You are Alive! -Nille-

Stedet var meget stort, så Jacob behøvede et kort hvis han skulle finde rundt i det, men nu havde han jo Nille hos sig, så han var ikke bekymret for om han ville farer vild i det store hus. Han måtte indrømme at Nille og hans leder, levede et fedt liv, her var meget dejligt, selvom han fortrak at være i skoven i sin lille hytte..
Han trak hende ind til sig og kørte sin hånd igennem det smukke sorte hår, imens den anden var placeret om hendes hofter i for at have hende i sin favn.
"Det kan vi sagtens, Josh vil blive glad for at se dig," hviskede han til hende og kyssede hende blidt på hovedet. De sidste hun sagde, fik ham til at rødme en smule, så han skyndte sig at gemme sit ansigt væk i hendes hår, med et varmt smil på læben.
"Det er du også," hviskede han og kyssede hende en sidste gang på hovedet, inden han trak sig ud af krammet, for at tage hendes hånd og fører hende hen til skoven.. Hen Til Ashen Wood Forest..

Da de kom derud, åbnede Jacob døren for Nille og sendte hende et høfligt nik, som et tegn på at hun bare kunne gå ind..

Nille hvilede hele tiden sin pande mod hans brystkasse, og begyndte at nusse hans mave blidt udenpå hættetrøjen. Hun sukkede lykkeligt, og holdt sig tæt på ham. Hun følte sig så... Komplet, og lykkelig ved ham. Hun greb fat i et stykke af stoffet af hættetrøje, og trak ham tættere på.
Hun grinede kærligt da han gemte sig i hendes hår.
"Lad være med at gemme dig." Hun kyssede hans hage. "Og jeg glæder mig til at se Josh." Den unge Josh. Mon den fremtidige Josh stadig var her?
Nille fulgte med ham.

Nille smilede kærligt til Jacob, og gik ind. Hun fløjtede højt som når hun kaldte på et dyr, de genkendte som regel hendes fløjten. Hun kaldte på Mystic, og Josh. Hun smilede skævt, og så rundt.

Mystic var den første til at hører den fine fløjten, så han logrede straks med sin buskede hale og hoppede ned fra sofaen, for at løbe sin tidligere ejer i møde. Han logrede hurtigere med halen, da han så at det var Nille, hvor han derefter kredsede om hende med tungen hængende ud af sin mund.
Jacob smilte af Mystic, hvor han derefter lukkede døren bag sig og kiggede rundt i huset efter Josh, da Josh ikke var kommet ud til dem med sit glade smil på læben. Jacob kunne mærke en bekymring inde i sig selv, så han skyndte sig at kigge ind på Josh værelse, hvor han heldigvis fandt ham lægge der og sove, godt gemt væk under den varme dyne. Han smilte skævt og lukkede forsigtigt døren til værelset, inden han gik hen til Nille igen.
"Han sover lige nu," hviskede han stille og sendte hende et varmt smil..
Endnu engang kom han til at bare stå og beundre hende, imens tanken om at være i hendes favn gjorde ham rød i kinderne.

Nille grinede lavt da Mystic kom. Hun havde sagt farvel til alle de dyre venner hun havde haft, selv George. Nu havde hun kun Shadowfax. Nille satte sig på hug foran Mystic, og aede ham bag det ene pjuskede øre. Hun smilede skævt, og satte sig i skrædderstilling. Hun så rundt efter Josh, og blev selv lidt bekymret. Hun så efter Jacob da han gik længere ind i det fine hus. Hun blev ved med at ae Mystic, og så på ham igen.
"Sikke fin du er blevet." Hun smilede blidt. Hun så på Jacob da han kom hen til hende igen. Hun smilede lettet da han sagde Josh sov. Hun nikkede, og så hans beundrende blik, og den lette rødmen.
"Hvad er der?" Hun smilede en anelse drillende.

Mystic elskede at blive nusset for, så han sagde ikke noget til at Nille nussede ham og gav et kompliment, for på en måde forstod han hende, hvilket var underligt for ham. Han bemærkede nu Jacob og luntede kort hen til ham, stak sin snude ind mod hans hånd, inden han luntede videre ind i huset. Han lagde sig ved sofaen til en lille klump og nød bare at der var nogen i nærheden..
Jacob kløede sig kort i nakken, men faldt til ro igen, så snart han kunne hører hendes drilske stemme, hvilket varmede ham.
"Jeg beundre dig bare," sagde han med et charmerende smil og gik hen imod hende. "Du er jo trods alt meget smuk," Smilet udviklet sig til at være kækt, men stadig charmerende.

