You are Alive! -Nille-

Nille lukkede roligt øjnene, og smilede skævt da hun mærkede sengen give efter for Jacobs vægt, ikke at han var tung, hun lagde bare mærke til det. Nille sukkede lavt, åbnede øjnene, og satte sig op. Toby lukkede selv øjnene.
"Nej, det er han vidst ikke." Mumlede hun, og så tomt på ham. Hun så væk igen, og trak knæene op til hagen. Hun låste armene om hendes ben.
Så begyndte hun at trække vejret hurtigt, og rejste sig hurtigt op. Hun løb hen til altanen hvor poolen var, og hun indåndede luften hurtigt.
Hun slappede af. Hun hadede at være indenfor! Hun kunne ikke klare det. Derfor lå der en bog, og et tæppe ved altanen. Nille lagde armene om sig selv, og så rundt.

Han skulle lige til at sige noget, men blev afbrudt så snart Nille forlod sengen, ligeså hurtigt hun havde sat sig på den.. Han kiggede kort efter hende og følte en trang til at følge med hende, så han aede forsigtigt Toby over hovedet og sørgede for at han lå helt tilpas, inden han gik ud til hende på altanen.. Udsigten var fantastisk og vandet fra poolen glimtede som tusinde små krystaller. Jacob kunne ikke lade være med at forstille sig at springe i vandet et kort øjeblik, men han rettede hurtigt opmærksomheden imod Nille og smilte skævt.
Han stillede sig om bag hende, placerede forsigtigt sine hænder om hendes hofter, som krammede han hende bagfra. Han havde det også selv bedst med at være udenfor, mærke den dejlige luft og bare slappe af..
"Smuk udsigt hva?" spurgte han hende med en kærlig stemme.

Nille var så optaget af at slappe af, og lade tankerne strømme væk at hun ikke lagde mærke til at Jacob kom ud til hende. Hun stivnede da hun mærkede nogle kolde hænderne placere sig rundt om hendes hofter. Hun slappede dog af da hun fandt ud af at det var Jacob. Hun lænede sig bagover, og placerede sit baghoved på hans brystkasse.
"Meget." Hun smilede skævt, og lukkede øjnene. "Og vinden gør det endnu bedre." Lige siden hun havde fået evnen Luft havde hun haft en forkærlighed til vinden. Hun elskede at mærke den mod hendes ansigt, og høre den i en storm. Det lød måske sært, men det var sådan det føltes for hende.
"Jacob... Hvad er der sket mens jeg var... Død?" Hun brød sig ikke om at sige ordet 'død', det bragte de forfærdelige minder om mørket tilbage. På grund af det mørke var hun mørkeræd nu. Hun ville have lys! Derfor... Var blevet mere vild med Jacob, eller mere forelsket. Hans personlighed og udseende fik hende til at slappe af. Hun elskede ham så højt... Og følte hun ikke kunne være den hun burde være overfor ham. Men igen, hun vidste ikke hvad Jacob ville have.
"Hvad vil du have i dit liv, Jacob?" Hun kunne ikke gøre for spørgsmålet. Hun var så nysgerrig! Nysgerrig omkring ham, og hans væremåde.

Han nikkede til det hun sagde om vinden.. Selvfølgelig gjorde den det hele bedre, den blæste så køligt på ens ansigt, så man ikke kunne lade være med at smile. Selvfølgelig var der også de ting hvor man kunne være træt af vinden, men det var der vel ved alle elementerne, selv is kunne Jacob hade af og til.. Han hadede for det meste bare at han skulle være så kold og aldrig mærke varmen igen.. Bare tanken om at han ikke ville kunne mærke varmen fra ilden eller et varmt dampbad som Becie havde sagt, fik ham til at sukke og blive irriteret. Men, han ville ikke brokke sig, isen havde reddet ham, endda to gange.. Så det skulle han være taknemlig for..
"Hvad der er sket?" sagde han og tykkede tøvende på sin ord. "Tjoh.. Hvis du mener hvad jeg har oplevet, så har jeg mødt begge mine forældre og min far dræbte mig en gang, men jeg kom til live igen takket være min evne.. Og ja.. Jeg har fundet min kusine," han smilte imens han fortalte det hele, selv det med sin far og mor, eftersom han ikke ville have at de skulle ødelægge hans humør. "hvis det altså var det du mente," Han grinte kort og lyttede til det næste spørgsmål hun stillede, stadig med sine arme hvilende om hendes hofter. "Det var en svær en," Han tykkede endnu engang på sine ord. "Jeg tror allerede at jeg har alt hvad jeg kunne tænke mig,"

