You are Alive! -Nille-

Josh var den som løb forest, mest af alt fordi Jacob beorde ham til ikke at kigge tilbage, lige meget hvad så skulle han fortsætte. Der var tidspunkter hvor Josh følte trang til at kigge sig over skulderen, men han kunne ikke få sig selv til det og stride imod Jacobs alvorlige stemme. Så han fortsatte igennem skoven, uviden om Lilly overhovedet fulgte med dem og hvor de skulle løbe hen. Jacob bemærkede kort at Nille var væk, men så snart hun kom op til dem, tog han hende i hånden og gav ikke slip på hende. Han ville sikre sig at hun fulgte med ham.. For en kort stund, var det som om at de løb i flere timer, selvom det ikke varede mere end få minutter.. Da han kunne mærke og hører at Lilly ikke var bag dem længere, stoppede han op og råbte også på Josh at han skulle stoppe.. Jacob åndede forpustet ud, beholdte stadig Toby i sine arme og kiggede hen på Nille, for at se om hun klarede den..

Nille vidste hun ikke klare den så længe. Energien var væk... Hun havde brugt vind evnen for meget... Hun var så træt... Så Jacob slæbte nærmest med hende da han greb fat i hendes hånd, og løb. Hun trak vejret hurtigt, og mærkede at hun lukkede øjnene flere gange. Hun var så uendelig træt... Hun ville så gerne... Sove... Hvis hun ikke snart sov, ville hun falde om. Toby græd lavt, men kunne mærke at hans mor var tæt. Hans øjne var igen blå, men lukket. Han snøftede nogle gange.
Da de stoppede op kunne Nille ikke mere... Hun var så træt... Hun fik sin hånd fri...
"Undskyld..." Hviskede hun lavt, og faldte så om. Hun besvimede.
Toby peb lidt.

Så snart hun faldt om, skyldede der en følelse af frygt igennem ham, frygten for at hun var død. Han faldt dog hurtigt til ro, da han kunne se at hun stadig trak vejret og at hun sikkert bare behøvede en masse hvile. Forsigtigt gav han Toby til Josh, som kiggede nysgerrigt op på Jacob.
"Hold ham imens jeg får Nille til at lægge bedre," sagde han med et skævt smil til sin lillebror.
Josh nikkede og sørgede for at holde godt fast i Toby med sin varme omfavnelse og søde smil. Jacob løftede forsigtigt Nille og bar hende lidt længere ind i skoven, til en lille udkant af en lysning. Her besluttede han sig for at starte et bål og sørge for at de andre forblev varme.. Han fandt en masse grene, kviste og tørre blad, samt to sten som han smadret imod hinanden, så der kom gnister og et bål med stærke flammer strakte sig.. Han smilte skævt for sig selv, lagde Nille nær bålet, men ikke for tæt på.. Derefter tog han Toby i sin favn, satte sig nær Nille og Josh satte sig også nær dem, hvor han lidt efter faldt i søvn, ved lyden af de rolige flammer og Jacobs beroligende stemme til Toby.. Jacob sørgede for at vugge Toby, samt snakke blidt til ham og smile.. For et kort øjeblik, var det som om at Jacob faktisk følte sig som Tobys far..

Toby så undrende på Nille. Hvorfor lå hun der og sov? De skulle da videre? Skøre kvinde. Han brød sig ikke meget om at blive løftet forskellige steder hen. Han så en anelse bekymret på sin mor...
Nilles krop var svag, og svedig på grund af ilden. Mange ville tro hun var død, men hun trak stadig vejret, roligt og normalt. Hun rørte ikke en muskel udover når hun trak vejret, det var det eneste.
Ild, bål... Var det Nille hadede. Tanken om bål og ild... Mindede hende om alle de gange hun var blevet kaldt heks og nær var blevet brændt i livet.
Toby så på ilden, men kiggede så op på Jacob. Han rakte en arm op, og berørte jacobs kæbe.
"Far..." Lød det svagt fra ham.
Nille rørte lidt på sig, men var stadig besvimet.