Nille så blidt på Mystic da han luntede hen til Jacob. Hun rejste sig op, og gned sine håndflader mod hinanden. Hun så hen på Jacob.
En rød farve bredte sig i hendes kinder da han sagde hun var meget smuk. Hun bed sig nervøst i underlæben, og så væk. Til sidst gik hun hastigt hen til ham, og lagde armene om ham. Hun gemte sit ansigt mod hans hættetrøje.
"Du er alt for sød." Mumlede hun svagt, og gemte sig yderligere.

Hvor så hun altså sød ud, når hun rødmede på denne måde, det fik ham blot til at smile endnu mere, da han godt kunne lide at se hende rødme, da det mindede ham om første gang de mødte hinanden ude i skoven, hvor de kunne få hinanden til at rødme hele tiden.. det var en god tid, ikke at han ikke også nød tiden sammen med hende nu, men første gang de mødtes ville altid være en dag han kunne huske.
Han omfavnede hende og lod hende gemme sig i hættetrøjen, men ikke ret længe før han løftede hendes hage så hun kiggede ham i øjnene.
"Kan kun sige i lige måde," hviskede han og placerede et hurtigt kys på hendes varme læber.

Hvorfor var han så charmerende, vidunderlig, smuk, og så mange dejlige ting på én gang?! Han var jo helt perfekt... I hendes øjne var han. Hun trykkede sig ind mod ham da hun følte sig så tryg ved det, og det var helt behageligt.
"Jam.." Mere nåede hun ikke at sige før han placerede hans læber på hendes. Hun gengældte blidt kysset, og greb igen fat i de to snore.
"Uhm..." Sukkede hun nydende mod hans læber.

Nille var så mange fantastiske ting! Hun var smuk, modig, charmerende og sød! Hun var alt det som han beundrede og det var en af grundene til at han elskede hende så højt.. Hun var dejlig fra top til tå og det havde han syndes lige siden første gang at de kyssede hinanden.. For ham var nille alt det han kunne ønske sig.. Og han måtte indrømme at han var begyndt at føle en lille længsel til at smelte sammen med hende.. Men, han nægtede at presse hende..
Da hun tog fat i snorerne, lod han lort sine kolde læber vandre ned ad hendes hals og op igen, hvor han derefter placerede dem på hendes læber igen, stadig med sine øjne lukket.

Nille var at gå amok efter at mærke ham mod hende. Hud mod hud.. Hvis hun turde ville hun rive hans tøj af ham. Men hun vidste at hvis hun gjorde det med ham... Ville evnen gå amok. Hun ville ikke kunne holde den tilbage. Men hun kunne ikke lade være... Det var jo så pokkers fristende...
Nille sukkede nydende, og fik behagelige kuldegysninger. Hun trak ham tættere på, så godt hun nu kunne. Hun gjorde kysset mere intenst da han placerede sine læber på hendes igen.
Hendes hænder gled op under hans hættetrøje, og kærtegnede hans overkrop. Hun bed blidt i hans underlæbe. Hun ville have så meget mere... Men kunne ikke. Selvom hun havde lukket øjne kunne hun mærke de blå øjne blive sorte. Hun trak sig gispende væk, og så ned. Hun tog hænderne op for sine øjne, og gemte sig bag sit hår.

Han var virkelig ved at blive skør, han kunne ikke kende sig selv.. Tankerne kørte rundt i hovedet på ham, han ville så gerne smelte sammen med hende og det at hun bed ham i underlæben, gjorde det bare endnu mere svært at stå imod.. Hun gjorde ham skør og fristede ham så meget.. Et knurren blev undslap og han tog et bestemt tag om hendes hofter, stadig med hendes smukke læber presset imod sine kolder læber. Det var alt for fristende for ham, hans hjerte hamrede af sted og hans hud blev varm for hvert et sted hun nussede ved hans overkrop.. Han sukkede nydende af hendes kærtegn. Pludselig trak hun væk, så det gav et lille sæt i ham, da han frygtede at han havde gjort noget forkert..
Han kiggede en anelse forvirret på hende og lagde en hånd på hendes kind.
"Nille?" sagde han stille. "Gjorde jeg noget forkert?"

