, var det ikke en nem opgave.
"M'kay..." mumlede vampyren lavmældt ud og slap langsomt drengens hår for at lade fingrene glide ned af hans nakke og henover det sted, der nu indeholdte to friske, nye tandmærker. Slap så helt og rejste sig op fra sengen, "I'll be resting. Come get me when the sun goes down." Med de ord trådte han forbi det noget ældre besætningsmedlem og ud.

Reigns sind begyndte først nu at kunne fokusere. Der var sket så meget, men nu var der ro. Sådan da. Der stod stadig en ukendt i døråbningen, som det var svært at ignorere helt.
Alligevel prøvede han. Trak sig med beklagende lyde op at stå, mens han forsøgte ikke at kigge på ham. Fra nu af ville han ignorere alle på skibet - bum! Ikke mere venlig-Reign, det førte jo slet ikke til noget. "Razor...?" spurgte han lavt og forsøgte at balancere på benene, så det ikke gjorde alt for ondt at stå op, "are you okay?" Suppen kunne duftes helt ovre fra, hvor han var. Om det var, fordi den var ekstra krydret, eller om han bare var enormt sulten, var usikkert. Men nok det sidste - pirater var ikke kendt for deres madlavning.

Nærmest myrekryb var det eneste Razors krop lige havde at reagere med på vampyrens berøring. Ikke en forfærdelig myrekryb - hvilket var det irriterende ved det. Alt ved det irriterede ham. Han bed sig kort lidt i læben før han så bare kort lukkede øjnene og slappede en del mere af da vampyren endelig slap ham. Var det ikke tegn nok til at det hele var forkert? At folk blev ved med at dumpe forbi? Jo - vampyren var dum, klog - men dum. Heldigvis gik han sin vej. Det samme gjorde den ældre mand - efter selvfølgelig kort at have stirret på Reign et par sekunder, også kort på Razor - før han så med et halv forstyrret smil. " Eat - the cap'n wont keep you all the way to our next stop if ye not on the deck working soon.. " Lød det så bare fra ham i en halv hård tone. Han forlod så bare rummet og lod døren glide i bag sig.
Razor gjorde ikke rigtig andet end at ligge den tid det tog før der kun var to hjerteslag tilbage i rummet. Hans eget og Reigns. Så skubbede han sig op at sidde på knæ og lod kort sin hånd finde sin hals mens han kort vippede hovedet lidt fra side til side. Han så bare kort rynkede næsen lidt. " Stupid vampire.." mumlede han og skævede en smule mod døren. Han lod dog kort efter blikket flytte sig hen på Reign, som han sendte et lille smil.
" I'm fine.. " Han nikkede kort, men trak så bare en smule på den ene skulder. Han var jo ikke død eller lignende. Det sveg - men intet der ikke kunne holdes ud. Kun tanken om at vampyren ikke forstod et hint - en direkte afvisning. Hvad i alverden skulle han gøre?

Han skubbede sig så bare op at stå før han hoppede ned på gulvet. Sørgede for ikke at træde i glasskår da han gik hen og lukkede døren helt til. Han rettede så blikket lidt mod Reign.
" Are you okay? " Spurgte han så bare og lod hovedet glide lidt på skrå. Trådte hen til mennesket for at kunne hjælpe ham op i sengen igen. Det var nok mere rart at sidde eller ligge i den frem for på gulvet. Desuden var Reign stadig slet ikke i en stand hvor man kunne tillade sig at sende ham ud på dækket for at arbejde.
" It's funny how vampires tend to just.. fuck up everything - it's not like they make it easy to find just a little room for likings.. " Sagde han så bare mumlende og kneb øjnene lidt sammen. De fleste vampyrer formåede virkelig at gøre alt andet end god reklame for sig selv. Typisk.. blodsugende bæster! " Maybe I'm starting to understand why you hated everything non-human in the beginning.. Unless you still do? Maybe it's just your acting thats getting reeeeally convincing.. " Sagde han så bare lidt og lod blikket hvile mod Reigns ansigt et øjeblik. Hjalp ham tilbage i sengen. Han havde da heldigvis ikke mistet blod - kun haft tænder plantet i halsen. Det drænede ham ikke yderligere for energi - hvilket var godt. For han fik nok brug for det senere.

Regn rynkede bekymret panden over bidemærket i Razors hals. Heldigvis var det blevet stoppet, inden den var gået alt for længe, men det kunne have gået galt - helt, helt galt. Hvorfor var alle på skibet også så skide blodtørstige? Kunne de ikke bare æde en bid brød engang imellem? De var pirater - det vigtigste for dem burde være rigdomme, ikke blod. Så var de jo slet ikke anderledes end nogen som helst andre i Underworld. Det var sørgeligt.
Reign så fortsat efter Razor, da han smuttede - var i et øjeblik nervøs for, han ville gå - og nikkede så, "yeah, I'm okay." Følte slet ikke, han kunne tillade sig at snakke om sig selv efter at have set Razor blive forulempet på den måde. Èn ting var et skudsår i benet, noget andet var et i stoltheden - og den havde vampyren for alvor fået ram på.

Reign fandt vej ned i sengen, da Razor indikerede, at det var der, han skulle hen. Forsigtig med benet, forsigtig med armen, og så gik det helt smerteløst. "Tell me about it..." mumlede Reign ud og greb fat i tæppets ende for at kunne trække det henover sig igen. Han savnede stadigvæk sin egen seng derhjemme. Django. Når Lori kom ind med morgenmad på sengen. Det hele. Men det var da bedre end at sove siddende i en trævogn eller i en kold, våd hule.
Han så lidt op fra tæppet over det næste og hævede et øjenbryn. "I'm still not crazy about any of 'em. But I am crazy about you if that's what you're asking." Reigns læber forvandlede sig til et lille smil op mod halvdæmonen, inden han i stedet skævede lidt rundt i rummet. Specielt hen mod bakken med suppe.

Han rømmede sig, "could you maybe- get me that tray over there?" At spørge en såret om hjælp - det var lavt. Men med det energiniveau, Reign havde, ville han bare falde omkuld på vej derhen og dermed skabe mere besvær for Razor, der havde ligeså meget brug for at slappe af, som han selv havde.
"Do you think..." Reign så tænksom ud og trak sig op at sidde igen med det raske ben bøjet, "that if we actually got to that one boat out there. Would we even make it? The ocean is huge."

Der var visse tidspunkter og visse situationer hvor han simpelthen bare lukkede helt af. Vampyrens gøren mod ham var en af de tidspunkter. Han kunne ikke lade det gå sig på. Det var som en naturlig mekanisme bare at skubbe det væk - det eneste der fyldte omkring vampyren var det faktum at han var irriterende. Og hvor meget det frustrerede ham at intet virkede. Dog havde han ikke tænkt sig at give op. Han havde brug for at bæstet lod ham være i fred. Han havde haft vampyr tænder plantet i sin krop nok gange til ikke at tage det som andet end det - også selvom der måske burde ligges mere i det.
Han plantede sig i sengen ved siden af Reign før han så kort vippede lidt med sin ene fod. " I knew you were crazy, but.. About me? Well.. It does make me feel better.. " Sagde han så bare lidt med et halv drillende smil om læberne før han så bare rettede blikket lidt hen mod suppen. Han kom på benene igen og trådte hen for at tage den med tilbage mod Reign.
" Well... Getting lost at sea might not be the worst thing in the world - I mean, you would be there. Hopefully not hating me to much when I start getting sick again. It's not like the elven blood is going to last forever.. " Sagde han så bare lidt med et skævt smil om læberne. Han så kort lidt mod Reign før han så bare kort trak lidt på den ene skulder. " We could just, wait.. I mean - 'till we get to where ever they're going.. And then find our way back from there.. " Sagde han så lidt. En smule overvejende.

Han stod et øjeblik og kiggede ned i skålen før han så tilbage mod Reign. " You sure you wanna eat this? I could you something else? It dosen't look good at all.." Sagde han så bare lidt og rystede kort lidt på hovedet. Han tog dog alligevel bakken med maden med hen til Reign og satte sig på sengen efter at have plantet bakken på sengen først. Han rynkede kort næsen en smule - det duftede godt dog. For godt.. Han skævede så lidt mod Reign før han så mod suppen igen.
" Umm.. Maybe you shouldn't... Only.. Just the bread? " Sagde han så bare lidt og lod hovedet glide på skrå. Han pærrede lidt i suppen med skeen før han rynkede panden en smule. Det duftede alt for bekendt - blandet med en masse andet knap så bekendt.
" Knowing exactly whats in this soup might make you change your mind.. " Sagde han så bare lidt, han kneb kort øjnene lidt sammen. Dog ramte hans blik kort efter Reigns ansigt og han bed sig lidt i læben. " It would indeed make you feel better - But I can go find something else - without.. Angel blood.." Sagde han så bare lidt med et lille trak på den ene skulder.

