You are Alive! -Nille-

Toby smilede da han så Nilles velkendte kjole, og ansigt. Nille rødmede lidt over jacobs ord... Hun skulle lige vænne sig til at være mor... Hun smilede skævt. Tanken om at hun var mor... Var mærkelig, men behagelig. Hver gang hun så på Toby vidste hun at hun ikke ville kunne slå ham ihjel. Hun gik hurtigt hen tik Jacob, og kyssede tobys pande.
"Han skal vænne sig til dig... Han kommer jo til at se dig en hel del mere." Og måske ville Toby se Jacob som sin far i stedet for skyggevæsnet? Det håbede hun.
Nille så på Josh, og strøg ham over håret. Hun så på Jacob.
"Vi er ikke alene omkring huset." Hviskede hun lavt så Josh muligvis ikke kunne høre det . Toby hev lidt i jacobs ene hættetrøjes snor, og så på Nille.

Jacob beholdte Toby i sine arme, da han straks kunne mærke på den lille knægt at han blev en hel del gladere, da han så sin mor komme ind og kysse ham på panden. Et smil voksede på Jacob læber, imens han betragtede den lille dreng i sine arme og bare tanken om at han skulle dø, gav ham lyst til at knurre og lave et beskyttelses skjold over ham. Jacob følte på en måde allerede trang til at beskytte ham, hvilket for ham var en smule underligt, men på en måde gav det også mening.. Man knyttede sig vel hurtigt til et barn..
Josh grinte kærligt da Nille strøg ham over håret, inden han luntede ud i køkkenet og tog sig et æbel, bare for at have et eller andet at gumle i. Jacob løftede forvirret på et øjenbryn af Nille.
"Hvad mener du?" hviskede han og kiggede kort rundt i huset, specielt ud af vinduerne. "Hvem er her ellers?" han så på hende igen.

Toby begyndte at hive i begge de snorer Jacob var blevet velsignet med på hans hættetrøje. Nille lagde armene over kors, og trak på den ene skulder. Nille så ud af et vindue. Hun vidste ikke præcis hvad det havde været... Måske Lilly? Åh gud... Nille havde specielt ikke lyst til at møde sin mor efter mødet med Victoria. Det var grænsen.
"En busk raslede..." Nu kunne hun jo så høre hvor latterligt det var. Hun smilede skævt. "Men, det var sikkert bare et dyr." Hun trak på den ene skulder.
Toby så op på Jacob, og så på Nille. Han forstod intet af det de sagde. Toby lagde sig lidt mere til rette, og lukkede øjnene inden de blev helt sorte. En vane efterhånden. Nille svajede lidt.

Jacob kiggede ned på Toby, eftersom snorerne pludselig blev trækket hårdt i, så han næsten kunne mærke at han blev rykket i, som om at Toby prøvede at sige: hey! Jeg er her og vil også være med i samtalen! Det gjorde nu ikke Jacob noget, så han lod ham bare lege med snorerne så meget han ville, det var jo ikke fordi han var ved at kvæle ham eller noget. Følelsen af at der var nogen udenfor.. Var en lille smule til stedet, men mest af alt fordi Nille lige havde fortalt at hun syndes hun hørte noget rasle i busken. Det kunne sikkert bare have været et dyr, men det var nu aldrig til at vide, der kunne jo komme et hvilket som helst form for overraskelse når det kom til deres verden.. Han løftede kort selv på sine skuldre og kiggede ned på Toby, som havde lukket sine øjne, inden han havde haft lagt sig godt til rette.
"Måske ja," hviskede han og kiggede ud af vinduet, men derefter hen på Nille med et skævt smil. "Er du okay?"

Toby havde givet slip på de to snore for lidt efter var han faldet i søvn. Det havde helt sikkert bare været et dyr, for ellers ville Nille have set noget bevæge sig mere voldsomt. Sikkert bare en bæver, eller jordegern. Nille stillede sig ved siden af Jacob, og lagde sit hoved på hans skulder.
"Ja." Svarede hun kort, og lukkede øjnene. "Jeg er bare stadig træt." Hun smilede skævt, og sukkede lidt.
"Jeg får Josh til at stjæle din hættetrøje mens du sover, ellers gør jeg det." Hun smilede uskyldigt, og åbnede øjnene. Hun så på ham med hundeøjne.