En af de ting Nille elskede... Tro det eller ej, var at være i den hvide kjole hun havde, og stå på altanen i blæsevejr. At mærke vinden kærtegne hendes hud, og pjuske i hendes hår var en af de få glæder hun havde i sit liv. Efter hendes død var hun igen begyndte at lære om Skammerne. De havde åbenbart en slags dragt/kjole. En Skammer Kjole. Deres kendetegn, åbenbart. Efter at have ransaget det gamle hus Nille havde boet i fandt hun en. Den hvide kjole som var i hendes klædeskab. Nille vidste ikke om den havde tilhørt hendes mor, eller hendes mormor, men det betød intet nu. Nille hadede sin mor, og hendes mormor... Var død. Det smertede stadig at tænke på. Hun lukkede øjnene, og selvom Jacob var kold udenpå betød det intet for Nille. For hende betød det at hans hud var kold som is, ingenting overhovedet. Jacob blev hos hende på trods af at hun havde set ham i øjnene engang, og det var nok for hende. Hun stivnede ved ordet 'dræbte'.
"Det..." Hun vidste ikke hvad hun skulle sige. "Godt at du stadig lever." Hun kærtegnede hans ene arm med sin tommelfinger. Hun lænede sig tilbage i hans arme, og nød at være tæt på ham. Hun havde savnet ham så meget... Hun ville ud, mærke skovens behagelige ro omkring sig, men hun turde ikke. Efter det med skyggevæsnet turde hun næsten intet. Caroline, Rafael, og Jacob var efterhånden de eneste hun kunne stole på... Natalie var død. Dæmonen havde dræbt hende. Nille sukkede lavt.
"Er du sikker?" Hun lød lidt desperat. "Ikke mere du har brug for? Intet som helst jeg kan give dig?" Hun bed sig i underlæben af at hun lød så desperat. Hun ville bare have han var glad! Glad, og tilfreds. Hun rømmede sig lidt, og så ned.

Han havde godt bemærket den fine kjole.. Og han måtte indrømme at den klædte hende så godt, også selvom han stadig kunne huske da hun fortalte om hvor meget hun hadede at have kjole på, men det så ud til at hun ikke havde noget imod at have denne kjole på.. Det var helt fint med Jacob, hun måtte gå i lige hvad hun ville, det skulle han ikke bestemme.. Han kyssede kort hendes skulder og derefter hendes kind.
"Du giver mig allerede det bedste jeg kunne forstille mig," sagde han og lagde hovedet på hendes skulder. Det var ikke en løgn, bare det at Nille var hos ham var nok for ham, han ønskede ikke penge eller andre former af ting fra hende, han ville blot have hende og hendes dejlige personlighed. "Du elsker mig og det er det vigtigste du kan give mig," Han kyssede hendes skulder en sidste gang, inden han gav slip på hende og stillede sig ved siden af hende i stedet, med ansigtet ud mod skoven.. Han kunne mærke hvor meget hun ville ud i skoven, men at hun var tilbageholden..
"Skal vi tage en tur i skoven?" spurgte han med et charmerende smil på læben, men et tøvende glimt i sine krystalblå øjne.