"Well, seeing you puke might be interesting. I've never seen a demon-shapeshifter do that," sagde Reign bare i et forsøg på at holde optimismen bare lidt oppe i en situation som denne, der ærlig talt virkede håbløs. Skævede et par gange mod skålen, hvis indhold stadig udåndede en let damp. Havde lyst til at bare at drikke det direkte fra skålen - hvis Razor alligevel snart skulle vise sin mere ulækre side, kunne Reign vel også.
Blikket forblev lidt på drengen i stedet for maden i et øjeblik, da han svarede, "oh, yeah? The last time I tried just walking outta here I got shot. We gotta play it smart." Måske var det en mulighed at komme væk, når skibet nåede i havn, men de måtte have en slagplan. Hvis så meget som én fra besætningen opdagede dem i et flugtforsøg, ville hele bundtet komme efter med daggerter, pistoler, knive og ikke mindst; overmenneskelig styrke og fart. En ting Razor muligvis ville kunne slippe væk fra, men med et menneske hængende på sig, gik den ikke.

Hvorfor kom han ikke med bakken? Reign ville ikke virke utaknemmelig, men han var helt sindssygt sulten - måske var det sindet, der snød kroppen ved at fortælle den, at mad ville hjælpe med at få energiniveauet op. Måske ville det rent faktisk få energiniveauet op. Det var tiltrængt. "I'm certain. Just get it over here," sagde mennesket og kom til at lyde lidt mere utålmodig og uhøflig, end det var meningen.
Den søde duft af føde kom tættere på, og han snuppede bakken, så snart Razor havde sluppet den. "Nah, soup is good for you. My mom used to make me potato soup whenever I got sick as a kid," tanken om morens cremede kartoffelsuppe fik denne til at ligne vand med lidt farve i. Men den duftede og smagte garanteret helt fint.
Reign snuppede brødet og dyppede det ned i suppen med et hævet øjenbryn og et lille smil, "why, what's in it?" nåede gudskelov ikke at tage en bid, inden halvdæmonen fortalte om blodet og fik tørret smilet af Reigns ansigt.

Han lod blikket falde ned i suppen igen, der virkede underligt rød lige pludselig - uden tvivl hans hjerne, der drillede ham - inden han blot lod brødet dumpe ned i den og stillede bakken fra sig på sengen med et suk, "swell..."
Reign placerede håndfladen over sine øjne og kørte den hele vejen ned til munden uden at forsøge at skjule det opgivende blik, der havde fået fodfæste i de grå øjne. At skyde ham og drikke hans blod var ikke nok? Nu ville de også til at sulte ham? Reign havde ikke tænkt sig at æde engleblod bare for at kunne blive frisk nok til at arbejde mellem de forbrydere og mordere, der befandt sig oppe på dækket. Og da slet ikke for den forfærdelige, ondskabsfulde og irriterende charmerende kaptajn.
"You know what, I'm just gonna sleep. I'm exhausted," han lagde sig ned og fik rykket sig om at ligge på maven. Klynkede han som en baby? Måske. Men han VAR virkelig træt og kunne ikke se, hvad det ville hjælpe at snakke om noget, de alligevel ikke kunne finde en løsning på lige nu. Desuden kunne han ikke tænke klart og komme med idéer lige nu - var mildest talt hjælpeløs. "If you leave, be careful not to run into the vamp," tilføjede han mumlende og lukkede øjnene i med et greb om den flade pude under sig. Havde mest lyst til at bede Razor om bare at blive, men havde på fornemmelsen det alligevel ikke ville blive overholdt, så en advarsel måtte være godt nok.

Razor lod blikket hvile mod Reign som han dyppede brødet i suppen - hvilket fik håbet for mad til ham til at se endnu mere sort ud. Han rynkede kort næsen lidt men trak så bare kort lidt på den ene skulder. " This day - well... Maybe today is not for you. " Sagde han så bare lidt og forsøgte sig med et lidt opmuntrende smil til mennesket. Men Reign lignede allerede en der havde tabt motivationen til at prøve. - Hvilket gav mening. Han havde virkelig ikke haft det særlig heldigt siden de havde sat deres fødder på dette skib. Han rettede sig så bare lidt op. Han skævede så lidt mod skålen før han så bare snuppede bakken og rejste sig med den for at sætte den hen på bordet igen. Ingen af dem ville spise det alligevel. Selv ikke med engel blod i synes Razor det var specielt fristende. Hvis man kunne dele det ene fra det andet ville det være godt - men det var nok lidt svært med suppe.
" I'm gonna stay.. " Sagde han så bare lidt med et lille smil og lod blikket hvile mod Reign lidt i det han trådte tilbage til sengen. " I think.." tilføjede han dog så kort efter. Han kunne jo hurtigt ende med at kede sig for meget hvis Reign alligevel lå og sov. Han kunne selvfølgelig sove selv - men det var nok ikke så smart at sove begge to og Reign var uden tvivl den der havde mest brug for det. Han vippede kort lidt frem og tilbage på sine fødder, men skævede så bare lidt hen mod døren. De ville nok ikke gøre Reign noget selv hvis han forlod rummet.

Han satte sig alligevel på sengen igen og stirrede bare lidt ud i luften et øjeblik - det kunne også sagtens have været længere end et øjeblik. Han nåede hvert fald at overveje et hav af ting på meget kort tid. Hvad han skulle lave, hvilket mad han gerne ville finde - hvem han ikke ville finde. Hvorfor han skulle blive. Studerede Reigns vejrtrækning et øjeblik. Forsøgte ikke at lade skibets gyngen påvirke hvad end der så ellers dansede omkring i hans krop. Stoppe sig selv i tanken om hvor godt Reigns blod måtte smage. Det var sikkert det der gjorde han vågnede helt op fra sin trance og fjernede sin blik fra et hul i gulv brædderne.
Han rettede blikket mod Reign før han så bare rykkede sig og plantede et kys mod hans hår. " I... love you. " Sagde han så bare lavt med et lille smil. Han dumpede så ned fra sengen og smuttede over til døren. Skævede kort tilbage mod Reign igen før han trak lidt på den ene skulder.
" Just in case I die.. " tilføjede han lidt mumlende og smuttede derefter ud. Han lod kort blikket glide rundt da han trådte ud fra sove rummet men var så hurtigt afsted, fulgte sin næse for ikke at dumpe ind i folk han ikke ville dumpe ind i. Han ville tage på det mest diskrete eventyr på båden. Ikke findes af vampyren - men samtidig finde et eller andet uden blod som Reign kunne få at spise når han vågnede. Hvis de skulle kunne komme væk fra skibet måtte energien være i top.

Mad ville nok have hjulpet Reign op på dupperne igen noget hurtigere, men søvn fungerede også godt. I hvert fald følte han sig langt mere frisk og udhvilet, da han endelig efter mange timers hvilen vågnede, da skibets vippen fik en flaske til at falde på gulvet og trille henover gulvet og under sengen, han befandt sig i.
Mennesket satte sig op, håret var ustyrligt rodet, og øjnene lå på klem. Han så lidt rundt efter Razor, der ikke var at se. Ikke nogen overraskelse - det var ikke særlig sjovt at sidde at glo på en anden person sove.
Endelig fik han taget sig sammen til at fjerne bandagen fra benet for at se hvor slemt, det stod til, og blev positivt overrasket. Godt nok var der blod over det hele - udtørret og ikke særlig indbydende at se på - men såret havde fået skorpe på og var slet ikke så stort. Det havde føltes som om, kuglen var gået lige igennem eller stadig sad derinde et sted, men kaptajnen havde haft ret i, at den kun havde snittet ham. Ærlig talt, så havde det nok mere været overraskelsen, der havde fået Reign til at falde om på dækket. Det var faktisk lidt pinligt at tænke på.

Han fik bandagen på igen og rejste sig for så en anelse nervøst at forlade rummet. Var ikke meet for det, men han kunne ikke blive liggende derinde for evigt og jamre. Desuden kunne han ikke lade Razor vandre rundt alene - ikke med en klamrende vampyr efter sig.
På sin vej ned ad gangene ledte han efter madkammeret - maven knurrede stadig ustyrligt - men uden held. Kun kosteskabe, pulterrum og det, der vist skulle forestille toiletter. Havde han bare læst lidt informativt om skibe, kunne det være, han ville vide noget, men nej - havde spildt sin tid på piratromaner, der fik det hele til at virke så idyllisk og romantisk. Slet ikke tæt på virkeligheden.
Reign gav til sidst op og trådte gennem lemmen, der førte ovenpå. Dækket var stadig fyldt, men de fleste havde nu mere travlt med at drikke, spille eller diskutere højlydt med hinanden om alt og ingenting. Han skævede et øjeblik hen på to store mænd, der havde travlt med en intens armlægningskonkurrence, derefter ud mod det evige hav og solen, der var på vej ned og efterlod sig et orange skær på himlen.