Jacob kunne mærke hvordan hjertet gav et hop fra sig, så snart Toby hviskede ordet far.. Han kunne ikke lade være med at smile og han krammede drengen ind til sig, inden han lagde sig ned, ved siden af Nille og Josh, imens han løftede Toby op og legede lidt med ham. "jeg lover at passe på dig Toby," den sidste sætning blev sagt med en lille hvisken, så han ikke skulle komme til at vække de andre. Toby var stadig pakket ind i det tæppe, som dengang Nille kom med ham, så han lagde ham forsigtigt ned ved siden af ham og sørgede for at varme ham, så godt han nu kunne imellem ham og Nille.. Ilden gik langsomt ud og Jacob havde en trang til at lukke sine øjne af lyden af Josh rolige vejrtrækning.. Men, han ville holde sig vågen, hvis der nu skulle komme nogen..

Toby grinede lavt da Jacob lagde sig ned, og holdte ham oppe. Toby så på Nille der roligt trak vejret, og rørte sig engang i mellem. Toby smilede, og så ned på Jacob. Han hvinede af Jacobs ord, en hvinen der viste at han var glad.
Automatisk vendte Nille mod den kulde hun kunne genkende fra Jacob. Toby vendte sig mod Nille da han blev lagt mellem Jacob, og Nille. Han lå dog tættest på Jacob. Han lukkede øjnene, og faldt langsomt i søvn...
Nille åbnede øjnene lidt efter, og så rundt. Hun så på Jacob, men kiggede så på Toby. Hun åndede lettet ud, og strøg Toby over panden. Ganske forsigtigt.
"Besvimede jeg?" Hun spurgte lidt forsigtigt, og bed sig i underlæben.

Jacob lyttede til både Josh og Tobys rolige vejrtrækning, så han tog sig selv i at trække vejret efter deres vejrtrækning, imens han havde lukket sine øjne i et kort sekund. De blev dog åbnet, så snart han kunne mærke at Nille rørte på sig. Han sørgede dog for at han ikke vækkede Josh, da han forsigtigt hviskede til hende.
"ja," Han smilte skævt til hende og signalerede i sine øjne at han var glad for at hun var vågnet. "Men, det er forståeligt, du brugte meget energi," Han hviskede stadig til hende for ikke at vække de to sovende børn. Det var dejligt for Jacob at vide at de sov, så det signalerede på at de følte sig trykke. Han strøg forsigtigt Toby over hovedet med en blid hånd.

Det var så typisk... At hun besvimede. Nille sukkede lavt, og krummede sig lidt sammen. Hun så roligt på ham. Hun smilede skævt, og strøg ham ned af kinden, men kort. Hun tog hånden til sig, dog modvilligt. Hun kiggede lidt på Toby.
"Jeg kan ikke lade være med at tænke på... At jeg før jeg døde... Ville blive vampyr for at leve med dig evigt... Nu er hele problemet løst." Hun smilede lidt.
Hun vendte så ryggen til ham, og mærkede en tåre glide ned af kinden. Hun trak lidt efter vejret. Hun vendte sig hurtigt om mod ham.
"Kan... Vi... Få noget ild frem igen?" Hun så bedende på ham. Hun havde ikke fortalt ham om det med mørket... At hun nu var mørkeræd. Når hun så mørke, eller følte sig omringet af det kunne hun finde på at sidde, og græde. Hun var så bange for det... Hun tørrede tåren væk.

Leve med ham evigt.. Selvfølgelig! Nu skulle de ikke længere tænke på at hun skulle forvandles om.. Nu var hun en dæmon og de kunne være sammen lige så lang tid det lystede dem, uden at tænke på at alderen skulle komme imellem dem!
Han smilte ved tanken og nikkede til hende, med et kærligt glimt i sine øjne og et varmt smil på sin læbe.
"Ja," sagde han og kiggede hende i øjnene. "Det er jo fantastisk!" Han satte sig op og bemærkede ikke at hun græd, men gjorde som hun spurgte pænt om og startede en ny ild, ved at slå de to sten sammen.. Han smilte kort over ilden, inden han lagde sig ned ved siden af hende igen.

Nille smilede skævt, og lukkede øjnene. Hun lagde sig i fosterstilling efter, forsigtigt, at have trækket Toby lidt ind til sig. Hun kyssede Tobys baghoved. Han vågnede heldigvis ikke. Tobys rolige vejrtrækning gjorde hende træt..
Hun åndede lettet ud da hun kunne mærke at ilden var tændt. Hun havde dog ryggen mod den, men bare tanken om der var noget lys var nok for hende.
Hun betragtede ham lidt da han lagde sig ved siden af hende. Så tog hun fat i hans hættetrøje, og trak ham lidt nærmere, dog uden at de maste Toby.
"Godnat."Hun smilede skævt, og lukkede øjnene.
Lidt efter sov hun.