Stemingen der var på vej til at blive en anelse uhyggelig, ændrede sig hurtigt til at være normal og rolig nok engang, så Jacob stoppede med at være på vagt og fokuseret i stedet på Nille, samt Toby og Josh. Han lagde sit hoved på Nille, så snart hun placerede sit på hans skulder. Hun virkede til at være okay, men han kunne nu godt mærke på hende at hun var træt, hvilket var en smule pusigt, eftersom den lille Toby også lige havde lukket sine øjne i.
"Så må du hellere ind og sove lidt," sagde han til hende og kyssede hende pande blidt, inden han kort kiggede sig over skulderen, for at se hvad Josh var i færd med. Josh løb hurtigt ud i haven, da han ikke ønskede at sove, det var dagen da alt for spændende til! Jacob rullede øjne og kiggede på Nille, med et drilsk glimt i øjnene og et smil der var ligeså drilsk.
"Så det gør du?" hviskede han og kyssede hendes pande. "Ik´ hvis jeg limer den fast til min krop," han løftede drilsk på et øjenbryn. Han gik forsigtigt hen i sofaen og lagde Toby ned med stor forsigtighed.

Nille gerne putte sig ind til ham, men siden han holdte Toby var det lidt svært. Nille kyssede hans skulder, selvom hun elskede den hættetrøje ville hun have den af ham. Nille smilede skævt da han kyssede hendes pande, hun hørte Josh der løb ud i haven.
Hun smilede uskyldigt, og havde et drillende glimt i øjnene.
"Går du med ind, og sover?" Hendes stemme var drillende, og uskyldig.
Hun grinede lavt.
"Så må jeg jo bare flå den af dig, lim er jo ikke uovervindelig." Hun så efter ham. Toby lavede en lille lyd, men sov ellers fredeligt.
Nille gik hen til Jacob, og lagde armene om ham. Hun puttede sig ind til ham.

En trækning i mundvigen udviklede sig til et skævt lille smil, da Toby gav en lille lyd fra sig, men hurtig faldt til ro igen og ellers lagde sig til at sove. Jacob kunne ikke lade være med at smile over hvor fredelig den lille dreng så ud, selv Jacob kunne mærke at han blev en smule søvnig af at se på ham, så han gned hurtigt i sine øjne inden han kiggede hen på Nille med et drilsk glimt i sine øjne, men et venligt og uskyldigt smil på sine læber.
"ja, det gør jeg da," sagde han drilsk og gik hen imod hende, imens hun gik hen imod ham og tog hende i en omfavnelse, så snart hun var nået helt hen til ham. "Vil du ligefrem flå den af mig?" Han lagde hovedet på skrå, med et grin på sine læber, inden han kyssede hende hoved blidt. "Du er vist søvnig, vi må hellere få dig i seng," Stemmen var drillende, hele ham lyste af at drilskhed lige nu. Han tog hendes hånd hen til soveværelset og åbnede døren for hende. "Værsgo," Han bukkede foran hende.

Toby ville sikkert sove i to timer nu... Hvilket var helt fint for Nille. Hun lukkede kort øjnene, og havde det som om hun var faldet i søvn allerede. Hun gemte sit ansigt i hans hættetrøje, og lod en hånd glide ind under hans hættetrøje. Hun kærtegnede hans mave blidt.
"Yay." Hviskede hun lavt mod hans brystkasse udenpå hættetrøjen. Hun smilede drillende. "Ja." Hun grinede kort, og sukkede lavt. Hun kvalte et gab. "Hm?" Hun hørte knap nok hvad han sagde, så hun så undrende på ham da han trak hende hen til soveværelset. Hun rakte tunge af ham, og gik ind.
Hun så lidt spørgende på ham inden hun væltede omkuld i sengen.

Hun virkede allerede til at være tæmmelig træt, så han kunne ikke undgå at slippe en lille kærlig latter. Gad vide hvorfor hun var så træt? De havde da fået sovet ikke sandt? Men, hvis hun var træt, så var hun træt og han ville lade hende sove, selvom han ikke selv var træt. Men, han havde jo lovet at sove med hende, så han kunne se det som en middagslur eller noget i den stil. Han lagde sig ved siden af hende, så sengen gav lidt efter hans vægt, men ikke fordi han var tung eller noget..
"Få heller sovet," hviskede han til hende og placerede et kys på hendes pande. "Jeg er her når du vågner," Han lagde sig selv til rette på maven og lod sit hoved hvile i sin arme, som han havde formet til en kurv. Han kiggede på hende med et smil.

Nille var så træt fordi hun havde svært ved at overskue nogle ting. Victoria, Lilly, og Toby. Lilly havde hun ikke set længe, men bare tanken om Lilly var derude et sted... Var nok til at Nille ville gemme sig under dynen. Toby fordi det krævede en del af hendes tid, og energi at passe på ham. Victoria fordi hun bare var hammer irriterende.
Nille flyttede sig lidt tættere på Jacob, og gemte sit ansigt ved hans hættetrøje igen.
"Hm.." Mumlede hun bare. Hun trak vejret dybt...
Få minutter efter sov hun.