"Boo," lød en glat stemme bag sig og fik Reign, der havde været faldet lidt hen i sine egne tanker, til at vende sig forskrækket om og få øje på kaptajnens slangesmil, "the injured soldier decided to join us, huh?"
I et sekund følte mennesket en enorm glæde og lettelse over at se ham - fyren var trods alt den eneste, der havde vist bare en lille smule venlighed overfor ham - men det forsvandt hurtigt, da han huskede på, han trods alt havde skudt ham. Så fornærmet og uden at svare vendte Reign blot ryggen til og trådte mod rælingen.
"Oh, please," lød det fra kaptajnen, der ikke kunne holde et lille grin tilbage af menneskets attitude, og fulgte efter, "you can't be mad at me, sweetie. I saved your life."
Reign skævede et øjeblik mod kaptajnens midt - og pegefinger, der bevægede sig op af hans skulder, og rynkede så brynene i en vred grimasse, "you shot me."
"But I didn't kill you," dæmonen smilede lidt bredere og sænkede stemmen, "if I wanted you dead you would've been long gone by now. You're a human - my men have been begging me to have a taste of you. But I keep telling them no." Han havde en pointe, det måtte Reign indrømme. Men hvorfor blev han holdt i live? Razors liv havde i det mindste et formål med den dumme vampyrstalker, men Reign fungerede mest af alt som en besværlighed. Et stykke kød blandt rovdyr, der ikke måtte spise af det. Tanken sendte kuldegysninger ned ad menneskets krop.

Razor havde overrasket sig selv og undgået vampyren på sine veje rundt på skibet. Han var efterhånden i tvivl om der var flere steder han kunne undersøge. Han formåede kun at fare vild en enkelt gang eller to, men måtte nok ellers indrømme at det faktisk havde været okay - skibet var mere spændende end han brutalt havde dømt det til ikke at være i starten. Men han havde så også senere været fanget i en døs af søsyge i et tilfældigt rum under dækket. Hvor længe han havde siddet der og haft det skidt vidste han ikke. Han havde glemt alt om at finde med til Reign kort efter han var trådt ud fra det rum han havde efterladt mennesket sovende i. - Det at forlade ham var noget han med det samme fortrød da han trådte ind i rummet og så at Reign slet ikke var der længere. Han lod blikket glide rundt i rummet før han kort skævede mod den døde dæmon der stadig var herinde. Han kneb øjnene lidt sammen før han så bare kort rystede på hovedet og skynde sig ud igen.

Han var hurtigt på dækket hvor han lod blikket spejde omkring sig, men også kun lige i tide nok til ikke at løbe ind i et besætnings medlem på sin vej mod et sted med et bedre overblik over skibet. Ikke at det virkede - han havde intet fokus overhovedet. Det var sikkert også derfor han ingen anelse havde omkring hvor længe han egentlig havde rendt rundt på skibet og undersøgt uden egentlig at undersøge. Bare fået tiden til at gå. Hvor længe mon Reign havde været vågen? - Var han overhovedet vågen? De kunne have smidt ham i havet. Han rynkede panden og stoppede op før han skævede lidt ud mod vandet. Kvalmen var der stadig - men han havde fundet en måde at bevæge sig på så det ikke virkede så slemt igen.
Han rystede kort lidt på hovedet og koncentrere sig lidt mere - kun for at opdage at Reign stod sammen med kaptajnen ikke engang særlig langt fra hvor han selv var. Han rynkede kort panden lidt men lod så bare armene glide lidt over kors et øjeblik. Kun for at lade dem falde ned igen og træde mod dem.
" Jeez Reign! You're all over the place.. " Sagde han så bare kort lidt og bed sig kort lidt i læben. Han holdt blikket mod mennesket, mest fordi - han så allerede meget bedre ud. Ikke helt bleg som han havde været tidligere. Det var en god ting. Så døde han ikke af blodmangel bare sådan lige nu.
" So.. Is this how I'm surpose to find you every time you disappear? " Spurgte han så bare lidt og lod kort blikket glide over kaptajnen før det fandt Reign i stedet.
" Not that I can really blame you - I sort of.. disappeared too... " mumlede han så bare lidt lavt og nær uforståeligt før han rynkede panden en smule. Han bed sig kort lidt i læben men overvejede det så lidt. Han rettede så bare blikket op mod kaptajnen. " Do you feed your rats wine or do they just wander around like pin-heads all by them selves? " Spurgte han så bare lidt og lod hovedet glide på skrå. Om det var egentlige rotter han snakkede om eller besætningen måtte han egentlig selv lidt vælge - begge dele var en mulighed. Der var forvirrede rotter om bord, men besætningen bevægede sig også omkring uden egentlig at være opmærksomme på deres bevægelser.

Noget i Reign havde lyst til at blive ved med at snakke med kaptajnen, men alt andet talte imod. Bare ignorere dæmonen, det ville måske få ham til at gå. Men der var for mange tanker i menneskets hoved, og især det ene spørgsmål lå og fyldte og plagede efter at komme ud. "Why, though? Why are you keeping me alive?" spurgte han endelig med blikket hvilende på dæmonen, der åbnede munden kort efter men blev afbrudt af en stemme bag dem. Han fjernede sine fingre fra mennesket, og de vendte sig begge om mod Razor.
Reign ignorerede spørgsmålene ved at sende et tilbage, "where have you been?" der var ingen mistillid at finde i stemmen, kun oprigtig nysgerrighed. Han syntes ellers, han havde været en del steder, og drengen havde ikke været at se. Mon de var gået forbi hinanden?

Kaptajnen lænede sig tilbage op af rælingen og skævede til siden, indtil der blev talt til ham, og blikket landede på Razor i stedet. Et bredt smil formede sig på hans ansigt, "you don't like the way I run things? That's too bad 'cause the way you're handling our deal right now you're gonna stay here for a long, long time." Han hævede et øjenbryn og bed sig lidt i læben, "or maybe that's what you want? Maybe you're enjoying the constant attention you're getting from Dokkun?"
Reign brød sig slet ikke om, hvor dette var på vej hen, og da det værste, der kunne ske lige nu, var, at Razor røg i flæsket på kaptajnen, skyndte han sig at bryde ind, "okay, can someone please explain this deal to me? I don't get it." Havde kun fået at vide, at drengen havde lavet en aftale med kaptajnen, der skulle sørge for, Reign ikke blev skudt i hovedet. Og at den omhandlede vampyren på en eller anden måde. Og han var træt af at blive holdt ude, når han tydeligvis var en del af aftalen.

Et svar ville have været rart - men at tænke mere over det var spild af tid, så hellere bare selv svare og finde ud af resten senere. Hvis der overhovedet var mere i det end at Reign sikkert havde haft brug for frisk luft. Sikkert ikke.. Kaptajnen fandt ham sikkert bare interessant. Hvilket - Razor godt kunne forstå, han havde det selv sådan. Også selvom Reign på mange måder var det mest normale individ man kunne støde på. Mærkelig normal - på sin egen kejtede måde.
" I've been.. Around.. " Sagde han så bare kort og lod blikket hvile lidt mod Reign, det fandt kaptajnen kort efter. Han havde været mange steder, over alt - mente han selv. Medmindre der var skjulte rum han ikke var stødt på. Han overvejede det kort lidt men det blev kun til en kort overvejelse da kaptajnen svarede kort efter. Han rettede sig kort lidt op før han så bare kort bed tænderne lidt sammen. Før han kort fjernede blikket lidt. Nej - han skulle vel ikke blande sig i hvordan tingene fungerede her. Eller skabe flere problemer for dem end han åbenbart allerede havde gjort. Det næste der blev sagt fik dog en svag knurren frem fra ham og han rettede blikket mod kaptajnen igen. Han skulle lige til at svare i en spydig kommentar da Reign var hurtigere og spurgte indtil det.
" There's nothing to get.. It's just a stupid deal that he probably knew from the beginning is impossible to keep up with.. " Sagde han så bare irriteret før han rystede lidt på hovedet.
" You said it was easy!? Just to tell him off - I did that.. " Sagde han så bare lidt og rynkede næsen en smule. Folk forstod da bare heller ikke noget. Det værste var at i sådanne tilfælde ville Razor normalt bare skride - han gad ikke tage stilling til sådan nogle ting og det nemmeste var at smutte sin vej. Men de var fanget på et skib midt ude på havet. Han kunne ikke bare forsvinde.

