Why the hell did I get back here? - Dust.

"Jo det er meget underligt der er mange ting jeg selv nu efter 213 år ikke har vendt mig til eller helt forstår endnu!" sagde han roligt og så hende i øjnene "For eksempel kan jeg ikke vende mig til at dyrene er så meget mere simple og svage de dyr jeg er vant til kan dræbe dig før du når at notere dig af at de er der men her kan jeg dræbe en kæmpe edderkop på 400 kg selvom jeg er udmattet efter en dags træning med mine sværd!"

Dust tog roligt Samehada til sig og begyndte at tage bindet der dækkede bladet af den så man kunne se det specielle blad der var lavet af hajskin og som sad så sværdet kunne save i stedet for at skære
"Denne tid mangler den kaos jeg savner og er vant til de væsner jeg kender så godt og så er der selvfølgelig hende!" sagde han stille og så tomt frem for sig! Nu var det tydeligt man kunne ikke undgå at se det på ham Dust var en ødelagt sjæl og kun en kunne få ham til at føle sig hel nemlig hans skyts væsen der var i hans tid hun var det eneste væsen der kunne få dette mystiske væsen der var fyldt med så meget hævntørst og havde en sjæl der var gået i tusind stykker til at føle sig levende på en måde som han aldrig havde prøvet det før!

Blair var forsat lige så interesseret, hun lignede nærmest et barn der fik en spændende historie af vide. Hun begyndte dog at se fascineret på sværdet i stedet. Det var jo ikke metal, men noget der mindede hende utrolig meget om Alian. Hun så hurtigt væk fra sværdet og op på ham i stedet for.

"Hvis du vil have kaos, så hold dig til.. Vent.. Hende? Hvem er hun?"

Blair var meget nysgerrig, så hun sendte ham et undskyldende blik og smil, for at vise det ikke var meningen at snage. Hun havde bare svært ved at styre sig selv, hun blev nød til at vide en hel masse.

Dust kiggede roligt på hende med sine øjne der var skiftet fra ravgule til blodrøde mens de havde snakket om den tid han kom fra og løftede kort Samehada lige så let som var det en fjer på trods af at sværdet måtte veje mindst lige så meget som Blair og var lige så høj som Dust!

"Mit skyts væsen!" sagde han roligt og lagde hovedet på skrå "Jeg er halv skyts engel men blev forbandet da jeg kom hertil så jeg kun kan være en skyggedæmon men da jeg var i min tid havde jeg lige fundet mit skyts væsen et par dage før jeg blev bortført! Hun er en ensom type lige som mig men utroligt smuk af sin art af være og af en i hendes tilfælde!" Dust rejste sig tanken om ikke at være sammen med den eneste person der kunne få ham til at føle sig hel gjorde ham rastløs!

"Jeg har sågar fundet hende i denne tid men jeg kan ikke nærme mig hende jeg er tvunget til at holde mig på afstand af hende indtil år 3524!" sagde han rastløst "Ved du hvordan det er at finde den eneste der kan fuldende dit liv og alligevel være tvunget til at holde sig væk fra personen? Altid holde sig i skyggerne altid kun se men ikke nærme sig!" i ren rastløs hed og aggression svingede Dust Samehada sværdet mod et træ der var plantet i denne smukke havn og sværdet savede træet midt over som var det en kniv gennem smør i stuetemperatur!

Blair synes det var romantatisk. Men hun havde alligevel ondt af ham da han fortalta at han ikke kunne være sammen med hende. Blair havde godt kunne være sammen med Alian, men der var også Ammon, måske var han den hun rigtig skulle være sammen med. Hun havde mistet Alian og Ammon. Hun traf den forkerte beslutning og mistede dem begge. Det var langt ude, hun havde forsøgt at gøre det der føltes rigtigt og det viste sig at være helt forkert.

"Det tror jeg desværre ikke jeg gør."