Nille kunne mærke han blev lige så fristet som hende, men det hjalp ikke med at hun ikke måtte, eller kunne... Tårerne strømmede ned af hendes kinder, og hun gemte sine øjne. De blev langsomt blå igen. Hun trak vejret hurtigt, og så stadigvæk ned. Hun var gemt af det sorte hår der hang rundt om hende. Hun dukkede op fra sit skjul, og så på ham. Hun rystede på hovedet, og snøftede.
"Nej... Det er bare..." Hun så skamfuldt væk. "Hvis jeg 'smelter' sammen med dig vil jeg ikke kunne styre min evne... Jeg ved godt hvad du tænker. Jeg gjorde det med Markulius, og skyggevæsnet. Markulius, jeg elskede ham ikke som sådan. Det var Dæmonen der gjorde det, så gjaldt ikke. Skyggevæsnet følte jeg ikke andet end foragt, og had for. Ved dig... Føler jeg evig kærlighed, og lykke. Jeg er tryg med dig. Min evne er ikke en knap jeg bare kan slå fra og til. Det er noget der holdes inde, det er en evne der vil ud. Hvis jeg er sådan sammen med dig... Vil jeg give slip i evnen fordi det vil være.. Mere end beskriveligt rart. Mine øjne vil blive sorte, og jeg vil komme til at bruge min evne mod dig, igen. Ikke med vilje, det ved du jeg aldrig ville gøre. Skammerne er kvinder, de rigtige skammere i hvert fald. En dreng der er en rigtig skammer, vil aldrig kunne styre sin evne. Derfor..." Hun tav.

Det lettede ham at det ikke var fordi han havde gjort noget forkert overfor hende, eftersom det ikke ville have været hans mening, han ønskede at give hende det som hun ønskede og hvis han gjorde hende ubekvem ville han straks stoppe.. Det gjorde ham dog ikke lettet da han så at hun var begyndt at græde, så han fjernede kort sin hånd, men så snart han hørte grunden, følte han et trang til at kramme hende, bare trække hende ind til sig, bare for at få hende til at stoppe med at græde og kigge skamfuldt væk.. Han forstod det jo godt, det måtte ikke være nemt for hende og det med at hun forklarede, fik ham bare til at føle sig en smule skyldig for at have givet tegn på at han gerne ville.. Til sidst, da hun havde sagt sit sidste ord, trak han hende ind i et kram, en kold men alligevel så varm omfavnelse for at sige til hende at han var der lige meget hvad.. han kørte sin hånd igennem hendes hår og stoppede ikke med at kramme hende..
"Jeg forstår," hviskede han blidt. "Jeg elsker dig,"

"Derfor skal Toby ikke leve." Mere end nogensinde før græd hun. Hun holdte jo allerede af den søde dreng... Hun elskede ham, og fortrød alle de gange hun havde sagt hun ikke ville have et barn, men en dreng kunne ikke styre den evne. Toby ville enten dø af udmattelse eller blive myrdet. Nille vidste at det var hendes eller farens ansvar... Men faren blev tortureret af Rafael, og Nille hadede den fyr. Jacob... Hun kunne allerede se at det ville han ikke ville kunne klare det. Nille kunne heller ikke. Hun elskede Toby for højt. Hun trykkede sig hulkende ind til ham da han trak hende ind i et kram. Hun ville så gerne give efter... Men turde ikke.

Toby skal ikke leve..
Sætningen fik ham til at gyse og kramme hende hårdere.. Det var en skam, Toby virkede til at være så god en dreng, så han fortjente at leve, men med den farlige evne kunne Jacob godt frostå hvorfor han ikke kunne.. men, det væreste af det hele var, at han kunne mærke på Nille at hun allerede elskede den lille knægt, hvilket han godt forstod, eftersom Toby virkede til at være så sød og rolig.. Men.. Han kunne ikke beskrive situtationen.. Han kunne ikke få et ord frem, så han valgte bare at lade hende græde, imens han fortsatte med at kramme hende og bare sørge for at vise hende at han var der for hende.. Han lyttede til hende, kørte en hånd igennem det sorte hår og lod hende bare græde ud..
"Shh," hviskede han stille og krammede hende hårdere..

Tårerne blev ved med at glide ned af hendes kinder. Hun ville så gerne glemme det nu... Bare være sammen med ham, og ignorere resten af verdenen. Hun ønskede ingen anden end Jacob. Hun var helt sikker på at han var den eneste ene for hende. Hun ville aldrig give slip på ham. Hun var hans.
Hun ville mærke hans bløde, og fristende læber igen... Men man kunne jo ikke bare sige 'kys mig, for jeg glemmer alt om det dårlige.' Eller det kunne man nok godt, men det ville hun ikke. Hun trak sig ud af krammet.
Hun pressede sine læber mod hans.