" Maybe you should just rid of him anyway - if he's stupid enough to want to leave because of a shit head like me. Then you probably reconsider the loyalty on this ship.. " mumlede han så bare lidt knurrende. En lyd der hurtigt blev skåret af da skibet vippede lidt ekstra til den ene side og han greb hurtigt fat i Reigns over arm - ikke fordi han var ved at vælte. Det føltes bare et øjeblik som om skibet ville vælte. En ting var at sejle, en anden var sejle i sin krop og sit sind samtidig. Han kunne godt bruge et shot mere af det blod fra tidligere.
" I hate this.. " brokkede han sig så bare lidt. Razor var vidst blevet et sandt brokke hoved efter den her tur. Om det var en god eller dårlig ting. Det var nok noget der kunne diskuteres. " Seriously - how long before we can get to.. where ever we're headed? " Spurgte han så bare og rettede blikket mod kaptajnen igen. Han slap lidt Reigns arm, forsigtigt. Mest for at være sikker på at det var det rigtige tidspunkt at slippe på.

"It is easy, babycakes, you're just doing a really bad job," forsvarede kaptajnen sig og viftede pandehåret væk ved hjælp af en enkelt finger.
Reign var ikke glad for at blive ignoreret. Razor kunne mange ting, men han var taktisk ikke særlig klog, så hvis han skulle bruge hjælp til dette, udvikle en slagplan, ville Reign gerne hjælpe. Men det var svært, når man ikke fik noget at vide, fordi de to dæmoner havde travlt med at hvæse af hinanden. "Wait, he's going to leave the ship?" spurgte mennesket, der nu desperat forsøgte at gætte sig til aftalen ud fra de ting, der blev sagt. Så vampyren ville tage afsted, hvis Razor gjorde - så meget forstod han da nu. Og skønt det var rart med den nye info, var det også en gruopvækkende tanke, at hvis de faktisk slap væk, skulle drengen for evigt gå og være bekymret for en vampyr, der ikke ville lade ham være.
Kaptajnen ignorerede Reign og lod sig bevæge dybt ind i samtalen mellem ham og Razor, "He would've left the ship with you hanging unconcious over his shoulder the minute he saw you. But he didn't - because he is loyal to me. So drop the attitude, will ya? It doesn't fit your pretty, little face."

Reign forsøgte fortsat at følge med, ikke misse et ord, men mistede fokus da Razor mistede balancen og greb ud efter drengen, der dog selv virkede til at have styr på det. "Easy there," mumlede han og håbede virkelig, halvdæmonen ville vænne sig til at sejle på et tidspunkt. Slap ham lige så stille igen og fik en masse beklagelser i hovedet, der egentlig var retfærdige nok. Søsyge måtte ikke være sjovt at døje med.
Kaptajnens blik bevægede sig langsomt frem og tilbage fra Reign og Razor, inden han med et suk skubbede sig væk fra rælingen, "tonight. But until then..." hentede en spand og moppe og smed det foran dem, "make yourself useful. Only you, of course," han pegede mod Reign med et skævt smil og flyttede derefter fokusset på Razor, "you got a date with a certain vampire who's waiting for you downstairs. Make him cry, okay?" og med de ord forsvandt han ind i sin kahyt.

Reign så ned på de nylige genstande, der var blevet placeret foran sig, og trods han mest havde lyst til at sparke det væk i en form for protest, samlede han pænt spanden op. "Let me just get this straight," mennesket holdte en kort tænkepause, inden han med blikket på halvdæmonen sagde, "if you leave, the vampire will, too - that's why the captain cannot let us go. So what you're trying to do is... make the vampire cry? Why would that help?"

'Sådan får du folk til ikke at kunne lide dig' - det var en guide Razor havde levet efter det meste af sit liv og nu? Han havde tabt tråden fuldstændig. Ellers var vampyren den der var tabt bag en vogn. Razor blev stille et øjeblik - men kun fordi han tog diskussionen inde i sit hoved på egen hånd. Han gad da ikke diskutere med en der sagde noget han ikke gad høre. Sandheden for eksempel. Kaptajnen havde jo ret, hvis det virkelig var let, gjorde Razor et virkelig dårligt arbejde. Han burde sætte pris på stadig at være her sammen med Reign. Tingene kunne have gået helt og aldeles anderledes. Han førte kort hænderne ned over sit ansigt før han så bare rystede lidt på hovedet i et fnys. Irriterende.
Han rettede blikket mod spanden og rynkede panden før det så ramte kaptajnen. Men gled så rundt på gulvet. Her var jo ikke engang beskidt? Han skulle lige til at komme med en indskydelse da hans egen 'ordre' ramte hans øregang. Pludselig virkede det at vaske gulv som en meget bedre ting. Han bed sig kort lidt i inderlæben men rettede så blikket lidt mod Reign.

" Get him to forget about whatever it is that makes him drawn to me.. I guess? - How the fuck am I gonna make a vampire cry.. That's ridiculous.. " Sagde han så bare lidt og skævede kort lidt rundt. Han rettede sig så bare lidt op og som tankerne fluksurede omkring i hans hoved gik hans udtryk fra frustreret til et mere og mere vredt udtryk. Han bed så bare tænderne lidt sammen efter at have stået og nærmest stirret mod en mindre bunke reb der lå på dækket.
Han rettede så hurtigt blikket tilbage mod Reign. " Fiiiine I'll set him on fire.." Sagde han så bare kort. " Literally.. " knurrede han så bare lidt før han skævede lidt mod vejen til under dækket. Han trådte så bare nogle skridt i retning mod det før han rettede blikket tilbage mod Reign. " Don't die okay? I wan't to look back at this when we get home and laugh my ass of. But you gotta be there.. " Sagde han så bare lidt med et lille smil om læberne før han så bare smuttede ned af trappen under dækket igen. Han kunne jo snart finde rundt på det her skib med lukkede øjne. Ikke at han havde tænkt sig at prøve. Det ville helt sikkert ikke hjælpe på søsyge at rende rundt i blinde også. Han skulle så bare finde vampyren - hvor meget han så end faktisk ikke gad gøre det.

En bunke reb blev smidt på dækket ikke langt fra hvor Reign var, en bunke reb der var alt for tung til at en af menneske racen ville have kunne bære den selv. Det var en ung gut med et krøllet rødt hår havde smidt det der. Tydeligt en med en lige så irriterende opgave som den Reign havde fået. Det gav dog mening - fyren manglede op til flere fingre på den ene hånd, han haltede når han gik og ved hans bare skulder party lignede det næsten at der var taget en bid af ham. For ikke at nævne det blodsprængte øje der næsten gjorde ondt at kigge på.
" Trapped on a ship filled with pirates - not really a vacation most people chooses to go on? Where are ye guys from? " Spurgte han så bare i en halv hæs stemme og lod blikket hvile mod Reign mens han begyndte at vikle et reb ud af den enorme bunke.

"Oh," Reign rynkede tænksomt panden og forsøgte at få det hele til at give mening i hovedet. Hvis han forstod det korrekt, var planen den, at hvis Razor kunne gøre sig uattraktiv i vampyrens øjne, ville han ikke kunne lide ham mere og derfor blive på skibet, selvom Razor stod af. Det... gav egentlig god mening. Drengen slap for sin stalker og fik lov til at gå, mens kaptajnen fik lov til at beholde sit besætningsmedlem. Nu forstod han det hele. Også hvorfor Razor havde været så ustyrlig dum i sin uhøflighed over for Dokkun nede i sovesalen - han havde blot gjort sit job.
Tankespindet blev afbrudt af en uventet sætning og fik Reign til at glo på hybriden, "huh?" i tvivl om hvorvidt han mente det eller ej. Men selvfølgelig gjorde han det, uheldigt nok, og mennesket gruede for de konsekvenser, det ville få. Drengen skulle ganske rigtigt gøre sig upopulær hos vampyren men ikke til en grad, hvor de prøvede at slå hinanden ihjel. Væk i sine egne tanker fik han først sagt noget, da lemmen var halvvejs lukket, "Razor, don't-" og så lukkede i med et bump, "do anything stupid..." Han ville helst følge efter, våge over Razor og sørge for, han ikke gjorde noget alt for dumt, der ville sætte alt over styr. Samtidig vidste han, han ville gå i vejen, hvis drengen virkelig havde en plan - en god en af slagsen - og det ville også være noget skidt i en besætning. Gerne flere.

Stående midt på dækket med en følelse af ikke at vide, hvad næste skridt var, følte Reign sig magtesløs. Den blev heldigvis afbrudt af et højlydt bump ved siden af sig, og menneskets blik faldt hastigt hen på den rødhårede knægt, der ikke så særlig gammel ud og alligevel lignede en, der havde været igennem en del. Hvordan lod man overhovedet sig selv ende op sådan? Udseende var ikke alt, men man kunne da forsøge at være præsentabel.
Usikker på om han burde svare, sagde Reign alligevel, "Sunfury." Doomsville var godt nok en af de største byer, men han havde alligevel ikke lyst til at rende og være nervøs over, de ville lede efter dem der, hvis det lykkedes at stikke af på et tidspunkt.
Reign trådte forbi fyren og samlede selv et reb op, der blev bundet om spandens hank. Fjernede sæben, inden han forsigtigt sænkede den ned for at samle vand op, og kunne ikke holde tilbage for at spørge, "aren't you supposed to wear an eyepatch? I thought that was a pirate thing." Var øjet dårligt eller virkede ikke, havde man klap for øjet som pirat - sådan lød historierne. Der var altid mindst én med klap for øjet.