Hun ville ønske hun gjorde, hun ville ønske hun kunne forstå ham. Blair rejste sig op og begyndte at gå frem og tilbage. Hun begyndte at tvivle på hendes valg. Hun kunne have fået et helt andet liv, men var endt med at påføre sig så meget smerte, for bare at viste alt. Hun blev forskrækket da træet pludselig knækkede. Men kun et øjeblik, så begyndte hun at frem og tilbage igen.

Dust så på træet mens det knagende faldt til jorden før han roligt vendte sig mod hende igen! Han kunne tydeligvis se at noget plagede hende men han vidste ikke hvad så derfor valgte han at skifte emne for hans minder om hans skyts væsen påvirkede hende tydeligvis på en dårlig måde! Han stoppede hende i at gå frem og tilbage ved at lægge en hånd på hendes skulder og så hende dybt i øjnene med hans nu normale ravgule øjne!

"Hvad siger du til at vi tænker på noget andet vi har nogle våben vi skal have skaffet dig skal vi ikke smutte ud og købe dem?" spurgte han roligt!

Blair blev ved med at forstille sig hvordan det havde været med Ammon, det ville havde været så anderledes, hun havde en fantastisk tid med Alian, men han forlod hende også. Måske for hendes skyld, men det havde ikke hjulpet hende på nogen som helst vis. Overhovet ikke. Blair mærkede hans hånd på hendes skulder. Hun så på ham, men slog så blikket ned. Hun kunne ikke betale for de våben, det ville hun ikke kunne.

"Det lyder meget godt, men jeg kan ikke betale. Jeg har ikke nogen.. penge."

Hun hadede at skulle indrømme det, men hun blev det nød til.

Dust smilede roligt af hende bandt Samehada ind i igen før han hang begge sine sværd på hans ryg og lagde en arm om hendes skuldre for at gå sammen med hende ned af en gyde og hen til en spøjs butik som man nærmest skulle vide var der før man lagde mærke til den! Han tog hende med derind lukkede døren efter hende og hvis hun så rundt ville hendes blik blive mødt af en utrolig samling af sværd daggerts skydevåben og tilbehør der alt sammen var til salg!

"Hvem sagde også noget om at du skulle betale jeg begyndte ikke at udspørge dig om de våben du ville have bare for at vide det!" sagde han roligt og smilede lidt til hende "Skal vi finde et perfekt våben til dig?"

Blair begyndte at gå med ham da han havde lagt en arm om hende. Hun så sig omkring da de kom ind i en gyde. Butikken de gik ind i havde hun ikke lagt mærke til, før han viste hende den. Hun så rundt og blev nærmest overvældet af alle de våben. Men hun var samtidig utrolig fascineret, hvad hun ikke kunne gøre med de våben. Hun ville kunne beskytte sig selv meget bedre.

"Mener du det? Men du kender mig jo næsten ikke.."

Blair ville have svært ved at tage imod et våben, men hun ville nok gøre det alligeve. Hun havde brug for et sværd eller en pistol.

"Det gør skam ikke så meget at jeg ikke kender dig vi kan vel kalde det en lille gave for at booste vores venskab og så vil jeg da også gerne se dig blive i bedre humør jeg er sikker på at du er utroligt smuk når du smiler!" sagde han roligt og virkede ret charmerende af en mystisk fyr uden følelser af være! Dust så sig lidt omkring hans tanker var startet med sværdet og det skulle opfylde nogle bestemte kriterier han havde lavet bygget på Blairs ønsker og hans viden om sværd!

Med et var der et sværd der fangede hans opmærksomhed og han tog hende mig sig hen til det! Sværdet var smukt og elegant af udseende med sirlige tegn og latinske bogstaver på sværdet var i mellem længde og ville kun stikke ud fra hver side af hendes krops figur i en længde der ikke var alt for voldsom! Dust tog let sværdet op tog om håndtaget og trak det ud af skeden med en yndefuld bevægelse sværdet var let i vægten hvilket gjorde sværdet nemt at håndtere og metalet var utroligt stærkt og skarpt! Han så kort på det før han prøvede det af og da han virkede tilfreds pladserede han det i skeden igen og tilbød hende at prøve det!