Nille sukkede nydende over hans kys. Hun lukkede øjnene, og lod sig fordybe i tankerne om ham. Om hans krystalblå øjne, hans læber, og hans hår. Hans personlighed, alt om ham. Hendes savn til ham når han var væk blev for stor nogle gange... Den blev så stor at hun ikke kunne andet end at tage hen til diverse byer, men forgæves. Hun vidste jo godt hun bare kunne tage hen til hans hus, men tanken om at Jade måske var der gjorde for ondt. Hun sukkede træt, og lagde utilfreds armene over kors over hans.
"Please... Er der slet ikke noget du mangler? Overhovedet?" Hun lød bedende, og desperat. Nille snakkede ikke om ting, eller penge. Hun snakkede om ... Magt. Eller andre diverse ting, hun vidste jo ikke hvad drengen tænkte inde i sit hoved! Gid hun gjorde. Så ville hun vide hvad hun skulle gøre. Hun følte sig lidt usikker.
"Er der slet ikke andet jeg kan give dig?" Mumlede hun spørgende, og stak underlæben ud. Tydeligvis for sjov for at virke vred, og barnlig. Hun bed sig dog i underlæben da han igen kyssede hendes skulder, og en svag rødtone bredte sig i hendes kinder. Nille sukkede over at han gav slip på hende... Øv altså! Hun kunne gode lide at være tæt på ham. Nille lagde hovedet på hans skulder.
"Det ved du godt jeg ikke kan." Rettere sagt; Hun turde simpelthen ikke. "Okay, jeg kan godt, der er jo andre dæmoner her der kan tage sig af Toby mens jeg er væk. De er under mig... Jeg har magt her." Og dog ikke nær så meget magt som Rafael, men det passede hende fint. Hun havde respekt for Rafael. "Og jeg tør ikke." Hun så væk fra skoven. Tårerne brændte i hendes øjne, men i stedet så hun på Jacobs hals. Hun betragtede hver en centimeter af hans hals som om det var det mest vidunderligste i verdenen.

Der var ikke mere han kunne bede hende om, hvorfor skulle ham? Hun gav ham jo allerede meget, så han så ingen grund til at presse mere ud af hende.. Da hun så bedende og nærmest desperat på ham, kunne han ikke lade være med at smile skævt og kærligt hvor han derefter vendte sig om imod hende, så de stod ansigt til ansigt.
"Jeg mangler ikke noget," sagde han og kiggede hende dybt i øjnene, imens han endnu engang lod sine arme hvile om hendes talje. "Jeg mener når jeg siger dette her at du giver mig allerede alt ved at elske mig," Han kyssede hende blidt og adskilte lidt efter.. "Tro mig," Det sidste blev sagt med en hvisken og et kærligt, samt ærligt smil på læben.. Han stoppede med at holde om hende, for at kigge ind mod væreslet hvor Toby lå. Han tvivlede ikke et sekund på at hun havde magt over dette sted.. Da hun sagde at hun ikke turde, kunne han ikke stoppe sig selv i at trække hende ind i et kram. "Du skal ikke være bange, jeg er her og vil beskytte dig med alt hvad jeg har,"

Nille kyssede hurtigt hans skulder inden han vendte sig om mod hende. Hun smilede skævt, og uskyldigt. Hun kørte sin ene hånd igennem hans hår, og nussede det blidt. Nille så tryllebundet på hans hår. Det var endnu mere tiltrækkende nu... Han var utrolig. Hun sukkede lavt, og så ned da han sagde han intet manglede. Hun rødmede dybt over at mærke hans arme om hendes talje.
"Men..." Hun blev afbrudt da han kyssede hende. Hun bed ham hurtigt, og blidt i underlæben inden han trak sig væk. "Jamen..." Hun sukkede lavt, og så ned.
Hun klynkede igen lavt da han holdte op med at holde om hende. Hun lagde kinden mod hans brystkasse, og havde armene om ham.
"Det er bare ikke nok nogle gange, Jacob. Jeg tvivler ikke på du er stærk, og jeg undervurdere dig ikke... Men... Der er andre der er stærkere end dig, der vil have mig død." Hun sank en klump, og kæmpede med tårerne.