Få minutter efter sov hun, hvilket gjorde sådan at han fik et smil på sine læber og selv havde lyst til at lukke øjnene, bare for at blive ved hende, men han måtte indrømme at han slet ikke var træt, så han overvejede et kort øjeblik at forlade sengen for at gå udenfor og kigge til hvad Josh lavede.. Men, han ønskede ikke at hun skulle vågne, bare fordi han var uforsigtig med at flytte sig. Han kyssede forsigtigt hendes pande, inden han forsigtigt sneg sig ud af hendes omfavnelse og satte sig op i sengen. Tanken om at Nille havde hørt noget udenfor, strejfede ham stadig. Så, forsigtigt listede han udenfor og kiggede sig nysgerrigt rundt, usikker på om han overhovedet ville finde noget..

Nille rykkede uroligt på sig da Jacob sneg sig ud af hendes omfavnelse. Hun klynkede lavt, men slappede af lidt efter. Da Jacob var udenfor raslede busken igen, og Shadowfax vrinskede nervøst.
Frem fra busken kom en kvinde med sort langt hår der var samlet i en fletning, og kvinden havde en hvid kjole på som lignede Nilles lidt.
Lilly.
"Goddag Jacob." Lilly smilede skævt, og stoppede op.

Pludselig vrinskede Shadowflax, så Jacob overvejede at gå hen til ham for at berolige ham, ved at ae ham blidt og sige at intet var i vejen. Men han slugte hurtigt sine ord, så snart han så en skikkelse dukke op.. Skikkelsen virkede bekendt og Jacob var ret sikker på at han havde set personen før, og ganske rigtigt, det var Lilly.. Nilles mor.. Han spændte hver en muskel i sin krop, da han ikke var sikker på hvad hun ønskede at gøre.. Så han måtte være forberedt på et hvilket som helst trick, hun virkede nemlig snu og lumsk.. Men, samtidig virkede hun så uskyldig..
"Goddag," sagde han, selv med et skævt smil på læben. "Hvad bringer dig her til Lilly?" Han så spørgende på hende.

Lilly smilede uskyldigt, og lagde armene over kors. Hun snuste lidt ind, og kunne sagtens genkende sin datters fært på Jacob. Hun smilede lusket.
"I har vidst hygget jer."
Lilly kredsede rundt om Jacob, og hævede et øjnebryn af hans spørgsmål.
"Jeg holder øje med min datter, og hun er som regel her... Så jeg er også her." Svarede hun blot, og trak på den ene skulder. Hun så hen på Shadowfax.
Et lusket smil spillede om hendes læber.

Nille vred sig lidt, og åbnede øjnene.

Hendes ord fik ham kort til at rødme, så han kiggede hurtigt ned i jorden, for at skjule det.. Hvordan pokker vidste hun det? Havde hun holdt øje med dem? ej, det ville være for underligt.. Han kom i tanke om sin duft og forstod straks tingene bedre nu. Han holdte øje med hende, så snart hun gav sig til at kredse om ham, hvilket han så småt var van til eftersom Victoria havde en vane med at kredse om ham, som kunne hun springe på ham hvert sekund det skulle være..
"Holder øje med hende?" han løftede spørgende på et øjenbryn og da han bemærkede hendes lusket smil, da hun så på Shadowflax, stillede han sig imellem hende og ham. "Glem det," Han kiggede alvorligt på hende, selvom han ikke var helt klar over hvad hun ville.. Men som sagt, han måtte være på vagt..

Nille så undrende på den side hvor Jacob havde ligget. Hun trillede ud af sengen, og rettede på kjolen. Hun gik ud af huset, men stoppede ved et vindue. Hun så ud.
Lilly så spørgende på Jacob, og hævede - flabet - et øjnebryn.
"Ja, holde øje med hende." Hun himlede med øjnene, og gik hen imod Shadowfax, men stoppede da Jacob stillede sig i mellem.
"Flyt dig, lille ven." Lillys blå øjne blev sorte... Og hun åbnede munden. En stærk vind væltede Lilly omkuld, og hun røg ind i et træ. Nille stod ved den åbne dør, og så på Lilly.