"Her prøv det her sværd jeg tror du vil kunne lide det det er som at svinge en sky der kan slå ihjel!" sagde han roligt og smilede til hende igen!

Blair rødmede en smule over hans kompliment. Hun smilede også og gik rundt og så videre i butikken. Hun gik dog med hen til et sværd som han ville vise hende. Hun så at han se hvordan det virkede. Det var tydeligt at se hvor god han var med lige præcis dette våben. Hun lagde hovedet en smule på skrå og så nærmere på sværdet han holdte. Hun rakte en hånd frem for at tage imod den, men tøvede så og trak sin hånd tilbage. Hun var stadig ikke vant til så stor et våben. Det var jo som en gigantisk kniv. Hun endte dog med at tage det alligevel. Hun mærkede at det føltes utroligt let. Det var heller ikke specielt stort i forhold til så mange andre sværd. Hun trådte lidt væk fra ham og prøvede forsigtgt at svinge det. Hun kunne godt vænne sig til at bruge sådan et sværd.

Hun lod bladet ligge forsigtgt på hendes skulder.

"Klæder det mig?"

Dust så på mens hun afprøvede sværdet farve kombinationerne på det passede ret godt til hende og det så ud til at hun godt kunne fungere sammen med dette sværd hvis hun trænede godt kunne hun blive mere end bare en udemærket sværd kæmper!

"Du er jo direkte paparazzi klar kameraerne vil elske dig så godt som du ser ud!" sagde han roligt og løftede hånden som om han holdt et kamera og sagde klik da han lod som om han trykkede på knappen! Dust var havde måske ikke følelser men han vidste hvordan man agerede som andre væsner komplimenterede folk og lavede lidt sjov så helt dum kunne han hvert fald ikke være når han havde mere sociale evner i sig på trods af at han var en ensom ulv!

Blair begyndte at posere da han lod som om han tog billeder af hende. Hun lod dog efter lidt tid sværdet falde ned langs hendes side. Hun blev nød til at vise hvor selvsikker hun var. Eller selvglad måske.

"Jeg ser også godt ud uden et sværd."

Hun sendte ham et bredt smil, for at vise det bare var noget hun sagde i mere eller mindre for sjov. Hun mente det dog stadig, men det lød som om hun talte mere i sjov. Blair mærkede på sværdets blad og så kort ned på det.

"Tror du det passer godt til mig?"

Blair ville have hans mening før hun bare anskaffede sig det.

Dust smilede roligt af hende da hun poserede uden sværd og sagde hun også så godt ud uden sværdet han fandt hende faktisk attraktiv at se på men det kunne man ikke læse i hans ansigt men derimod i hans stemme
"Du ser fantastisk ud lige meget hvad du er velformet og smuk for ikke at glemme at du har en god personlighed!" sagde han roligt!

Dust gik let rundt om hende og forestillede sig sværdet side som de havde snakket om og i hans hoved så det faktisk ret så fornuftigt ud så nu manglede de bare skyderne så var hun bevæbnet så det passede
"Jeg tror nu du ville se godt ud med det sværd og det passer meget godt til dig et slankt smukt sværd til en slank smuk pige!" sagde han roligt

Blair kunne ikke undgå at blive ved med at smile over hans komplimenter. Hun var dog ikke helt sikker på om han altid mente det, han virkede ikke til at mene det når man så på ham. Men hans stemme fortalte hende det. Så hun var i tvivl om hvad han egentlig mente.

"Det var meget sødt af dig at sige. Mange tak."

Hun fulgte ham med blikket mens han gik rundt om hende, så længe hun nu kunne. Hun kunne jo ikke vænne hendes hoved helt rundt. Det ville have være skræmmende hvis hun kunne. Blair gik hen imod ham og gav ham sværdet igen.

"Igen, tak."

Hun gik hen imod pistolerne og begyndte at se nærmere på dem.

Dust smilede roligt og tog imod sværdet igen og selv om det kunne være svært at se på ham mente han sine komplimenter til hende! Dust var dog hæderlig nok til at give en ærlig kompliment når han ville og han syntes nu at hun fortjente at nogen fortalte hende at hun var smuk det kunne jo gøre hende i bedre humør og var i særdeleshed ikke en løgn for hun så da ret godt ud!