Det føltes dejligt da hun lod sin hånd kører igennem hans hvide hår for at nusse det lidt, han lukkede øjnene og nød bare hendes tilstedeværelse.. Det sendte behagelige lyn igennem ham, da han pludselig kunne mærke hendes tænder bide blidt i hans underlæbe, hvilket bare fik ham kort til at sukke nydende. Hun var god til at få ham helt ud af fokus, for et kort øjeblik havde han helt glemt hvor han var, men han rystede hurtigt den forvirrede side væk fra sig selv og fokuserede på nutiden..
"ikke noget jamen," hviskede han og kyssede blidt hendes hals, hvor han derefter kiggede hende i øjene og bare faldt ned i dem et kort øjeblik. "Jeg lover at du allerede giver mig alt hvad jeg ønsker mig," Så snart hun krammede sig ind til ham, krammede han hende og blev ved med at holde om hende. Det hun sagde fik ham til at føle sig.. hjælpeløs.. Han var ikke svag nej, og det var heller ikke fordi at det sårede ham, men det var mere det at hun havde ret.. Der var nogen stærkere end ham, men han var ligeglad.. han ville bare beskytte Nille med alt han havde.
"Det ved jeg, men jeg vil gøre alt for at beskytte dig alligevel,"

Nille grinede kærligt, og lavt af hans nydende suk. Hun nussede hans hår videre, og kyssede hans kæbe. Nille smilede skævt, og så op på ham med lykkelige øjne. Hun var lykkelig, og tryg når han var i nærheden. Hun stivnede kort, og så væk. Hun tøede dog op igen, og så op på ham igen, dog ikke så lykkelig som før.
Hun sukkede nydende, og lukkede øjnene da han kyssede hendes hals. Hun åbnede dog hurtigt øjnene igen. Nille holdt sig ind til ham, og nød at være i hans stærke favn. Selvom hans kulde strømmede over hende betød det stadig intet for hende. Det eneste hun tænkte på nu var, at hun elskede at have Jacob ved sig. En tåre gled ned af hendes kind, stille og roligt. Hun tørrede den hurtigt væk. Hun hadede at græde. Hun græd ikke fordi hun var trist, hun var glad... På trods af alt det der bare ventede...
"Okay så." Hun sukkede lavt.
Hun trak sig væk af hans næste ord. Hun så på ham med stikkende øjne, ikke fordi hun var sur.
"Du er ikke den eneste der vil det. Hvornår må jeg beskytte andre?" Hun lagde armene over kors, og så hen imod Toby.

Smilet på hans læber blev blot endnu større end det allerede var, han kunne seriøst ikke lade være med at smile.. Nille gjorde ham varm indeni og hun vidste lige hvordan hun skulle håndtere ham og snakke til ham.. Han fortsatte med at holde om hende og nød hvert øjeblik de havde. Han måtte indrømme at han tit tænkte på om hun frøs i hans favn, men da hun ikke gav udtryk for det, fortsatte han blot med at kramme hende og holde om hende, indtil hun ville skubbe ham væk af kulde..
De stikkende øjne fik ham til at indse hvad hun mente, så han smilte skævt og kiggede også hen imod Toby.
"Du må også meget gerne beskytte andre, det ved jeg at du er stærk nok til," sagde han og kiggede hen på hende igen, med et smil der viste overfor hende at han mente det. Nille var udmærket stærk nok til at forsvare andre, ingen tvivl om det.