Dokkun havde fundet sig et hjørne i et smalt, fjernt pulterrum, der var fyldt med låste kister. Havde gjort sig det behageligt på en af dem med ryggen lænet op af væggen og brugte en anden lidt større som fodstøtte. I hånden havde han en flaske rom, der fik lov til at hvile i skødet. Den kulsorte frakke var blevet smidt henover en tredje kiste.
Vampyren skævede hen mod døren, da nogen trådte ind og var stille lidt, inden han spurgte, "are you going to smack me for what I did?" så så bare frem igen med et træt blik, "do it. I deserve it."

" Sunfury? - Never been there.." Lød det fra den rødhårede fyr som fortsatte sit arbejde, dog uden helt at fjerne blikket fra mennesket. - Først da han skulle finde enden på et nyt reb røg blikket mod rebbene. " I see where you're coming from - Then one of should wander around on a wooden leg right? Eyepatches are silly. I did wear one for a while actually - but, believe it or not.. Eyes needs air once in a while. " Sagde han så bare med et skævt smil. " It's not pretty I know, but you're lucky, you could've been stuck with Sable - his head is see-through. " Han trak kort lidt på den ene skulder men fokuserede så et øjeblik bare lidt mere på sit arbejde med rebene.
" So what were ye doing in Bloodrage? It's not the friendly'est of places. I would know - I lived there once, but then I was kidnapped by pirates and forced to work and let them feed of me.. Being an angel isn't easy.. " Sagde han så bare, dog med et tydeligt drillende og sarkastisk udtryk. Men det kunne meget vel have været sandt, han lignede hvert fald en der ikke var blevet behandlet helt så venligt som mange andre. Måske var en normal samtale med et forhåbentlig normalt menneske lige hvad en pirat havde brug for en engang imellem. Dette var til gengæld nok en af de eneste pirater på skibet der ikke kunne mistænkes for at have lyst til at sætte tænderne i mennesket. Heldigt for Reign.

Razor brugte ikke lang tid på at finde vampyren. Heller ikke selvom han gerne ville trække tiden ud så længe som muligt og bare håbe på at de kunne stikke af når de nåede ind til kysten. Hvilken kyst de så end endte ved. Han lod blikket glide hen på Dokkun som han sad der i sin egen irriterende aura. Razor lod bare kort hovedet glide lidt på skrå.
" Smack you? Nah.." Sagde han så bare kort med en rysten på hovedet. Han blev stående ved døren da han var trådt helt ind og havde lukket den bag sig. " No I was planning on burning you alive - but that probably wouldn't get me anywhere. Your stupid captain would blow Reigns head of and it would all have been for nothing. - Only the satisfaction in your suffering. " Sagde han så bare lidt mumlende før han rettede sig lidt op.
" You need to stop being such a drama-queen and accept the fact that you neeeed to stay here. And leave me alone. " Sagde han så og kneb kort øjnene lidt sammen. " Or at least tell me what the fuck you want from me? " Han rynkede så bare panden lidt og lod armene glide over kors. Ikke fordi Razor havde tænkt sig at give noget til noget. Det var måske ikke så smart at indgå flere aftaler med korrupte pirater. Hvert fald ikke uden en nødplan - og sådan en plan havde Razor slet ikke.

Reign rynkede panden af det billede, han dannede i hovedet af mandens beskrivelse af det andet besætningsmedlem. Utroligt som nogle af dem mildest talt lignede misdannede monstre, mens andre så helt normale ud. Razor var godt nok uheldig at have Dokkun efter sig, men i det mindste så han normal ud - hvis man så bort for det døde ansigtudtryk. "You know... a lot can be said about you pirates but you're really creative with the name-giving," sagde Reign med et lille smil i mundvigen, som han trak den nu fyldte spand op igen. Havet havde næsten trukket den til sig dernede, fordi skibet sejlede i høj fart, men med et godt greb gik det lige.
Han nåede kun lige at stille den fra sig på dækket med et højlydt bump, da fyrens ord fik ham til at kigge og samtidig rette sig op. "You're an angel...?" spurgte han håbefyldt. Der var stadig noget uhyggeligt ved engle - ens blod burde ikke være helende, det var helt forkert - men de var uden tvivl den race, der havde det bedste omdømme. Gode hele vejen igennem, havde Reign hørt. Havde aldrig selv mødt en ægte engel, så dette møde gjorde ham ærlig talt en smule ydmyg.
Men skeptissen fandt hastigt vej til mennesket, som han greb moppen, der stadig lå og flød, "wait, if you're an angel why don't you just fly off?"

Dokkun lod blidt hovedet vende tilbage i sin hvilende position mod væggen og lukkede øjnene i med et ligegyldigt, "uh-huh."
Alligevel lykkedes det halvdæmonen at få hans opmærksomhed igen, og øjenlågene gled op på plads. "I don't 'neeeed' to stay here. I want to," han lod et øjeblik blikket hvile på drengen, inden han trak korkproppen ud af flasken og tog en tår. Tørrede sig om munden med skjorteærmet.
"Maybe you wanna stay here, too. I'm not saying you do - I don't know what you want," Dokkun lavede en håndbevægelse mod kisten på den anden side af "fodlænet" i håb om, at Razor ville sætte sig, inden han fortsatte, "I'm just saying you should give it a chance at least. Try to make yourself comfortable. Speak with the crew. Crawl up a mast, just sit there and- enjoy the smell of freedom. You ever tried steering a ship?"

" Somewhat... " Sagde han bare kort med et lille grin og rodede sig lidt op i håret med den hånd der ikke havde fat i rebet. " Most of us have pretty normal names underneath the crazy nicknames.. Unless you're one of those who's born on a ship. We don't have a Hook though - that's kinda sad. " Sagde han så bare lidt og fik placeret et færdig oprullet reb på en krog. Han trådte tilbage til rebene og rettede blikket mod mennesket som tydeligt var overrasket den nylige information.
" I am - but that was the only true thing in that sentence.. " Sagde han så bare med et grin før han rystede lidt på hovedet. Det var tydeligt at se på ham at spørgsmålet fra mennesket faktisk kom lidt bag på ham. Han rynkede kort panden en smule. " This is my home. It might seem like a shitty one. But.. " Svarede han kort og lod sit blik tage en tur rundt på hvad de nu lige kunne se af ting og besætning fra hvor de stod. Før han så bare trak lidt på den ene skulder og rettede sit blik tilbage mod mennesket. " I don't think you could find a family who will stand by you just as much as the crew on a ship like this would. " Tilføjede han så endelig og sendte fyren foran sig et smil. Endnu et reb kom op på krogen at hænge før han fortsatte med et nyt. Han lod så blikket glide hen over spanden med vand og moppen mennesket stod med. " You don't actually have to mop the floor - usually we do that when it's raining. It's a whole lot easier. You can help me with these.. " Sagde han så bare, stadig uden at stoppe i sit arbejde på noget tidspunkt.

" Wait what? Then am I doing here? If you're going to stay anyway.. " Han rynkede panden og kunne ærlig talt slet ikke forstå hvad der var vampyren netop havde sagt. Han ville gerne blive her? Var problemet så at Razor ikke ville blive? Selvfølgelig ville han ikke blive. Han ville hjem.
" I just wanna go home - and you're the reason I can't do that. Why? I honestly don't know.. So tell me why? Or is it just a stupid excuse from the captain because he dosen't want us to leave.. " Han bed tænderne lidt sammen før han så bare rystede lidt på hovedet. Det var dumt. Han rettede sig kort lidt op før han lod hånden glide gennem det mørke hår, kun for at lade hånden placere sig ved sin hals. Han lænede sig en smule mod døren bag sig. Planen var ikke at sætte sig - han havde tænkt sig at gå igen meget snart.
" I don't wanna stay - no mather what you say. I'm not interested in trying to steer a ship? Why would I? I feel sick just by excisting on this thing.. " Han rynkede kort næsen lidt før han skævede lidt rundt. Han ville egentlig bare gerne tilbage på dækket - hvor luften i det mindste var frisk og selskabet var bedre. Selvom han i det mindste ikke var presset mod en madras lige nu. Han skævede så bare lidt ned mod sine fødder før han skævede lidt hen mod vampyren. " Can't you just tell your captain that you're going to stay? If that is what you want to do? He thinks you don't want to do that. Or at least that is what he says.." mumlede han så bare lidt før han kort bed sig lidt i inderlæben.