Han forstod at hun havde brug for at græde ud, derfor ville han være der for hende, han elskede hende og ville støtte hende. Aldrig skulle hun forsvinde for ham, han ville i hvert fald ikke give slip på hende. Der skulle der meget til og han var sikker på at han aldrig ville give rigtig slip, aldrig, han elskede hende og hun tilhørte ham!
Han fortsatte med at kramme hende og forsøgte at varme hende, selvom han udmærket godt vidste at det nok ikke virkede, han var kold og det kunne han ikke ændre. Da hun trak sig ud af krammet, kiggede han spørgende på hende, med et blik der spurgte: Er du okay? Han blev overrasket over at mærke hendes varme og dejlige læber mod sine igen, så han kyssede hende blidt tilbage og placerede sine arme om hendes hofter.. Han ville trække væk, for at spørge hende om hun var okay, men lod være og fortsatte blot med at kysse hende..
Hun var perfekt.. Han elskede hende..

Nu ville hun ikke mere. Nu ville hun give efter for ham. Give slip på frygten, og lade sin lyst til ham vinde. Hun lod sine hænder igen glide op under hans hættetrøje... Og dog... Denne gang prøvede hun at få den af ham. Hun viste tegn til hun gerne ville smelte sammen med ham. Hun lod læberne glide ned til hans hals.
Hun bed blidt i halsen, kørte læberne op til hans øre, og bed blidt i øreflippen. Hun kyssede ham langs kæbelinjen, og kørte pirrende hendes læber op til hans læber.
Hun bed ham blidt i underlæben, og kyssede ham intenst , og kærligt.

Den intense steming var pludselig tilbage, som var den triste stemning forsvundet ligeså hurtigt som den var kommet. Han lukkede sine øjne helt i, lod sig fordybe med kysset og strammede sit greb om hende, for at trække hende tættere på sig. Han gav dog slip på hende, for at strække sine arme så hun kunne tage hans hættetrøje af ham. Han lod den endnu engang falde ned på gulvet ned ved siden af dem, hendes kærtegn pirrede ham helt vild, undslap en knurren og kyssede hende intens og kærligt tilbage, inden han lod sine læber vandre ned af hendes hals, derefter kører dem op til hendes øreflippe og nappe hende blidt i dem.. Han placerede sine læber på hendes læber igen, kyssede hende inderligt og kærligt..
Hans hænder kørte han indunder hendes kjole med en forsigtig og blid bevægelse..

Nille lukkede øjnene. Hun tøvede et lille sekund, men blev så fastbesluttet på at gøre det... Det var jo Jacob. Denne gang var det anderledes. Denne gang ville hun virkelig nyde det. Hun trak ivrigt hættetrøjen af ham. Hun lagde hænderne på hans brystkasse, og kyssede hans kraveben og op til hans skulder. Hun grinede kærligt af hans knurren. Hun gengældte grådigt kysset. Hun pressede sin krop mod hans.
Hun sukkede nydende over hans bid. Hun pressede sig yderligere mod ham, selvom de stod virkelig tæt. Hun kørte hænderne ned af hans overkrop, drillende og pirrende. Hun lagde hænderne ved hans buksekant.
Hun gengældte kysset, og bed ham i overlæben. Hun lukkede øjnene og glente alt om hvor hun var ... Men så kom hun i tanke om det igen.
"Josh er ... Her." Fik frem mellem de nydende suk. Hun skælvede svagt af nydelse over hans hænder der gled ind under hendes kjole. Hun sukkede nydende.

Blufærdigheden var helt forsvundet, men hvorfor skulle han også være blufærdig overfor Nille? Han elskede hende jo og var ikke i tvivl om at hun også elskede ham, for alt det han var.. Han sukkede nydende af hendes læber som kærtegnede hans barre hud, specielt når hun nærmede sig halsen, hvor huden var særligt øm og elskværdig overfor kærtegn. Han lod sine hænder køre længere op ad hendes krop, mens de stadig var under kjolen.. Det at hendes hænder pirrrede hans overkrop, fik ham til at rødme og mærke lynene i sin krop. Da hun nærmede sig hans buksekant, kyssede han hende mere inderligt og trak hende tættere ind på sig, stadig med sine kolde hænder på hendes hud under kjolen. Selvom Jacob ikke kunne føle varmen, så havde han det på en måde allerede varmt og han ønskede mere..
Josh..
Han trak sig kort væk fra hendes læber et kort øjeblik, men kun et par få centimeter, så hun stadig ville kunne mærke hans ånde og varme mod hendes bløde læber.
"Nårh ja," hviskede han og bed sig kort i underlæben. Det ville ikke være sjovt hvis Josh kom ud og så dem sådan, det ville være flovt for dem alle.. Så inden Nille kunne nå at sige noget imod det, løftede han hende og bar hende ind i soveværelset. Han sendte hende et kærligt og charmerende smil.