En tanke strøg forbi. På et tidspunkt skulle Jacob hjem til Josh, og hun kunne ikke tage med. Toby var grunden, eller en af dem, til at hun blev hvor hun var. Hun fik helt ondt ved tanken om han skulle gå... Og hun vidste at Josh ikke kunne være her, og da slet ikke med mystic! Hun vidste bare... At hvis Jacob gik... Ville hun savne ham forfærdeligt meget. Måske så meget hun ... Nej nej, nu var hun fjollet! Nille snappede efter vejret da han var færdig med at snakke.
"Og alligevel bliver jeg kidnappet. Alligevel har jeg dig, mark og eventuelt lidt Rafael, til at beskytte mig! Markulius ved jeg føler mig lidt tiltrækket, og han er min kriger, åbenbart! Dig?" Hun gik indenfor, men stoppede op. "Du er min eneste ene. Markulius kommer aldrig i nærheden af at få min kærlighed." Hun gik indenfor.

Det var rigtig nok at hun blev kidnappet, men selvfølgelig kunne alt gå rundt og blive kidnappet, det havde han jo selv prøvet med Victoria.. Victoria.. Selv navnet gav ham lyst til at kaste op, det var en kvinde som han helst ikke ville have noget med at gøre, men heldigvis havde hun ikke blandet sig i så mange ting herfra tiden, så han var faktisk i tvivl om at hun havde givet op eller noget i den stil.. Det kunne han kun håbe på at hun havde.. Navnet Markulius fik ham ud af sine tanker om Victoria og i stedet kunne han mærke en uro i sin mave, men han valgte at ignorer den.. Tiltrukket af ham.. Selvfølgelig, han var kriger og vampyr, dagens mand i skysovs. Han rystede tankerne ud af sit hoved, han skulle ikke være Jaloux! Det sidste hun sagde, fik ham til at smile igen og gå med hende ind, hvor han endnu engang omfavnede hende og kyssede hendes skulder.
"jeg tror på dig,"

Det at Jacob fulgte med hende ind, omfavnede hende, og kyssede hendes skulder var det der skulle til for at få en side op i Nille som Jacob aldrig havde mødt før. Hun smilede skævt, og klikkede med tungen.
"Hm...? Gør du virkelig?"
Hun trak sig lidt væk, men stod stadig tæt på ham. Hun tog fat i de to snore der sad fast på hans hættetrøje, og trak ham ind til sig således at hans læber ramte hendes. Hun kyssede ham inderligt, og pressede sig mod ham.
Nu var hun træt af at lege dydsmønster, og offer for alverdens personer overfor Jacob. Hun ville have ham tættere på sig... Men hun vidste godt hun ikke kunne, uanset hvor meget hun ville,
Hun nussede kærligt hans hår, og havde fat i begge to snore med den ene hånd.

Jacob troede på hende, og han var helt sikker på at hun mente det hun sagde, så han var også helt sikker på at han ikke tog fejl omkring det! Han skulle lige til at svarer hende, men blev afbrudt da hun tog fat i snorerne og trak ham ind til sig, så det gav et lille gisp i ham, men mest fordi han ikke havde forventet det.. Men, han måtte indrømme at det føltes dejligt, så han kyssede hende inderligt tilbage og lagde sine arme om hendes hofter, for at trække hende endnu tættere på sig ind hun allerede var.. Det boblede inde i ham og han fortsatte blot med at kysse hende inderligt, så han endnu engang glemte alt om sine omgivelser og kun havde Nille og hendes læber i sine tanker.. han lod sin ene hånd kører lidt længere op af hendes ryg..

Nille fik behagelige kuldegysninger da han lagde armene om hendes hofter. Den hånd der var i hans hår, gled kærligt ned af hans kind, og ned til hans brystkasse. Hånden forsatte ned til hans buksekant, hvor hun kørte sin hånd ind under hans hættetrøje. Hun kærtegnede blidt hans mave.
Hånden der holdt snorene gav slip på dem, og sneg sig om til hans nakke. Hun trykkede sine læber mere mod hans. Hvor hun dog nød dette..!
"Uhm..." Sukkede hun nydende mod hans læber.
Hun glemte alt om Toby, og hvor hun var. Hun var helt besat af Jacob. Hun sukkede igen nydende