Reign tænkte nok, det var for godt til at være sandt. Okay, så fyren var en engel, men hvis han frivilligt befandt sig her, kunne han ikke være en god en af slagsen. Muligvis falden. Han virkede ikke ond, men der måtte være noget galt med en engel, der frivilligt befandt sig iblandt en bunke kriminelle.
Han lod blikket hvile lidt på den rødhårede fyr, der talte sin sag ganske godt. Ikke godt nok til, han ville overveje piratlivet, men stadig godt.
Skævede så mod spanden, "but the captain said..." og stoppede sig selv. Der var ingen grund til, englen ville lyve om dette. Kaptajnen forsøgte nok bare at holde Reign i gang ved at få ham til at foretage sig noget meningsløst. Mennesket lagde tingene fra sig sig og hjalp i stedet til med rebene, som han blev bedt om. Havde en tænksom mine hængende henover ansigtet, inden der endelig dukkede et spørgsmål op, "how do you choose a captain? Is it just whoever's smartest? Strongest?"

Dokkun lod Razor tale færdigt uden at bryde ind på noget tidspunkt - en unaturlig egenskab for en vampyr, der normalt sagde, hvad han ville, når han ville. Især når drengens ord ikke ligefrem var gode. Til gengæld var stemmen rar. Beroligende. Fristende.
Da han var sikker på, drengen var færdig, satte Dokkun proppen tilbage i flaskens åbning og stillede den fra sig på gulvet, "you're misunderstanding me. I want to stay - but not if you leave." Trak det røde klæde af hovedet og lod det i stedet hænge omkring skuldrene, inden han kørte håret tilbage ved hjælp af begge hænder og afslørede de to kortbarberede sider, håret og klædet ellers førhen havde skjult. Lod hænderne hvile i nakken og blev siddende sådan lidt med blikket ligende tomt på vægen overfor sig og uden et ord.
Indtil han rejste sig. "Have you ever experienced true love?" spurgte Dokkun og fandt med en enorm hurtighed hen foran Razor, der blev grebet om kæbepartiet. Den anden hånd lå på døren bagved. Vampyrens ansigt fandt tæt på Razors, enormt tæt - tæt nok til at siden af deres næser rørte - og han trak vejret tungt ind mod halvdæmonens hud. "I have. You remind me of her, my half-sister. Same mother, different fathers. She was an abormination, too - a hybrid. We didn't look nothing alike, the two of us. Except for the eyes," vampyrens blik, der ellers havde ligget fast på de fyldige læber, landede på Razors øjne. Stirrede ind i dem med en intens hungren, "same eyes." Og med de ord trykkede han fingrene en tand hårdere ind mod drengens kæbe og kinder og rykkede sig det sidste stykke ind i et krævende kys, som tungen uden tøven sluttede sig til.

" He just want you to do something - how would he know that I walked by and needed help with this? It's not like he's going to kill you. You're working, better than doing nothing. Just a typical human-thing I guess, worrying. Dont - its fine.." Sagde han så bare lidt før han kort overvejede det lidt. Der var ingen grund til at vaske gulvet, ikke når der var opgaver der ville blive sat mere pris på - som rebene. Det var jo nærmest noget man gjorde hele tiden fordi folk ikke tænkte over at gøre det mens de brugte dem, eller lige efter. Så de endte altid kludret ind alle mulige steder.
" How we pick a captain? That depends - mostly it comes down to skill and respect. You don't want a strong captain just because he's strong. You want him because, you trust his instincts and gut. Just like you don't pick a blind man for the look out. And you complain when they pick a vampire to cook you food - sure he was a chef once, but... that my friend - that was a reeeally long time ago. " Sagde han så bare med et grin før han rettede sig lidt op. " But it does makes sense considering 90 procent of the crew is filled with bloodthirst.. " Han kneb kort øjnene lidt sammen men rettede så blikket lidt mod mennesket. " I'm surprised that you're not surrounded by crew members all the time. That sort of - happens alot, when humans appear.. " Sagde han så lidt og gik nu i stå et øjeblik mens han bare så lidt på mennesket. Han trak så et øjeblik efter på den ene skulder før han fortsatte sit arbejde. " You never told me where you were headed? Or tell me your name - what is your name? I bet half of the crew already know - but I was busy when you guys arrived.. " Han så kort spørgende mod mennesket.

Razor rynkede kort panden lidt men rystede så bare lidt på hovedet. Ugh! Se det ene øjeblik kunne han blive bildt ind at der var håb for en misforståelse. Men lige så hurtigt som det håb var dukket op faldt det til jorden igen. Nej - det blev nærmest kastet direkte i ansigtet på ham, også endte det på gulvet. Han bed sig kort lidt i læben med et suk som føltes til at være længere end det egentlig gjorde. Det var først da der var bevægelse i vampyren igen at Razor vågnede fra sin mentale kamp om ord at føre ud. Han rettede blikket mod ham men pludselig stod han helt henne ved ham med fingrende omkring hans kæbe. Razor kneb kort øjnene lidt sammen. " I wouldn't know.. " Sagde han så bare kort. Hvad han havde med Reign var forvirrende nok i sig selv - om han ville sætte en titel på hvad det præcis var? Det ville være at skyde sig selv i foden.
Pulsen steg med det samme. Skulle han virkelig bare være i en konstant kamp mod sig selv hvert øjeblik? Tydeligvis. Han holdt blikket rettet mod Dokkuns ansigt og lyttede til hvad han sagde - også selvom han i sidste ende faktisk var ligeglad. En smule frastødt - hans søster? Han bed tænderne lidt sammen og kunne ikke undgå at knurre en smule. Alt for tæt på. Frustrerende. Hvor fristende vampyren så end måtte finde ham var det kun i øjeblikke en lille smule gengældt af Razor. Han var så forvirret og irriteret over alt det rod der blev ved med at komme i vejen. Men da Dokkun så pludselig plantede sine læber mod hans gik han et øjeblik helt i stå. Han blev måske nærmere genstartet. Han vågnede dog få sekunder efter og havde nok ikke helt den reaktion Dokkun ledte efter. I stedet for at gengælde det bed ham vampyren i tungen og skubbede ham så hårdt han nu kunne mod brystet for at skubbe ham væk.
" You're disgusting! " Hvæsede han så bare af ham. Ikke at kysset var. Razor manglede grænser mange andre havde. Det var mere hvad der var blevet sagt før det der for alvor gik op for ham. Desuden gad han ikke. Det var det værste. Nogle væsner kunne nærmest snog andre om deres lille finger uden at prøve specielt - Razor var til tider selv en af dem, men han var også en der gik i fælden med begge ben. " Jeez.. " han rynkede næsen men rystede så bare lidt på hovedet. Trangen til bare at gå kriblede i hele hans krop men han var ikke den der skulle gå. Han havde en aftale der skulle overholedes.

Det var faktisk meget interessant at høre, hvordan tingene i virkeligheden foregik på et piratskib. Ikke bare læse det i en bog, ikke se på det og dømme ud fra egne tanker men høre det fra kilden selv. "Trust his instincts..." gentog Reign lavt og nikkede så let, "I can respect that." Det var altså derfor, de havde en mager, blond fyr som kaptajn i stedet for et af de mange muskelbundter, der rendte rundt - fordi de stolede på, at han gjorde det rigtige. Det kunne resten af verden lære noget af; at det ikke altid var den med de største muskler, der var mest egnet.
Han trak på skulderen og hang endnu et reb op, "yeah, well, the captain doesn't want me dead just yet, I guess." Besætningen var altså ikke blevet sat ind i planen - den var mellem kaptajnen og Razor.
Mennesket gengældte blikket og gav sig et øjeblik til at overveje, om han burde lyve igen. Men, nej, det var der vist ingen grund til. Rejsedestinationen var ligegyldig, og han var trods alt ikke den eneste i verden med navnet 'Reign'. "I'm not heading anywhere specific, actually, just... on a spontanious vacation." Dumme Razor og hans dumme tur - hvis de slap væk fra dette, ville Reign sørge for at trække ham med et sted hen, der var så dødsygt, at han ville flæbe af kedsomhed. Det var kun retfærdigt. "And the name's Reign. What's yours? No, wait, let me guess. Uh, something like... Redeye? Or just Red?" spurgte Reign med et skævt smil og en afventende mine.