En lav, og nydende knurren kom fra hende. Hun skælvede nydende over hans hænder. Hun bed ham i underlæben, dog mere grådigt end andre gange. Hun ville have mere... Hun kunne ikke få nok af Jacob! Hun nød det så meget... Aldrig havde hun nydt noget mere end dette. Ikke engang den gang med Markulius hvor Dæmonen havde kontrollen over kroppen, og det hele... Skyggevæsnet, der var det klart hun aldrig havde nydt det... Men ved Jacob... Han var unik. Og hendes. Han var en af de vigtigste i hendes liv... Ham, og Toby stod øverst på listen over dem hun elskede mest.
Hun klynkede svagt da han trak sine læber lidt væk. Hun så bedende på ham, hun ville have hans læber mod sine igen... Hun havde åbne øjne.
"Hm.." Mumlede hun først. Hun fik et chok da han løftede hende op. "Jacob!" Hun hviskede det, men stemmen var stærk i det. Hun grinede lavt. Hun lagde armene om hans nakke. Hun smilede kærligt, og kyssede hans hals. Hun lukkede øjnene, og gemte ansigtet ved hans hals... Hun lagde ikke meget til hvor de var på vej hen.

Jacob grinte kort, da selvom hun ikke sagde det højt, kunne han fornemme hårdheden i hendes stemme da han løftede hende op i sine arme. Men, han vidste også godt at det ikke var for at skælde ud, men blot fordi hun blev overrasket over at han pludselig løftede hende op, men de kunne jo ikke stå i stuen og ende med at.. Han fik behagelige kuldegysninger ved tanken og fortsatte med at løfte hende, indtil han nåede ind i soveværelset, hvor han satte hende ned og lukkede døren bag dem. Nu var der ikke stor risiko for at Josh hørte dem, desuden sov han jo, så var risikioen vel endnu mere lav ikke? Han smilte til hende, en anelse nervøst, men det forsvandt hurtigt igen, da han lagde sine arme om hende og placerede sin pande imod hendes, imens han kiggede hende i øjnene.
"Så, nu skal vi ikke bekymre os for at Josh ser os," hviskede han stille med et charmerende smil på læben. Han beholdte øjenkontakten med hende og elskede bare at forsvinde væk i hendes smukke blå øjne.. Han kyssede hende igen, til at starte med blidt..

Nille elskede hvert et minut hvor hun var sammen med Jacob. Hun ville aldrig give slip på ham, aldrig mere. Hun ville være i nærheden af ham, og være hans. Hun ville beskytte ham, selvom det plejede at være drengen der beskyttede pigen... Hvor derimod Nille var en der næsten aldrig havde brug for at blive beskyttet. Nille savnede allerede at være i hans favn da hun blev sat ned. Hun følte at det hele pludselig blev lidt ... Akavet? Men kun et kort sekund inden han lagde armene om hende, og hvilede sin pande mod hendes. Hun hungrede efter hans læber mod hendes.
"Du snakker for meget, Jacob." Hviskede hun blidt, og smilede drillende Ingen blide kys her. Hun gjorde det straks mere inderligt, og kørte sine hænder ned af hans overkrop.

Han nåede lige at smile kækt til det hun sagde. Snakkede for meget? Vel gjorde han da ej, eller.. Nu blev han helt i tvivl. Han valgte at lade det ligge og bare kysse Nille inderligt tilbage og nappede hendes underlæbe, da hun lod sine hænder kører ned ad hans overkrop, så det endnu engang sitrede i ham. Han elskede det og nød det så meget.. Han elskede hende, ingen tvivl om det.. Han stoppede med at nappe hende i underlæben og lod kort sine læber vandre ned ad hendes hals, alt imens hans hænder gled under hendes kjole endnu engang. Denne gang løftede han dog mere op i den, ind han havde sine hænder under den. Han lod sine læber placeres på hendes endnu engang, hvor han kyssede hende inderligt..