For første gang i langtid fik han behagelige kuldegysninger og kunne ikke fokusere på sine omgivelser, hvorfor skulle han også det når en pige så dejlig som Nille stod foran ham og havde sine læber presset imod hans. Han nød det fuldt ud og sukkede nydende imod hendes læber, da hun trak hans læber endnu tættere på og gav sig til at nusse hans mave, så der kom endnu flere behagelige kuldegysninger igennem ham og efterlod et varm mærke fra hendes hånd, så snart hun fjernede den for at nusse et andet sted på hans mave. Han kyssede hende mere inderligt og lod sine hænder kører op og ned ad hendes hofter, hvor han derefter kort slap kysset, for at lade sine læber kører ned ad hendes hals og derefter op igen, inden de blev placeret på hendes læber endnu engang.

Nille smilede triumferende da han sukkede nydende. Hun bed ham hurtigt i underlæben. Hun nussede hans nakke, og kørte den anden hånd pirrende op til hans brystkasse. Sen kølige hud var behagelig. Hun havde lukket øjne, og næste sekund fik hevet hans hættetrøje op til hans skuldre med den ene hånd. Hun kunne ikke få nok!
Nille klynkede lavt da han slap kysset, men sukkede nydende da han kyssede hendes hals. Hun pressede sig mere mod ham. Hun kyssede ham inderligt og kærligt da hans læber var på hendes igen. Hun sukkede nydende over hans kærtegn.
"Du ved godt jeg kan få fat i en babysitter til Toby, ikke," Hviskede hun lavt. Dog slap hun ikke kysset.

Han kunne ikke få nok af hende og hendes blide kærtegn imod hans kolde hud.. Hendes læber gjorde ham skør og han havde stadig ingen fornemelse om hvor han egentlig var, fokuset lå på Nille og kun hende. Han bemærkede det søde klynk hun undslap, da han slap hendes læber, hvilket bare fik ham til at smile kort, inden han løftede sine arme og slap hendes hofter et kort sekund, for at hun kunne få hættetrøjen af ham. For et kort sekund glemte han alt om sin blufærdighed, for som sagt havde han kun Nille i sine tanker. Han sukkede nydende imod hendes læber og placerede sine hænder på hendes hofter igen, for at trække hende længere ind, selvom de allerede stod så tæt på hinanden som man kunne komme.
Han nikkede kort til det hun spurgte om, imens han stadig havde sine læber imod hendes. Han lod dem dog kort skille, for at svarer på spørgsmålet.
"Skal vi så skaffe en babysiter?" hviskede han.

Selvom hun vidste hun ikke burde gøre dette, at lægge op til det... Men det var så svært. Hun var fuldkommen forelsket i Jacob, hun elskede ham, og forgudede ham i sit stille sind. Hun blev ved med at presse sig mod ham. En tanke slog hende kort. Sådan her havde de aldrig været foran hinanden. Måske var det fordi de begge var mere modige? Eller mere voksne? Hun vidste ikke hvad det skyldtes, men en ting var sikkert... Hun elskede det!
Da han trak armene op i luften så hun kunne trække hættetrøjen af ham... Havde hun hurtigt taget fast i stoffet, og trukket over hovedet på ham. Hun kyssede ham hurtigt på kravebenet, og kørte sine læber op til hans igen. Hun kyssede ham intenst.
Hun sukkede igen nydende af at han prøvede at få hende tættere på. Hun ønskede hun kunne smelte sammen med ham..,
"Ja." Svarede hun kort, hun trak sig dog ikke væk.