Dokkun lod sin tunge klamre sig hensynsløst til Razors, inden en smerte gik igennem den, og han lod sig skubbe væk. Greb nu fat under sin egen kæbe i stedet og førte tungen, der dunkede af smerte, rundt i munden. "Fuck..." blev der lavmældt, næsten lydløst, mumlet ud, og tungebevægelserne fortsatte lidt endnu, inden Dokkun vendte blikket tilbage på Razor. Ikke særlig tilfredst men heller ikke vredt. "Guess I deserved that. I did bite you." Han kørte atter håret tilbage, idet han drejede om på hælen og slentrede tilbage mod kisten i hjørnet, hvor han fandt plads. Samlede på vejen flasken op, bumpede blidt hovedet tilbage mod væggen og gav sig til at nynne, "and we're waiting for the day... waiting for the day... waiting for the day...that we get our pay..."
Stoppede sin sang, åbnede et enkelt øje og skævede hen mod halvdæmonen, "are you going to entertain me or are you just enjoying watching me sleep?"

" Spontanious indeed.. " Han lod blikket hvile mod Reign et øjeblik før han smilede lidt skævt. " A little adventure never hurt anybody right? " Sagde han så bare lidt ironisk og skar kort lidt en grimasse. Det var vidst ikke tilfældet - godt nok var der ikke møder omkring hvad der skete omkring på skibet hvert øjeblik. Men selv en flok pirater kunne chit chatte i krogende. Så lidt af hvad der skete opfattede man da - som det faktum at op til flere af besætningen ikke længere var en del af besætningen. Men han kendte også de fleste af de svagheder folk på skibet havde. Ink var død, selvfølgelig - han havde bukket under for sin blodtørst og rodet med de forkerte typer. Dette menneske og hans ven så måske ikke farlige ud, men tydeligvis var det ikke helt tilfældet.
Han kunne ikke helt lade være med at grine før han trådte hen og hængt endnu en samling af reb op. Det begyndte at tynde godt ud i bunken. Han rettede så blikket mod Reign. " Redeye huh? I wish - try with.. Snack or Parrot " Sagde han så bare med et trak på den ene skulder. Han rettede sig kort lidt op. Heldigvis var det ikke et af de betydeligt mange handicap han havde der var blevet lagt fokus på. Sikkert fordi duften af engel blandt besætningen vandt over mange andre ting.
" But... Hello Reign - pleasure to talk to you.. Thank you for helping.. " Sagde han så bare og sendte Reign et skævt, men oprigtigt taknemmeligt smil. " Whats the plan? Do you know how long you're planning on staying? I mean, are you getting of when we hit land? " Spurgte han så bare - han talte kort enderne på de reb der var tilbage - men fortsatte så med at vikle det op så det var lige til at gribe fat i hvad der var spontant brug for det.

Razor rykkede kort lidt på sig men fulgte så ellers bare vampyrens bevægelser med blikket. Han bed kort tænderne lidt sammen men skævede så bare lidt mod døren bag sig. Måske var det bare bedst at gå. Han havde ikke mere at sige - utroligt nok. Det boblede i ham med frustrationer over at være så forbandet forvirret og - fortabt nærmest i hvad det var han havde rodet dem ud i. Han pillede så bare kort lidt ved sine fingre og hørte næsten ikke at der blev sagt mere fra Dokkun. Forsøgte i stedet bare at fokusere på hvad han skulle gøre. Et fokus der fik ham ingen vegne overhovedet.
Til sidst rettede han sig bare lidt op og rodede sig kort i håret. " No.. " Sagde han så bare kort og rynkede panden før han så bare vendte rundt og åbnede døren for at gå ud. " I'm... gonna go.." Skulle det være lige nu at han løste problemet? Nej.. Han smuttede så bare ud af døren og satte kurs mod dækket igen. Her var alt for varmt hernede - båden tiltede rundt og vampyren gjorde ham ør i hovedet. Reign var oppe på dækket - han var det eneste Razor lige nu bare var den mindste smule sikker på - og selv der var der alligevel en smule tvivl. Gid de snart ville være i land. Han fortrød næsten han ikke havde ædt katten tidligere - det havde nok dulmet den kvalme der stadig hang over ham. Måske var han slet ikke søsyg - bare enormt sulten.

Reign hævede kort øjenbrynene men kunne så ikke holde en lille latter tilbage, "aw, that's bad. Guess I shouldn't be upset with what's become my nickname these days. 'Human'." Det var jo nok det alle mennesker, der hang ud med andre racer, blev kaldt, men Reign var slet ikke vant til det med sit sædvanlige menneskelige selskab. 'Menneske' lød bare så upersonligt og koldt. Som når man jagede en hare og blot kaldte den 'hare'. Man gav ikke sin mad navne.
Det var svært ikke at smile af den uventede venlighed, der pludselig var opstået. Så var der da én, der var til at snakke med. Med mindre selvfølgelig fyren bare lod som om og ligesom kaptajnen havde tænkt sig at skyde ham senere. Det kunne lige passe.

"Uhh, yeah. Yeah, I hope so," svarede Reign og så op mod kaptajnen, der havde al fokus på sejladset. Det var nok ikke smart at dele planen med fyren - han kunne ikke stoles på endnu. Mennesket vendte blikket tilbage på ham og smilede venligt, "actually, I'm gonna go discuss it with my friend right now. Sorry for leaving you with the dirty work." Klappede en enkelt gang på de ophængte reb og trådte lidt bagud, "I'll talk to you later, Redeye." Smilede igen, vendte sig og forsvandt hen mod lemmen i midten af skibet.
Der var allerede nogle på vej ned, og dækket virkede pludselig helt tomt. Måske de skulle have noget søvn, inden de nåede land - det ville give mening. Reign lod dem træde nedenunder og ventede pænt på selv at kunne få plads til at finde under dæk. Så skulle halvdæmonen bare findes.

Hvad der hurtig kunne have været blevet en svær opgave, løste sig dog helt af sig selv, da Reign ikke behøvede at tage mange skridt, inden han fik øje på Razor på den smalle gang. "There you are. Good. How did it go?" spurgte han på vej derhen. En bekymret grimasse fandt dog vej og formede sig på hans ansigt, da det var tydeligt, drengen ikke var i tip top form. Det var underligt at se Razor sådan, når det ikke var, fordi han var skadet på en eller anden måde. Bare skidt. "You don't look too good."
Reign stod lidt akavet og rodede ved sin buksekant, mens han overvejede, hvad der skulle gøres. Greb så Razors hånd og sendte ham et lille smil, "c'mon, let's go find something to eat." Mennesket trak ham i forsigtighed med sig i håb om, at søsygen ikke ville få ham til at vælte omkuld, men stoppede lidt, da et par besætningsmedlemmer viste sig på gangen, "excuse me, is there a food chamber on this ship?" De gik dog bare forbi uden så meget som et blik og efterlod dem alene igen.
Det var slet ikke så let, som Reign havde troet. Hvis så bare skibet stod stille, kunne de fange en fisk, men som det var nu, var det umuligt. Han så tilbage mod Razor og gav hans hånd et klem, inden han så bare fortsatte ned ad gangen, "don't worry, we're gonna find something."

Han kunne ikke lade være med at grine. " Human - just like that.. Reign suits you better. " Sagde han så bare kort. Han fortsatte sit arbejde mens han lyttede til hvad Reign sagde. Uden at blive yderligere påvirket af nu at skulle arbejde alene sendte han bare mennesket et smil. " Suit yourself.. Don't wake the monsters down there.. " Sagde han så bare drillende. Ikke at der decideret var monstre der gemte sig under dækket - men trætte pirater var ikke de bedste at kaste sig i karambolage med. " Oh.. And again - Thanks for the help. " Sagde han hurtigt.

Razor var en skygge uden lige da han bevægede sig tilbage mod trappen op mod dækket. Endnu værre blev da han pludselig gik i vejen for folk der skulle modsatte retning og han var tvunget til at være den der fjernede sig fra midten af gangen så de kunne komme forbi. Han rynkede kort næsen lidt før han så bare lod blikket glide efter dem. Som om han ville give det en chance at være på dette skib? Nej han ville bare gerne væk herfra. Dårlig idé at lede efter pirater. Måske det havde været anderledes at se dem på afstand og ikke blive kidnappet pludseligt.
Han rettede blikket mod Reign da han dukkede op og sendte ham kort et lille smil. " It didn't.." Sagde han så bare med et ryst på hovedet. Han vidste stadig ikke hvordan han skulle få vampyren til at trække sig væk. Han var vel bare heldig at bæstet havde planer om at sove og ikke lege mere med halvdæmonen og hans forvirrede sind.
" I'm fine though.. " Sagde han så bare lidt med et kort trak på den ene skulder. " Just tired, and annoyed - mostly just tired. " Han rynkede næsen en smule før han overvejede det lidt. Han var nu egentlig meget glad for det i det mindste var Reign han var fanget med og ikke - hvem han så nu lige end kunne komme i tanke om.

