Why the hell did I get back here? - Dust.

Dust nikkede roligt, og forstod egentlig godt at hun måske ikke fik brug for det, for hvis det ikke var for hans slaver og hans planer med dem, ville han slet ikke have den her etage med lejligheder han ville bevæge sig fra sted til sted som han havde gjort i største delen af hans liv.

"Tja du vælger trossalt selv, og du kan altid komme ind til mig eller nogen af de andre piger, hvis du har brug for nogen at snakke med!" sagde han roligt og smilede til hende mens han tog en ny smøg i munden.

Blair hoppede elegant op fra sengen og gik hen til ham med et smil. Hun ville måske benytte sig af hans tilbud, men det skete højst sandsynligt ikke. Hun lod hendes hænder flette ind i hinanden og lod dem hænge langs hendes lår.

"Nå, men jeg tror jeg vil ud og finde ofret for i dag. Hvis du forstår hvad jeg mener."

Hun blinkede til ham og gik hen imod døren ud til, hun stoppede dog op da hun kom i tanke om noget. De skulle vel aftale en undskyldning for hvorfor hun ikke var der.

"Skal vi sige at jeg er ude og købe fødevarer.. Eller?"

Hun vendte sig om imod ham med et spørgende blik.

Dust gik roligt hen til hende og strøg hendes kind, da han gik forbi hende og smilede roligt og tomt til hende, mens han så hende i øjnene. Dust havde sørget for vare før de mødtes, og havde derfor ikke brug for det men hvis der var noget han havde brug for, var det noget han selv kunne spise.

"Du kunne skaffe mig 2 piger, når nu du skal ud og finde ofre!" sagde han roligt.

Han gik hen til lejligheden overfor, og låste døren op før han så om på hende.

"Jeg har ikke spist siden vi mødtes som sådan, så jeg kunne godt bruge nogle skygger at spise!" tilføjede han roligt.

Blair fulgte med ham over til hans lejelighed og lyttede til hvad han 'bestilte' han kunne godt finde et par piger med til ham.

"Noget bestemt du ønsker? Blond, mørkhåret, rødhåret?"

Hun havde ikke selv bestemt sig for hvem hun skulle tage med sig hjem. Det ville hun først finde ud af når hun kom hen på et sted. Blair sendte ham et smil hun havde stadig tænkt sig at få Dust til at føle noget, men hun havde besluttet sig for at holde fyraften for den dag. Der var altid en dag mere.

"Så længe de ser fornuftige ud og virker triste, er jeg ligeglad med hvad du finder til mig!" sagde han roligt mens han gik ind i sin lejlighed, og satte sine sværd fra sig, tog sin rejsekappe af og satte sig ned for at slappe af.

Dust virkede mere rolig nu hvor han var hjemme, og det kunne derfor være mere oplagt at hun prøvede at lære ham følelser her, da han trossalt var mere tilpas når han var hjemme end andre steder.

Blair nikkede til hvad han sagde og gik ud på 'jagt' hun gik igennem gyderne og hen til den nærmeste bar. Hun ville starte med at finde et par piger til Dust, hun så over på en mørkhåret pige der sad alene. Der stod et par glas foran hende, hvilket tydede på hun enten ville drikke for at feste eller om hun ville drikke for at glemme noget. Hun nærmede sig hende og bukkede sig hen over bordet med hendes hænder solidt plantet på bordpladen. Pigen så op på hende med et undrende blik.
"Du ser trist ud min pige. Hvad er der galt?"Det var måske meget overvældende at komme sådan lige pludseligt og spørge om den slags, men hun kunne ikke finde ud af om hun var trist på andre måder. "Ikke noget." Sagde hun uden videre, men man kunne tydeligt fornemme på hende at hun ikke havde det godt. Blair rejste sig op igen og rettede på hendes cowboyshorts og skjorte der afslørede et godt stykke af hendes mave.
"Jeg er på vej til en fest. Vil du med?"Pigen så først undrende på hende, med nikkede til Blair, hun nikkede igen og puffede til hendes hår for at gøre det større og flottere.
"Jeg finder lige et par mere og kommer tilbage og henter dig." Blair gik hen imod baren og stoppede op ved en lyshåret pige, hun sad sammen med et par andre piger, men virkede ikke til at hygge sig. Hun virkede trist og usikker, det måtte være noget Dust kunne føde på, hun var dog ikke sikker, men Blair håbede at han kunne få noget ud af det. Hun masede sig forbi den ene af pigerne der virkede irriteret over det, men Blair var ligeglad. Hun så på den blonde pige og sendte hende et smil. "Jeg skal med til en fest lige om lidt. Vil du med?" Pigen kiggede rundt på de andre der rystede på hovedet, men så så hun på Blair igen der nikkede, det virkede åbenbart meget overbevisende for hun nikkede til Blair. Endnu engang gik Blair fra hende og satte hen mod en gruppe af fyre, hun udvalgte de to lækreste og fik den overtalt til at tage med hende ved at stille sig tæt op af dem og hviske sensuelt til dem. Hun vinkede til de to piger som tegn på de skulle komme med, så forlod hun baren med de to piger og to fyre følgende efter hende.

Hun gik ned igennem gyderne hun nikkede hen imod Dust hus og gik op til hans lejelighed. Hun bankede forsigtigt på og skubbede pigerne frem mod døren. "Så er der fest. Hun sørgede for at ligge tryg på ordet fest, for at Dust kunne forstå at det ikke var en rigtig fest.

Dust vidste praktisk talt allerede på forhånd, at det ikke var en fest Blair mente han ventede jo allerede på at hun kom med hans mad. Dust åbnede roligt døren, og det var som om han havde en blandede effect, på dem der stod der, for pigerne virkede straks fortryllede af hans mystiske karakter, og udseende mens Blairs fyre ikke var så glade, for at nærme sig ham da han på mænd virkede mere intimiderende, og skræmmende. Dust brugte sine dæmon feromoner, og de havde lige præcis den effekt på de fleste væsner, hvert fald af dem der var mennesker eller mest menneskelignende. Dust smilede roligt og blinkede til Blair, før han tog de 2 unge damer med sig ind, og de fulgte frivilligt med og havde glemt alt om at de var kommet for at være med til en fest. Dust lukkede døren efter dem, efter de 2 damer havde trådt ind og i det øjeblik låsen klikkede, var det for sent at redde dem. For nu stoppede Dust med at bruge sine mandlige feromoner, og efter lidt tid blev de 2 unge damer Blair var kommet med triste igen, og det blev kun være da Dust begyndte at spise af dem, for så fik de den samme følelse som Blair havde lært at kende, den første dag hun og Dust havde mødtes. Dust nød deres triste følelser, og psykiske problemer.