Der var ingen tvivl om at de begge havde lyst til at smelte sammen med hinanden, de udsendte begge signaler på at de gerne ville, som små lyn de sendte igennem hinanden.. Jacob smilte af at hun trak hans hættetrøje, for derefter at lade den falde på gulvet lige ved siden af dem. Han måtte indrømme, at det ville være svært for ham at stoppe nu, specielt efter som Nille var så dejlig og varm.. selvom han ikke rigtig kunne mærke den varme, så var han sikker på at den var der og den gjorde ham helt skør. Han sukkede nydende da hun kyssede hans bare hud ved kravebennene og kyssede hende intens, da hun kyssede hans læber endnu engang. Jacob var ikke et sekund i tvivl om at han ville smelte sammen med hende. Han lod sine hænder kører op og ned ad hendes krop..
"Så.. Må vi heller skaffe en," hviskede han imod hendes læber, med et charmerende smil på sine læber.

Nille lagde begge hænder på hans brystkasse, og kærtegnede brystkassen kærligt. Hun bed igen hurtigt i hans underlæbe, og kørte læberne ned til hans hals. Hun bed blidt i halsen, men ikke for hårdt. Hun ville jo ikke skade ham. Hun pressede igen sine læber mod hans. Hun sukkede nydende.
"Ja." Med anstrengelse fik hun trukket sig væk fra ham. Hun tog hættetrøjen op, og gav ham den. Hun gik hastigt hen imod døren, lettere ståkandet.
Efter et kvarter kom Nille tilbage med en anden dæmon kvinde. Kvinden havde lysebrunt hår, og brune øjne. Nille smilede skævt til Jacob, og tog hans hånd. Hun trak ham med sig ud af værelset.

Hendes kærtegn fik ham blot til at sukke nydende og kysse hende endnu mere inderligt, imens han stadig forsøgte at trække hende tættere på sig selv, selvom de allerede stod rimelig tæt og skulle de komme tættere på hinanden, skulle de være en og samme krop.. Han lukkede sine øjne i og nød den måde hendes læber kærtegnede den ømme hud på halsen og det gav blot et behageligt stød igennem ham, da hun bed lidt i den og det var lige før han havde undsluppet en knurren, men han holdte det inde og lukkede bare fortsat sine øjne i og nød Nilles kærtegn..
Det var som en anstrengelse at trække sig væk fra hende, men han tog sig sammen og fokuserede på at tage sin hættetrøje på igen..
Han kiggede efter hende med et smil og fulgte med hende, da hun tog hans arm og førte ham ud af værelset.. Pludselig kunne han mærke at hans hjerte hamrede af sted, men på en behagelig måde.. Han fulgte med hende uf af værelset, kiggede sig kort over skulderen for at se til den anden dæmon, men rettede hurtigt sin opmærksomhed imod Nille og huset igen.. Det var et gigantisk hus, men som var ufattelig godt indrettet.. Et kort øjeblik beundrede han stedet, men rettede hurtigt sin opmærksomhed imod Nille.. Han sendte hende et charmerende smil, inden han var den som løb foran og trak i hende.. Han var ikke helt sikker på hvor han løb hen, men mon ikke det gik alligevel.. Til sidst stoppede han op og sendte hende et nyt smil, fyldt med varme.. Han var ikke klar over hvor de var, men det var hun vel klar over, så det gjorde vel ikke noget.. Han lagde sin kolde hånd på hendes kind..

Dæmon kvinden så undrende efter dem, og gik så roligt hen til Toby... Efter at have fået strengt at vide hun ikke måtte se Toby i øjnene! Ellers ville det bare gå helt galt! Dæmon kvinden havde nikket, og sagt hun forstod.
Nille smilede blidt til Jacob, og hungrede allerede efter at at stå i hans favn. Nille gav et lille udbrud fra sig af overraskelse da han trak i hende. Hun grinede kærligt af det, og fulgte villigt efter. Stedet var utroligt stort, og fyldt med dæmoner... Så hun vidste næsten aldrig hvor hun var.
"Vi burde gå ud i skoven... Måske hen til Josh?" Hun smilede, og rødmede da han lagde en hånd på hendes kind. Hun trak sig helt hen til ham, og hvilede sin pande mod hans brystkasse.
"Du er så dejlig..." Mumlede hun svagt, og lagde armene om ham for at trykke ham mod hende. Hun sukkede lavt.