"Tænk ikke over det jeg synes du fortjener en gave og jeg vil gerne træde ind og være den der giver dig en!" sagde han roligt mens han gik hen og fandt et skærft der passede perfekt til sværdet og hendes tøjstil mens hun kiggede på skydevåben dette skærft kunne rettes således at det udover at kunne side rundt om livet på hende også kunne sættes så sværdet hang ned af hendes ryg!

Han gik roligt hen til hende og kiggede på skyderne og smilede roligt da han så et sæt tvillinge magnum skydere der var selv ladende hvilket han fandt som et godt sæt første skydere til hende! Han tog dem let op og rakte dem imod hende
"Jeg tror at disse 2 vil passe godt til dig de er hurtige at trække er stærke selvladende og ligger godt i hænderne!" sagde han roligt!

Blair så smilende på ham. Hun lod dog hendes blik falde ned mod pistolerne igen. Hun tog indimellem også nogle op for at se nærmere på dem. Men hun vidste ikke nok om dem til at vide hvilke der var gode. Hun så sig omkring for at se om man kunne få sådan et af de der bælter hvor pistoler kunne sidde i.

"Kan man få de der bælter."

Hun lod som om hendes var hænder var pistoler der sad i et bælte. Hun trak dem op og lod som om hun skød med dem.

"Ved du hvad jeg mener?"

Dust forstod ret hurtigt hvad hun mente og fandt et frem i sort med en passende størrelse holdere til de 2 magnum pistoler han stod med bæltet var i læder og han havde taget et der gerne burde være i hendes størrelse at dømme ud fra hans øjemål!

"Det skulle vel aldrig være sådan et du snakker om vel?" spurgte han henkastet og smilede lidt til hende mens han lagde hovedet på skrå!

Blair så på bæltet han fandt frem. Hun så nærmere på det og nikkede. Det var præcis sådan et hun mente. Hun fugtede sine læber og sendte ham et smil.

"Er du sikker på du vil give mig alt det her? Jeg har ikke fortjent det."

Blair begyndte at fortryde at hun overhovedet var gået med, hun synes ikke hun skulle have alle de ting. Men hun ville heller ikke stoppe ham hvis han gerne ville alligevel.

Dust smilede roligt af hende mens han lagde skærftet og bæltet over sin ene arm tog pistolerne og sværdet med sig sammen med 2 ekstra magasiner til pistolerne så hun hurtigt kunne reloade samt en kasse med 500 patroner til skyderne som hans lille starter pakke gave til hende! Han lagde tingende på disken foran ejeren som talte det op og gav en ret høj pris!

"Jeg har sagt at jeg vil give dig disse ting og jeg er en mand af mit ord og i øvrigt er det sundt for dig at blive forkældet en gang imellem også selvom det kommer fra en som mig som du lige har mødt!" sagde han roligt mens han betalte for tingene fik patronerne og de 2 ekstra magasiner i en pose og han tog resten med sig "Hvad siger du til vi finder et sted hvor du kan få det her på så kan jeg vise dig hvordan det skal gøres?" spurgte han roligt

Blair var utrolig taknemmlig for at han gav hende så meget. Hun ville stadig forsøge at afvise tilbuddet alligevel. Hun gik med ham op til kassen og var ved at tabe kæben da prisen blev præsenteret. Hun blev stående et øjeblik fordi hun ikke forstod at han havde købt så meget til hende. Blair blinkede flere gange og fulgte efter ham ud. Hun så på ham og var stadig chokeret. Hun bed sig i læben fordi hun prøvede at styre sig selv, hun var rigtig tæt på at kramme ham. Det gik dog ikke længe før hun lod hendes arme omfavne ham.

"Tak."

Hun slap ham efter kort tid og nikkede til ham. Det var en god idé at hun øvede sig lidt.

"Okay, men jeg synes lige vi skal have en sikkerheds afstand. Så femten meter væk fra mig, okay?"