Han lod sit blik finde Reigns hånd som han nærmest per automatik holdt godt fast i. Men fulgte ellers med Reign hvor hen han valgte at gå hen. " It's fine, I'm not sure I can eat anything right now.." mumlede han så bare lidt før han kort lod blikket tage sig en tur rundt hvor de gik hen. Han rystede så bare lidt på hovedet. " Can't we just... go? " Spurgte han så bare og stoppede op - dog uden at slippe Reigns hånd, så han forventede lidt at mennesket også stoppede.
" You said something a boat? I don't know what to do - you'll be dead soon If I can't make that douchebag stay when we're allowed to go. Reign I don't wanna let that happen - I can't.. " mumlede han så bare lidt og lod blikket ramme Reigns ansigt. " If we go now then maybe.. They won't find out untill tomorrow - we'll be long gone by then.. " Tilføjede han så et kort øjeblik efter før han kort spænde lidt op i kæben.
" I'm not smart enough to find a way to make it work otherwise. I feel useless because I am - and it sucks.. " Han rodede sig kort lidt i håret med den frie hånd. Han sank kort lidt en klump men rettede sig så bare lidt op. " Maybe I'm not fine - I feel awful.. " Han holdt blikket lidt ud i luften et øjeblik før han så bare nikkede lidt. Han tog kort lidt en dyb indånding. " Really.. " mumlede han lidt. Kunne man overbevise sig selv om at det ikke var sådan det var? At man ikke have det skidt, kroppen bare opførte sig dumt og den burde glemme det og få det bedre? Måske - men skaden var sket så det var svært at få det på afstand. Razor var sjældent syg. Eller - hvert fald sjældent til et punkt hvor det var et problem, men det var lidt som om at skibet tvang ham til at føle det.

"You gotta eat something," beordrede Reign, fast besluttet på ikke at lade halvdæmonen slippe netop det her. Razor var ikke typen, der spiste morgen, middag- og aftensmad, men han havde brug for noget lige nu, noget der kunne holde ham igang og give ham energi til at få klaret den dumme opgave uden at få sig selv slået ihjel.
I et tvunget stop vendte han blikket bagud mod drengen. Hans ord gjorde Reign stille. Udtrykket gjorde ham dårlig tilpas. Mennesket havde aldrig set Razor på den måde før - opgivende - og det var ærlig talt bekymrende. For hvis Razor, der ellers altid var den modige og positive, havde givet op, burde Reign så ikke også gøre det?

Han rystede lidt på hovedet af sine egne tanker og så på Razor med et bestemt blik. Slap hånden for i stedet at placere begge hænder på siden af drengens hals og rykke sig tættere på. "Razor, you're not useless. You're brave and strong and you're definitely not a quitter. You're just tired, that's all. And hungry," forklarede Reign roligt, inden skibet gav sig til at gynge, og han måtte slippe for at bruge væggene til hjælp for ikke at snuble.
Han var godt klar over, der lå et kæmpe pres på halvdæmonen for at beskytte dem begge og alene klare den opgave, der var blevet tildelt ham, men der var intet at gøre ved det. Reign kunne ikke gøre andet end at være en god og støttende ven. Måske lade være med at glo efter kaptajnen hele tiden og begynde at have al fokus på Razor. Ja, det måtte være planen.

"We can't just escape by boat. We're never gonna make it," tilføjede mennesket hurtigt, snuppede Razors hånd igen og trak ham videre med sig. Havde opgivet tanken om at finde et madkammer men bevægede sig i stedet ind i det nærmeste pulterrum, hvor han tømte nogle sække for skrammel og lagde dem på gulvet som et form for underlag - om det havde nogen effekt overhovedet var en anden sag, men ellers kunne det vel fungere som dyner.
"Here, come on," Reign trak Razor hen til den noget primitive seng og fik endnu engang fanget hans hals mellem sine hænder. Kyssede ham hurtigt, "I'm gonna leave for a second, okay? Just to get food and then I'll be right back, I promise. Don't go anywhere, just stay here and rest." Kyssede ham igen. Og så lige en gang til inden Reign fik taget sig sammen til at slippe og forlade rummet for i stedet at gå op på dækket for at klage til kaptajnen.
Klagen blev taget seriøst, og kaptajnen sagde, at han selvfølgelig ville sørge for, de fik noget at spise snart. Men inden Reign kunne nå så meget som at takke, fik kaptajnen beordret ham tilbage i cellen trods indsigelser fra mennesket, der ikke kunne klare tanken om at bryde sit løfte til Razor. Men i cellen røg han.

Imens havde Dokkun haft tid til at tænke, alene i det mørke rum. Flasken var blevet tømt, overvejelser var blevet taget, og fordele og ulemper var blevet sat op mod hinanden, før han beslutsomt rejste sig, fandt en lille flaske dværgblod frem fra sit hemmelige lager og legede rundt med den mellem sine fingre, mens han som en skygge bevægede sig igennem skibets nedre del og lugtede sig frem til Razor.

Måske var han for alvor bare ved at løbe tør for alt det hans krop ellers normalt altid var spækket med - overskud, energi - optimisme. Også selvfølgelig den lige gyldighed der gjorde alle situationer mulige. Han lod blikket hvile mod Reign før han kort bed sig lidt i læben. Han skulle lige til at læne sig mere ind mod Reign da mennesket slap igen da skibet bevægede sig mere end nødvendigt. Razor skar kort lidt en grimasse før han rystede lidt på hovedet. Forsøgte i stedet at fokusere på hvad Reign havde sagt, også selvom det ikke ligefrem virkede. Det hjalp måske en smule - men nok til at få Razor op af sit nuværende sorte hul? Nej, så skulle han nok have været en smule mere overbevisende.
Han lod kort sine hænder glide ned over sit ansigt før han rettede sig lidt op. Han måtte tage sig sammen. Ikke bare som man normalt gjorde men virkelig virkelig tage sig sammen. Skubbe det hele til side et øjeblik. Selv søsygen som kun gjorde den indre irritation værre.
" Tired and hungry.. Basic human needs.. Whats the point in being non-human if those things still gets in the way.. " mumlede han så bare i en kort lidt vrissende tone. Han lod så bare finde Reigns ansigt og sendte ham et lille smil.

" I guess I just need to figure out a way to make the captain not kill you.. " Mumlede han så bare lidt og fulgte med Reign da han bevægede sig videre gennem skibet. Han lod kort blikket glide lidt rundt men rynkede så kort panden en smule.
" Reign.. Reign what are you doing..? " Sagde han så bare lidt undrende og fulgte fyrens bevægelser som han lagde nogle sække ud på gulvet. Han kunne ikke helt lade være med at smile skævt før han rettede sig lidt op. Ikke at det var et problem at skulle ligge på et par sække på gulvet, men det var måske slet ikke lige det alternativ Razor havde haft i tankerne - hvis at sove på gulvet var bedre end at stikke af? Mennesket måtte have tabt tråden fuldstændig. Alligevel kunne han ikke andet end at smile lidt over det. De kunne vel lige så godt så gøre resten af turen en smule hyggeligt. Det var hvert fald hvad han håbede på, lige indtil Reign bekendt gjorde at han smuttede. Razor lod blikket falde mod mennesket igen efter at have plantet sig på sækkene på jorden. Han rystede så bare lidt på hovedet. På trods af kys som han ville ønske havde varet længere gloede han bare lidt på mennesket. Det var ikke fair.
" Ofcourse you're leaving.. " sagde han så bare lidt mumlende før han bed sig lidt i læben. Han nikkede så bare kort lidt. " Hurry.. Please.. " sagde han så bare lidt før han rynkede næsen en smule og lod blikket flakke efter Reign som han forlod rummet. Eller hvad det end var han var blevet plantet i. Et koste skab - okay måske ikke, men det lignede til forveksling.

Det føltes nærmest som en evighed at Reign var væk - det var en evighed. Hans 'kun et øjeblik' var ikke bare et øjeblik og for hvert sekund der gik bredte der sig igen en bekymring i Razor. En af de følelser han hadede aller mest - Reign var et naturtalent til at få ham til at føle det sådan. Han stirrede op i loftet og måtte indrømme at det at ligge her havde hjulpet lidt på noget af den uro der før havde været. Men en masse nyt var dukket op i ham. Han endte til sidst med at sætte sig op, kun for at rejse sig helt. Det tog ham et øjeblik at finde fokus på det gyngende skib efter at have ligget ned - men så bevægede han sig til døren og trådte ud. Det havde simpelthen taget for lang tid, så nu måtte han finde Reign - kunne håbe at den ubehagelige fornemmelse han havde med det ikke var af noget. At han bare tænkte for meget over det. Reign kunne lige så godt være på vej tilbage med favnen fuld af mad. Mad. Han rystede tanken væk og fandt sit fokus - forsøgte at spore sig ind på menneskets fært men det var ikke lige så let som man skulle tro.