Han rykkede sig tættere på hende, uden at mase den lille Toby imellem dem. Han kiggede sig også kort over skulderen for at se om josh lå tæt på dem, så han også ville få varme, selvom Jacob slet ikke udsendte varme som sådan.. Da det så ud til at josh var tæt nok på, smilte han skævt og rettede sig hen mod nille igen. Velvidende at bålet ville varme de andre til langt ud på natten..
Han lyttede til deres rolige vejrtrækningen inden han faldt i søvn.. Den nat havde han mareridt.. Et underligt mareridt om at han stod i som far sted, som var han ham, følte hvad han følte og så hvad han så..
Det værste var at han fik medfølelse med ham..
Han vågnede næste morgen og strækkede sig..

Som altid, og det kom ikke som en overraskelse for Nille, havde hun mareridt om mørket. Det sneg sig op af hendes hud, og kvalte hende. Dæmonen stod foran hende, og grinede lavt, samt ondskabsfuldt.
Hun klynkede lavt, men ikke så forfærdeligt meget.

Næste morgen sov hun stadig. Dog vendt mod ilden. Toby lå, og rev lidt i hendes hår for at vække hende, men den søde lille dreng var ikke stærk nok.
Heldigvis.

Han satte sig op og strækkede sig, med armene over hovedet og de krystalblå øjne lukket hårdt sammen, for at han ikke ville få de kraftige stråler for solen i øjnene. Selv om den kun var på vej op, så varmede den allerede og skinnede i hans øjne, så det kneb for ham at åbne dem igen.. Ved siden af ham lå Josh stadig helt krøllet sammen og med sine øjne gemt væk bag det brune hår. Han smilte skævt af det og kiggede derefter hen på Nille, som stadig sov, men som sikkert ville blive vækket lige om lidt, hvis Toby blev ved med at ligge der.. Jacob rystede kærligt på hovedet og løftede Toby ind til sig, så Nille kunne få lov til at sove.
"Hej lille fyr," hviskede han til ham. "Du må heller lade mor sove," Han smilte skævt og nussede Tobys hår.

Toby så smilende op på Jacob. Han rev igen i Nilles hår, dog lidt hårdere. Nille mumlede noget med at det var for tidligt at stå op, og ignorerede Toby. Da Jacob løftede Toby op til sig grinede Toby, og rakte ud efter Jacobs hår i stedet.
Toby gemte sig ved Jacobs hættetrøje, og lukkede øjnene. Nille rykkede sig lidt i søvne, og mumlede igen noget med at det var altså alt alt alt for tidligt at stå op. Måske var hun i virkeligheden vågen siden hun mumlede det?
"I er altså alt for friske... Det er morgen..." Gabte hun, og havde stadig lukket øjne som om hun sov.
Hun lå igen med ryggen mod dem.

Måske havde den lille Toby ret, måske var det på tide at den kære mor skulle stå op, så de kunne komme videre i deres flugt.. Jacob måtte indrømme at han var en lille smule i tvivl om, hvor vidt de kunne tage tilbage til hans hus, siden Lilly havde angrebet dem og vidste hvor det lå. Der måtte nok heller gå lidt tid, før de nærmede sig huset igen.. Jacob smilte en anelse lumsk for sig selv, inden han listede hen foran Nille og satte sig på hug foran hende, stadig med det lumske smil på sine læber og et glimt af drilleri i de krystalblå øjne. Forsigtigt tryllede han en anelse kold sne frem i sin hånd, som han derefter forsigtigt lagde på hendes kind og rejste sig op, gik nogen skridt bag ud for at hun ikke skulle ramme ham, hvis nu hun slog ud efter ham.. Han smilte og gik derefter hen til Josh og gjorde det samme på hans kind.
"Vågn op i to," sagde han med en drillende stemme. "Det er tid at komme videre,"
Josh mumlede et eller andet og krøb sig mere sammen, hvilket bare fik Jacob til at kaste en snebold i nakken af ham, så han satte sig op med et sæt og udstødte et forskrækket jamren..
"Det var ikke fair," mumlede han og fjernede snebolden.
Jacob grinte blot og gik hen til Nille igen, med Toby i sine arme.