Dust gengældte roligt hendes kram ved at lægge armene om livet på hende han lagde mærke til hendes duft hendes blide slanke former og hendes varme hud mod hans silkebløde kolde hud! Da hun slap ham så han roligt på hende og tog hende med til et åbent uforstyrret spot hvor de kunne træne i fred og han kunne vise hende "Sværdets vej" og brug af pistolerne uden at de pludselig kom til at skade nogen!

"Det gør ikke så meget at jeg kommer lidt til skade under træningen det kan jeg godt klare bare så længe du ikke dræber mig jeg har hørt at det ikke er sundt for helbredet at dø!" sagde han roligt mens han klargjorde sværdet ved at sætte det sikkert fast til skærftet og bandt det rundt om livet på hende så sværdet sad lige til at hun nemt kunne få fat i det og ikke var et problem for hende når hun bevægede sig! Han gav hende bæltet til skyderne der virkede lige som et normalt bælte og som hun kunne sætte som det passede hende bedst!

Blair nød at mærke stærke arme om hende, det fik hende til at føle sig tryg. Det gjorde hun også da han lagde hans arme om hende. Hun fulgte efter ham hen til et sted hvor der ikke var nogen mennesker. Hun så på ham mens han satte sværdet fast på hende. Hun tog imod bæltet og bandt det fast omkring hendes liv. Hun strammede det ind så det ikke ville falde ned så snart hun bevægede sig. Blair tog pistolerne og satte dem ned i bæltet. Hun lo af hans kommentar.

"Det har jeg også hørt. Så jeg vil prøve på ikke at dræbe dig."

Hun sendte ham et smil og ventede på han ville forklare hende hvad hun skulle gøre.

Dust smilede roligt af det hun sagde og tog let en af pistolerne ud af hendes bælte igen for at vise hende hvordan de fungerede!

"Først kan jeg vise dig det mest basale med pistolerne tag en op og gør som mig!" sagde han roligt og viste hende hvordan man slog sikringen til og fra samt fik magasinet ind og ud! Han tog patronerne ud af posen og smilede roligt til hende "Først skal du lade dine skydere det nytter jo ikke at gå rundt med dem hvis ikke de kan skyde og husk nu altid at slå sikringen til når du ikke skal bruge dem ellers ender du måske med at skyde dig selv i benet!" sagde han roligt rakte hende 2 af hylstrene og begyndte at fylde de 2 andre hylstre!

Blair tog den anden pistol og fulgte nøje hans bevægelser. Hun prøvede at slå sikringen til og fra et par gange. Før hun prøvede at få magasinet ind og ud. Det mislykkedes først, men hun prøvede bare et par gange mere mens han sagde hvor vigtigt det var at sikre den. Det var tydeligt hvor vigtigt det var. Hun tog imod de to hylstre og begyndte at fylde dem.

"Er det sådan her?"

Spurgte hun da hun var igang med at fylde et hylster. Hun var ike helt sikker på hvordan egentlig gjorde, så hun prøvede bare at gøre som han også gjorde.

Dust så let hen på hendes hænder og fulgte med i hvordan hun gjorde det og nikkede så "Præcis der kan være 24 patroner i hvert hylster men hvis du ikke lige ved hvor mange der er så ved du altid når den er fyldt for så kan du ikke skubbe den øverste mere ned!" forklarede han roligt og fortsatte så med de 2 han var i gang med "Og de 2 ekstra hylstre kan du pladsere i pistol bæltet jeg sørgede for at der var et par holdere til dem også så er de nemmere at få fat i for dig!"

Da de havde fyldt hylstrene tog han pistolerne og klikkede hylstrene på plads i dem og gav hende den ene af dem så han kunne visse hende hvordan hun skulle håndtere våbnene med den han stadig havde i hånden! Han rejste sig roligt op så sig lidt omkring og rettede så våbnet direkte mod et træ afsikrede pistolen og trykkede en enkelt gang på aftrækkeren så en gren blev skudt over og faldt til jorden
"Tja denne her fejler da ikke noget prøv at skyd med den anden!" sagde han roligt og smilede til hende igen!