Jacob vidste ikke hvad hun ville, men der var noget som sagde ham at hun ville stjæle Shadowflax eller sårer ham, hvilket han ikke kunne lade ske. Han betød meget for Nille og hun skulle ikke røre ham lige meget hvad! Han kiggede alvorligt på hende, men brød øjenkontakten så snart han kunne mærke på det hele at hun ønskede at bruge sin evne imod ham. Han var ikke bange for hende, det så han ingen grund til, evnen var stærk ja, men han ville ikke frygte Lilly. En følelse om at fryse hende til is, kørte igennem ham, men han nåede det ikke før et vindpust ramte dem begge og Lilly røg ind i et træ.. Han kiggede overrasket hen imod Nille og sendte hende et smil, samt et nik. Han kiggede hen imod Lilly igen, for at se hvordan hun klarede angrebet.

Lilly stønnede af smerte, og havde dunket hovedet ind i træet. Hendes øjne var blå igen. Lilly åbnede øjnene, og så hen på Nille med et flabet smil. Lilly rejste sig op, og børstede jorden af kjolen inden hun rettede sig op. Lilly gik lidt hen imod Jacob. Endnu en kraftig vind ramte Lilly, men hun røg ikke ind i et træ, bare længere væk fra Jacob. Nille gik hen til Jacob, og stillede sig ved siden af ham. Hun smilede skævt da hun så på ham. Hun stod riiiiiimelig tæt på ham.
"Gå." Nille så på Lilly som var i fuld færd med at få evnen væk. Nille så rundt efter Josh... Hun ville sikre sig at han ikke var for tæt på Lilly.

Lillys flabede smil mindede ham utrolig meget om Victoria af en eller anden grund, selvom det var vidt forskellige.. Der var dog nogen ligeheder, men det var mest det at Lilly holdte øje med Nille og Victoria holdte øje med ham. Det var nok det eneste, men nu kendte Jacob heller ikke Lilly så godt endnu, hvis han nogensinde ville komme til det. Han overvejede at tage Nilles hånd, men lod være og følte sig derimod tilpas ved at hun stod så tæt på ham, så han var sikker på at han vidste hvor hun var henne. Ligesom Nille, sendte han Lilly alvorlige blikke, som var et tegn på at hun skulle gå og ikke prøve på noget som helst. Josh havde godt bemærket faren og listede hen til dem, hvor han stillede sig i midten imellem dem, imens han kiggede nysgerrigt over på Lilly.

Lilly lagde hovedet lidt på skrå, og lagde armene over kors. Hun smilede en anelse flabet... Troede Nille seriøst at Lilly bare ville gå fordi hun sagde det? Svaret var nej, og det vidste Nille godt. Derfor havde hun en 'backup' plan. Nille så kort ned på Josh, og trådte lidt foran for at sige 'du gør ingenting.' for dette var ikke Victoria. Hvis Josh prøvede på noget ved Lilly, ville hun reagere hurtigt. Lillys øjne ville blive sorte hvis Josh gik hen til hende, og fik hende til at se sin inderste frygt...
"Jeg går ingen steder." Hviskede Lilly, og så hen imod huset. En gråd kunne høres derinde fra... Nille bed sig hårdt i underlæben. Nu var den gal. Lilly så kort på Nille, og så løb Lilly hen imod huset. Nille spærrede øjnene op, og løb efter hende.
"Stop!" Nille hoppede på Lillys ryg, og bøjede sig bagud. Nille landede på ryggen, og fik Lilly ovenover sig. Lilly prøvede at komme fri fra Nilles greb om hendes hals. Nille så bedende på Jacob om at tage Toby, og løbe!
For Lilly havde ikke kun Evnen Skam.

Jacob kunne mærke hvor meget han spændte hver en muskel i sin krop af at se Lillys flabbede smil, og så snart han hørte grådden inde fra huset, var det som om at tiden stod stille og han kunne fornemme på Lilly hvad det var hun ville, hvilket fik det til at krybe langt ned ad ryggen på ham. Josh nikkede til Nille, han reagerede også ved Tobys skrig, så han var den første til at løbe ind i huset for at finde den lille. Jacob nikkede til Nille og skyndte sig at følge med Josh ind i huset for at finde Toby. Josh havde allerede taget ham og skyndte sig at give ham til Jacob, som knugede ham ind til sig, imens han holdte Josh tæt til sig. Han følte en trang til at løbe ud og hjælpe Nille, men han vidste godt at han skulle have Toby i sikkerhed, desuden var han ikke i tvivl om at Nille var stærk.. Han fortsatte med at knuge Toby ind til sig, inden han løb ind på soveværelset og sprang ud af vinduet, med Josh lige bag sig. Da han var kommet op på toppen af en bakke, kiggede han sig over skulderen for at se om han kunne se Nille.