Lily havde jo sagt at hun holdte øje med Nille. Så teknisk set var det bare Nille der skulle holde sig væk fra Jacobs hus. Da Nille mærkede noget koldt mod sin kind skreg hun op. Hun fægtede med armene og hvis Jacob ikke havde gået nogle skridt væk ville hun sikkert have ramt i ansigtet. Hun havde spærret øjnene op, og så skræmt på Jacob. Hun fnøs højt. Toby grinede lidt.
Nille rejste sig med et sæt op. En vind greb fat i hendes hår. Hun smilede skævt, gik hen til Jacob, og tog Toby fra ham med et drillende smil. Hun satte Toby ned, og så på Jacob. Nu var det tid til hævn!
Toby sad, og så lydigt på. Nille gik langsomt imod Jacob, og da hun nåede hen til ham klappede hun ham kærligt på kinden. Inden hun trådte væk fra ham. En sø lidt væk var til syne. Hun så kort imod søen, og så drillende på Jacob. Vinden fik noget af vandet op. Lynhurtigt var vandet over Jacobs hoved, og vinden gav slip. Toby grinede, og Nille smilede drillende.

Jacob nåede ikke at reagere, før en bunke vand allerede hamlede ned over hovedet på ham og lyden af en drenge latter suste med vinden, så han kunne mærke sig selv bide tænderne sammen for ikke at hyle op over at følelsen af at være våde ramte ham. Han lukkede sine øjne i, knyttede sine næver og kiggede hen på Nille med et lumsk smil, inden han brød ud i latter sammen med Josh, der trillede rundt på jorden af bare grin. Han rystede på sit hoved, inden han vred lidt i sin hættetrøje for at få alt vandet ud af den.
"Godt at du er vågen," sagde han til Nille, imens han sendte hende et stort smil. "Den havde jeg vel fortjent," Han grinte kort inden han stoppede med at vride sin trøje og gik hen til Nille, placerede et kys på hendes læber og trak væk igen. Josh lavede en Bvadr lyd, hvor han derefter rejste sig op og løb ned til søen for at kigge på fiskene. Jacob smilte skævt og aede Tobys kind.. "Hvad gør vi nu? Hvor skal vi tage hen?" Han så spørgende og varmt på Nille..

Nille havde et lumsk, og kækt smil spillende om læberne. Hun lagde hovedet lidt på skrå, og så drillende på Jacob. Så kunne han lære det! Sådan at vække hende sådan! Hun grinede lavt.
"Er du ordentlig vågen nu, Jacob?" Hun lød lidt flabet, men selvfølgelig kun for sjov. Hun så på Toby der småfnisede. Hun så på Jacob igen, stadig med det drillende glimt i øjnene. Hun smilede helt uskyldigt.
"Åh, jeg er vågen." Hun blinkede drillende til ham med det ene øje. Hun grinede lavt. Hun smilede stort da han gik hen til hende. Hun kyssede ham blidt tilbage. Hun havde lyst til at holde kysset længere, men det var nok ikke så smart når Toby og Josh kiggede. Hun grinede lidt over Josh. Hun samlede hurtigt Toby op, og kyssede ham på kinden. Hun så på Jacob. "I går tilbage til jeres hus, og jeg går tilbage til mit... Rafaels villa sammen med Toby." Hun smilede skævt, og så på Toby.

Josh kunne ikke stoppe med at grine, selvom han for længst var luntet ned til søen, for at kigge ned i det smukke og klare vand.. Tankerne kørte rundt i hovedet på den unge dreng, derfor lod han de "voksne" være voksne.
Jacob kiggede kort ned på ham, men kiggede hurtigt hen på Nille og Toby igen, med et varmt og skævt smil. Det var nu en dejlig måde at vågne op på, selvom han nok foretrak at lægge i sin seng med en dejlig blød dyne om sig.. Men, at sove i naturen var nu heller ikke det dummeste at gøre. "Ja, jeg er skam vågen," grinte han og strækkede sig ved at tage armene over hovedet. "Jeg var jo den som vågnede først," Han blinkede drilsk til hende, men det drilsk forsvandt så snart hun sagde den sidste sætning.. Han havde ikke lyst til at hun skulle gå, men han var også klar over at hun blev nød til det.. Et lille suk undslap ham, inden han smilte skævt til hende og startede en øjenkontakt. "Så længe vi snart ses igen," Hans stemme var varm og oprigtig.. De skulle jo se hinanden igen.. Om hun så ville eller ej..

//Og så melder jeg out fordi jeg ingen kreativitet har til svar ^^'
Nille går bare xD