Toby græd som pisket, og havde lukket øjne. Han holdte sig tæt ind til Jacob, selvom han endelig helst ville se sin mor... Men da Toby åbnede øjnene, og så ud af døren fik han øje på Nille der havde Lillys hånd som sin strube. Nille gispede efter vejret, men fik sparket Lilly over knæet. Lilly hvæsede, og mistede sit tag om Nilles strube lidt. Det var allerede nok. Nille fik fat Lillys arm, og vred den om mens hun rejste sig op. Nille plantede en fod på Lillys ryg, og fik hende ned at ligge. Nille stillede sig på Lillys ryg.
Toby greb fat i Jacobs hættetrøjes snorer, og hev pivende i dem. Toby lukkede øjnene, og klynkede... Han følte sig usikker.. Og frem for alt... Truet! Tobys øjne blev sorte, og han åbnede øjnene.
Nille bukkede da Lilly sparkede ud efter hendes ansigt. Nille greb fat i hendes ben, og rev det til sig. Lilly endte på jorden. Det næste øjeblik var Lilly ikke i sin menneskeform... Men en panter form. Kulsort panter. Panteren angreb Nille på stedet, og fik hende ned at ligge. Lilly snappede ud efter hendes strube. Nille fik sparket hende væk, og hoppede på Lillys ryg. Lilly brølede højt, så Jacob nok kunne høre det... Nille hoppede af efter at have slået Lilly i nakken. Hun sparkede Lilly i ansigtet. Nille skyndte sig at rejse sig op, og løb op af bakken. Hun trak vejret hurtigt, men kunne så lugte røg... En ild havde fået fat i Nilles kjole. Lilly stod lidt væk fra hende med ildhænder. Ilden bredte sig i Nilles kjole, og Nille rullede desperat rundt, og skreg... Ilden... Bragte minder... Det brændende bål...

//Jeg elsker kampscener... De giver mig kreativitet xD

Jacob så hele kampscenen og havde det forfærdeligt over at han ikke kunne hjælpe hende, lige meget hvor meget han gerne ville. Han knugede Toby mere ind til sig, men så ham ikke i øjnene, han bad desperat også Josh om at kigge væk, selvom han ikke var sikker på om Josh overhovedet fulgte med i kampen eller om han stod og gemte sit ansigt væk i Jacobs hættetrøje. Så snart han så at Nille kom op ad bakken, mærkede han en lettelse, men den blev hurtig forvandlet om til en bekynmring så snart han så ilden i Nilles kjole.. Nu kunne han altså ikke se på længere!
Han gav forsigtigt Toby til Josh, som gjorde som Jacob og knugede ham ind til sig, uden at kigge ham i øjnene. Jacob løb ned imod Nille, men fokuserede først på Lilly. Han kastede vredt istapper efter hende og lavede is under hendes fødder, om de ville ramme hende, vidste han ikke, men de ville i det mindste aflede opmærksomheden. Han løb hen til Nille og slukkede ilden ved at kaste en form for "koldebølger" ned over det.. Så snart ilden var væk, tog han hendes hånd, trak hende med videre op ad bakken, hvor Josh stod og ventede på dem med Toby i sine arme. Jacob tog Toby igen og begyndte at løbe, i håb om at Nille fulgte med dem.

//Jeg elsker det også, så det er fint med mig xD//

Nille skreg, og skreg. Ild! Hun hadede det! Hun havde øjnene spærret op, og kunne nærmest se bålet foran sig... Menneskerne der råbte af hende, og svor at hun ville brænde op i helvede... At hun var en heks... Hun trak vejret hurtigt, og prøvede at få ilden væk... Hvor ville hun dog ønske at hun kunne manipulere med vandet igen!
Toby så hen imod Nille, så Josh skulle ikke frygte at han pludselig så på ham. Selvom chancen var der, så det var godt Josh omhyggeligt sørgede for ikke at se ind i Tobys øjne.
Lilly så ned på isen, og på istapperne. Hun brændte istapperne, og forholdte sig rolig. Hun var smidig, hende Lilly. Samt forsigtig. Så hun trådte let væk fra isen under hendes fødder.
Nille åndede lettet op da ilden forsvandt, men der var aftegninger af det. Hendes kjole var brændt, men ikke alvorligt. Hendes hud var svedig. Hun rejste sig vaklende op, men gav slip på Jacobs hånd... Og faldt. Hun mærkede at bevidstheden væltede indover hende. Lilly stod over hende, og greb fat i hendes strube. Nille skreg op, og fik vinden til at få Lilly væk. Og så besvimede Nille.
Toby vred sig mere, og mere. Nille åbnede øjnene kort efter, og rejste sig hurtigt op. Hun løb hen til Jacob, Josh, og Toby.
Lilly så efter Nille... Men trådte sig væk fra dem.